Budget 2027 - indsend høringssvar til budgettet

Dette høringssvar samler de forhold i Budget 2027-materialet, som vi vurderer, har særlig betydning for Mols og Helgenæs. Vi ønsker især at pege på de særlige vilkår, der følger med at være både landdistrikt og et område med mange besøgende.

Høringssvar til Budget 2027 fra forældrebestyrelsen i Jordbærmarken, se vedhæftet.

På vegne af fællesbestyrelsen for Kolind børnehus og skole

se vedhæftede

EBIC´s høringssvar til Budget 2027.

Høringssvar

Høringssvar til budget 2027 fra Familierådgivningscentret På baggrund af Omstillingskataloget har Familierådgivningscentret (FRC) følgende bemærkninger, som kan have en direkte eller indirekte konsekvens/betydning i målgruppen i FRC, som er de mest sårbare børn, unge og familier i Syddjurs Kommune. 10-H-06: Effektivisering af intern mødeaktivitet i Familierådgivningscentret Familierådgivningscentret har organiseret arbejdet, så bevillinger og faglige drøftelser som udgangspunkt behandles på de ugentlige gruppemøder. Møderne er derfor en central del af opgaveløsningen og skal rumme både bevillingsprocesser, faglig sparring og fælles beslutninger og dermed ensartethed i sagsbehandlingen. Det er vigtigt, at der fortsat afsættes den nødvendige tid til de interne møder, som understøtter en fagligt kvalificeret og ensartet sagsbehandling. Når mødetiden reduceres, skal den samme opgavemængde løses på kortere tid, hvilket øger presset på møderne og begrænser mulighederne for at nå alle relevante dagsordenspunkter. Derfor bør der sikres plads til de interne møder, der understøtter den daglige opgaveløsning. Medarbejderne arbejder allerede løbende med at effektivisere møderne gennem blandt andet bedre dagsordensstyring og forberedelse af sager. Derfor vurderes det, at fokus bør være på at sikre plads til de relevante interne møder frem for at reducere den tid, der er afsat til dem. L-R-03: Reduktion i PPR Vi ønsker at udtrykke bekymring over forslaget om at reducere PPR's budget med 0,5 mio. kr., svarende til 0,8 årsværk. Selvom intentionen om at styrke de forebyggende indsatser i almenområdet er positiv, er vi i FRC bekymrede for, at den foreslåede besparelse i praksis vil få den modsatte effekt for nogle af de mest sårbare børn og unge. For det første må det forventes, at færre ressourcer til udarbejdelse af pædagogisk-psykologiske vurderinger (PPV) vil føre til længere ventetider på vurdering af støttebehov og udredning. Mange børn med betydelige trivselsmæssige, sociale eller læringsmæssige udfordringer har behov for en PPV som led i den videre afklaring af deres behov, både i FRC og skolen. Samtidig ses det ofte, at børne- og ungdomspsykiatrien ikke vil foretage en udredning, hvis ikke der foreligger en PPV. Hvis kapaciteten til udarbejdelse af PPV'er reduceres, risikerer det derfor at forsinke hele barnets udredningsforløb og dermed også adgangen til den nødvendige støtte og de rette indsatser. For det andet giver det anledning til bekymring, at forslaget samtidig vil medføre mindre rådgivning og sparring til skoler og dagtilbud. Netop den tidlige og praksisnære vejledning af lærere og pædagogisk personale er afgørende for at forebygge mistrivsel og særligt skolefravær. Når skolerne får mindre adgang til specialiseret rådgivning, øges risikoen for, at udfordringer ikke håndteres rettidigt. Vi i FRC er særligt bekymrede for konsekvenserne for børn med begyndende skolevægring eller omfattende skolefravær. Disse børn har ofte behov for både individuelle vurderinger og tæt tværfaglig rådgivning til skolen for at skabe de rette rammer omkring deres skolegang. En reduktion af PPR's tilstedeværelse på skolerne og mindre mulighed for individuelle undersøgelser kan medføre, at problemstillingerne udvikler sig yderligere, inden den nødvendige hjælp iværksættes. Sammenfattende vurderer vi, at forslaget indebærer en risiko for: • Øget mistrivsel blandt børn og unge. • Længere ventetider på PPV'er og øvrige faglige vurderinger. • Manglende adgang til udredning i psykiatrien og andre støtteforanstaltninger. • Øget skolefravær og skolevægring – hvilket kan medføre et øget behov for tabt arbejdsfortjeneste og mistrivsel i den øvrige familie. • Færre individuelle vurderinger af børn med komplekse behov. • Mindre faglig sparring og vejledning til skoler og dagtilbud. • Risiko for, at problemer identificeres og håndteres senere, hvilket kan føre til mere omfattende og omkostningstunge indsatser på sigt. På den baggrund anbefaler vi, at den foreslåede budgetreduktion genovervejes, da den kan få betydelige negative konsekvenser for de børn og unge, som har størst behov for tidlig afklaring og specialiseret støtte og i sidste ende medføre øget omkostninger andre steder i kommunen. 11-R-04: Reduktion i Ungdomsskolen Vi ønsker at udtrykke bekymring over forslaget om reduktion i Ungdomsskolen. Det er vores vurdering, at den foreslåede besparelse på Ungdomsskolens fagundervisning vil få konsekvenser, som rækker ud over en reduktion i antallet af fritidstilbud. Besparelsen risikerer særligt at ramme en gruppe unge, som allerede har begrænsede muligheder for deltagelse i kommunens fritids- og ungdomsliv. Ungdomsskolen udgør for mange unge et vigtigt socialt og læringsmæssigt fællesskab, hvor interessedrevne aktiviteter danner ramme om relationer, trivsel og personlig udvikling. Dette gælder ikke mindst for unge med særlige behov, herunder unge som går på specialskole. En række af disse unge har ikke adgang til klubtilbud i tilknytning til deres skoletilbud og er derfor allerede afhængige af de almene ungdomsklubber og Ungdomsskolens aktiviteter, hvis de ønsker at indgå i fritidsfællesskaber med andre unge. For mange af disse unge kan deltagelse i almindelige ungdomstilbud være forbundet med betydelige udfordringer. De kan have behov for mindre grupper, tydelige rammer, høj grad af struktur og øget voksentilstedeværelse for at kunne deltage meningsfuldt og trygt. Det fremgår af spareforslaget, at hold med under 15 deltagere i højere grad vil blive nedlagt. Netop disse mindre hold kan være afgørende for, at unge med særlige behov overhovedet kan deltage. En minimumsgrænse på 15 deltagere tager ikke højde for, at mindre hold i mange tilfælde ikke er udtryk for manglende efterspørgsel, men for et bevidst pædagogisk valg, der skaber overskuelige og inkluderende fællesskaber. Konsekvensen kan blive, at de unge, som i forvejen står længst fra de almindelige fællesskaber, mister nogle af de sidste lettilgængelige muligheder for at deltage i ungdomsmiljøer sammen med jævnaldrende. Dermed risikerer besparelsen at øge social isolation og mindske mulighederne for inklusion, deltagelse og tilhørsforhold til lokale fællesskaber. Besparelsen bør også ses i et forebyggende perspektiv. Ungdomsskolens tilbud bidrager ikke alene med aktiviteter, men fungerer ofte som en beskyttende faktor i unges liv gennem stabile voksenrelationer, positive fællesskaber og meningsfulde fritidsinteresser. For nogle unge kan disse fællesskaber være afgørende for trivsel, fastholdelse i skole og uddannelse samt forebyggelse af ensomhed og marginalisering. Den foreslåede besparelse udgør 500.000 kr. årligt, hvilket svarer til en relativt begrænset andel af det samlede skoleområde. Samtidig er der risiko for, at de menneskelige og sociale konsekvenser bliver uforholdsmæssigt store for en mindre gruppe af særligt sårbare unge. Hvis færre unge får adgang til forebyggende fællesskaber, kan det på længere sigt medføre øgede behov for støtte- og specialindsatser andre steder i kommunen. På denne baggrund anbefaler vi, at den foreslåede budgetreduktion genovervejes, eller at der som minimum foretages en nærmere analyse af konsekvenserne for unge med særlige behov, før der træffes beslutning. Der bør særligt sikres fortsatte muligheder for små, strukturerede hold og aktiviteter, som giver alle unge, også dem med særlige behov, reel mulighed for deltagelse i kommunens ungdomsfællesskaber. Ungdomsskolen er ikke blot et fritidstilbud. For nogle unge er den en af de få broer til fællesskabet. Netop derfor bør man være særlig varsom med at reducere de tilbud, der gør deltagelse mulig for de unge, som har allermest brug for dem. 11-R-07: Ophør af tilskud til efterskoleophold Familierådgivningscentret ønsker at udtrykke bekymring på følgende forhold vedrørende forslaget om at ophøre det kommunale tilskud til efterskoleophold. Forslaget medfører en samlet besparelse på 1,516 mio. kr. årligt ved at afskaffe tilskud til elever med specialpædagogiske behov og elever med dokumenterede ordblindevanskeligheder. Det bemærkes, at besparelsen ikke nødvendigvis vil medføre en tilsvarende reduktion i kommunens samlede udgifter. For nogle børn og unge kan et efterskoleophold have en væsentlig forebyggende betydning i forhold til trivsel, skolegang, udvikling og familiemæssige forhold. Når muligheden for tilskud bortfalder, må det forventes, at nogle familier i stedet vil rette henvendelse til Familierådgivningscentret med henblik på at søge støtte til et efterskoleophold. Der er således risiko for, at udgiften i nogle tilfælde flytter sig fra skoleområdet til det specialiserede børne- og ungeområde frem for at bortfalde. Det kan endvidere ikke umiddelbart lægges til grund, at forslaget sidestiller alle familier i kommunen. Mens ophold på almindelige efterskoler i højere grad kan betragtes som et aktivt tilvalg, vil ophold på specialefterskoler eller ordblindeefterskoler ofte være begrundet i et konkret og dokumenteret behov hos den unge. Familier til børn og unge med særlige undervisningsmæssige behov har derfor ikke nødvendigvis de samme valgmuligheder som øvrige familier. Samtidig er egenbetalingen på specialefterskoler og ordblindeefterskoler ofte højere end på almindelige efterskoler. Ophør af tilskudsordningen vil derfor kunne få en relativt større økonomisk konsekvens for familier til børn og unge med særlige behov end for andre familier. Det bemærkes desuden, at der i skoleåret 2025/2026 blev ydet tilskud til 45 elever, herunder elever på specialefterskoler, ordblindeefterskoler og almene efterskoler med særlige støtteforanstaltninger. Ordningen understøtter således en gruppe unge, hvor efterskoleopholdet i mange tilfælde er tæt knyttet til deres faglige, sociale eller personlige udvikling. På denne baggrund vurderes det, at forslaget kan medføre afledte konsekvenser for børn, unge og familier med særlige behov samt en risiko for udgiftsforskydning til andre kommunale indsatser. Disse forhold bør indgå i den samlede vurdering af forslaget. L-R-10: Omlægning af plejefamilieindsatsen Vi vurderer det positivt, at der lægges op til opbygning af et aktivt plejefamiliekartotek samt et mere systematisk arbejde med vederlagsfastsættelse, da dette kan styrke overblikket og skabe en mere ensartet praksis. Samtidig giver den foreslåede ”vederlagsmodel” anledning til bekymring. Der er en risiko for, at modellen kan reducere plejefamiliers motivation for at blive eller fortsætte som plejefamilie i en tid, hvor rekruttering og fastholdelse allerede er en betydelig udfordring. En mulig konsekvens er, at færre kvalificerede plejefamilier står til rådighed, hvilket kan medføre et øget behov for institutionsanbringelser. Disse indsatser er ofte væsentligt dyrere. Derudover er der en risiko for, at kvaliteten og erfaringen blandt de tilgængelige plejefamilier reduceres, hvis de mest kvalificerede familier fravælger opgaven. Dette kan øge sandsynligheden for sammenbrud i anbringelserne, hvilket kan få alvorlige konsekvenser for barnets eller den unges trivsel, udvikling og tilknytning samt medføre betydelige menneskelige og økonomiske omkostninger. 11-R-11: Udtræden af Fars legestue Fars Legestue er et vigtigt tilbud til fædre og deres børn, som bidrager til at styrke både familiernes trivsel og børnenes udvikling. Tilbuddet skaber et inkluderende fællesskab, hvor fædre kan mødes med andre i samme livssituation, udveksle erfaringer og få sparring på de udfordringer og glæder, der følger med forældreskabet. Dette er særligt værdifuldt i en livsfase, hvor mange oplever store forandringer og kan have behov for støtte, netværk og følelsen af ikke at stå alene. Samtidig understøtter Fars Legestue relationen mellem far og barn. Gennem fælles aktiviteter og samvær får fædre mulighed for at styrke tilknytningen til deres barn, udvikle tryghed i forælderrollen og opbygge positive samspilserfaringer. Forskning peger på, at en tæt og aktiv relation mellem far og barn har stor betydning for barnets trivsel, udvikling og følelsesmæssige robusthed både på kort og lang sigt. Fædrerollen - Patienthåndbogen på sundhed.dk Tilbuddet har desuden en særlig værdi ved at være faciliteret af en vært og en sundhedsplejerske. Sundhedsplejersken bidrager med faglig viden, vejledning og sparring, hvilket giver fædrene let adgang til rådgivning i en uformel ramme. Dette kan være med til at styrke den tidlige forebyggende indsats og understøtte familier, før mindre udfordringer udvikler sig til større problemstillinger. Fars Legestue bidrager desuden til at styrke fædres rolle i forældreskabet ved at skabe et rum, hvor de oplever sig som naturlige, kompetente og betydningsfulde omsorgspersoner. Tilbuddet sender et vigtigt signal om, at fædres engagement i deres børns liv værdsættes og prioriteres. Dette harmonerer med de samfundsmæssige ambitioner om øget fædre involvering, som blandt andet understøttes af den øremærkede barsel, der trådte i kraft i august 2022. En nedlæggelse af Fars Legestue vil derfor ikke alene betyde tabet af et værdifuldt fællesskab og netværk for fædre, men også svække en vigtig forebyggende indsats, der understøtter stærke familierelationer, fremmer børns trivsel og bidrager til en tidlig og positiv indsats i familiernes hverdag. På den baggrund opfordres der til, at Fars Legestue bevares og fortsat prioriteres som et vigtigt og meningsfuldt tilbud til kommunens familier. På vegne af rådgiverne i Familierådgivningscentret

Vi har her vedhæftet vores Høringssvar som jeg håber i vil bruge i jeres vider behandling af Budget 2026

Høringssvar til Syddjurs Kommunes budget 2027 Forslag: Etablering af frivilligcenter – gør det nemt, attraktivt og sjovt at være frivillig Vi, Foreningen Molsværket, foreslår, at Syddjurs Kommune etablerer et frivilligcenter for hele kommunen i samarbejde med de mange foreninger, fællesskaber og frivillige aktører, der allerede skaber liv i Syddjurs. Et frivilligcenter er ikke en bygning. Det er en funktion. Det er vigtigt at slå fast, at et frivilligcenter ikke er en bygning, men en funktion. Vi foreslår ikke et fysisk center i Molsværket i Knebel, som resten af kommunen skal komme til. Vi foreslår en mobil indsats, der kommer ud dér, hvor mennesker og foreninger er: fra Hornslet til Rønde, fra Kolind til Ebeltoft og rundt i kommunens øvrige lokalsamfund. Hvad skal vi opnå: At gøre det lettere at blive frivillig, lettere at være frivillig og lettere at få frivillige idéer og fællesskaber til at lykkes. Fokus er på det sociale område, men i synergi med alle de former for frivillighed, der findes i Syddjurs Kommune. Vi kan begynde fra dag ét Syddjurs har allerede et stærkt civilsamfund. Det, der mangler, er en fælles funktion, der kan forbinde, understøtte og udvikle de mange gode kræfter. Og her har Molsværket noget helt særligt at tilbyde: Molsværket er ikke bare en bygning eller en idrætshal. Vi er en frivillig organisation, der allerede arbejder på tværs af kultur, idræt, børn og unge, sociale fællesskaber og lokal udvikling. Vi har en velfungerende forening og bestyrelse, ansatte, fysiske rammer, projektorganisation og erfaring med at udvikle og drive frivillige initiativer. Vi ved, hvad der skal til for at få mennesker med forskellige interesser og baggrunde til at skabe noget sammen og ikke mindst, hvordan vi kan aflaste og støtte bedst muligt op om de frivillige aktiviteter, så de får alle de sjove opgaver og dét, de brænder for. Vi skal derfor ikke først etablere en ny organisation, ansætte en ledelse og opbygge et administrativt fundament. Vi kan begynde arbejdet fra dag ét. Det er den organisation, erfaring og ikke mindst energi, vi tilbyder at stille til rådighed for hele Syddjurs. Ikke for at gøre Molsværket til kommunens frivilligcenter, men for at bruge Molsværket som motor for en indsats, der tilhører hele kommunen. En mobil Syddjurs-model Der findes mange frivilligcentre i Danmark, men Syddjurs Kommune skal ikke kopiere en model fra en større by eller nabokommune. Vores geografi kalder på noget andet. Vi forestiller os en decentral model, hvor vi arbejder ude i kommunen og bruger de foreninger, forsamlingshuse, kulturhuse, mødelokaler og andre mødesteder, der allerede findes. Vi skal bl.a. kunne: • Bane vejen ind i frivilligheden for borgere, der gerne vil engagere sig, men ikke ved hvor eller hvordan • Styrke eksisterende foreninger og frivillige gennem rådgivning, workshops, netværk og kompetenceudvikling • Hjælpe nye idéer på vej med sparring, organisering og fundraising • Forbinde mennesker og organisationer, så gode kræfter finder hinanden på tværs af geografi og fagområder • Synliggøre mulighederne og værdien af frivillighed og gøre det lettere at finde kommunens eksisterende fællesskaber • Være civilsamfundets konstruktive stemme i dialogen med kommunen om regler, barrierer og muligheder. Det sociale skal forstås bredt. Frivillighed handler ikke kun om at hjælpe mennesker, der allerede har det svært. Fællesskaber skaber tilhørsforhold, mening og trivsel, og kan dermed også være en vigtig del af den forebyggende indsats i kommunen. Et fælles projekt. Ikke et Molsværket-projekt Foreningen Molsværket kan være organisatorisk hjem og drivkraft, men frivilligcentret skal være hele kommunens projekt. Derfor skal det udvikles i tæt samarbejde med Syddjurs Kommune og de aktører, der allerede arbejder med frivillighed. Eksisterende organisationer, råd, foreninger og frivilligmiljøer skal inviteres med omkring bordet, som eksempler kan nævnes Grøn Kors, Selvhjælp Syddjurs, Ungeløftet, Ældresagen, Frivilligrådet og mange flere. Vores forslag til budget 2027 – den statslige finansiering Vi foreslår, at Syddjurs Kommune i budget 2027 afsætter midler til at etablere et frivilligcenter; et to årigt projekt som vi straks kan gå i gang med. Konkret skal det første år bruges på både handling og udvikling: Vi skal ud i kommunen, møde foreningerne og de frivillige, afprøve aktiviteter forskellige steder, kortlægge behov og udvikle den Syddjurs-model, der giver størst værdi. Efter de to år, tages stilling til hvorvidt arbejdet skal fortsættes, og i givet fald om det fortsat skal være i regi af Molsværket. Ansøgningsfristen til Social- og Boligstyrelsen er 6. november, en ansøgning som Foreningen Molsværket kan og gerne vil stå for. Ansøgningen fordrer en kommunal medfinansiering på kr. 190.000 kr. i det første etableringsår og kr. 270.000 kr. i det andet etableringsår. Etableringsstøtten fra Social- og boligstyrelsen fordeler sig med 510.000 kr. i første etableringsår og 430.000 kr. i andet etableringsår. I dag er der 68 frivilligcentre på tværs af Danmark og fire under etablering. I 2026 givers maks. støtte til tre nye centre, og forventningen er, at man fra styrelsens side ikke ønsker mere end 75 centre i Danmark. Det er derfor usikkert, om der også i 2027 kommer en lignende mulighed. Vi starter som nævnt ikke fra nul. Organisationen, erfaringen og engagementet findes allerede. Syddjurs har masser af frivillighed. Nu kan vi skabe den fælles motor, der forbinder kræfterne og gør det nemmere og sjovere at være med til glæde for både frivillige og de fællesskaber, de skaber. Sagt på en anden måde: Molsværket er en eksisterende civilsamfundsorganisation, der tilbyder at bruge sin kapacitet, erfaring og energi til at drive en ny, mobil infrastruktur for frivilligheden i hele Syddjurs. På vegne af Foreningen Molsværket Formand Karen Straarup

Kraftværket fremsender vedhæftede høringssvar til Budget 2027.

Handicaprådet fremsender vedhæftede høringssvar til Budget 2027.

Høringssvar til Direktionsbudgetoplæg 2027 Børnenes trivsel først: Bevar kvaliteten i dagtilbuddene og styrk den tidlige indsats Bestyrelsen for Hornslet Vest Dagtilbud har gennemgået Direktionsbudgetoplæg Budget 2027 og ønsker at fremhæve en række forhold, som vurderes at have betydning for børnenes trivsel, kvaliteten i dagtilbuddene og anvendelsen af kommunens ressourcer. Høringssvaret fokuserer særligt på forslaget om minimumsnormeringer i tidlig SFO samt de mulige konsekvenser af en reduktion af rengøringsniveauet i kommunens dagtilbud. Bestyrelsen opfordrer generelt til, at budgetbeslutninger træffes med afsæt i både økonomiske, pædagogiske og organisatoriske konsekvenser samt med fokus på at sikre de bedst mulige rammer for børn, familier og medarbejdere. Vedrørende indførelse af minimumsnormeringer i tidlig SFO Bestyrelsen for Hornslet Vest Dagtilbud anerkender ønsket om at sikre gode normeringer for børn i tidlig SFO. Vi finder dog anledning til at pege på en række væsentlige udfordringer ved ordningen. Børnene afkortes i deres tid i børnehaven, som udgør et trygt og velkendt lærings- og udviklingsmiljø. Her har børnene gennem flere år opbygget stærke relationer til både børn og voksne, som kender deres udvikling, styrker og behov. Med overgangen til tidlig SFO mister børnene ikke alene værdifuld tid i børnehaven, men gennemgår samtidig et ekstra overgangsskift. I stedet for én overgang fra børnehave til skole skal børnene først vænne sig til nye voksne, nye omgivelser og nye fællesskaber i tidlig SFO for kort tid efter at skulle begynde i 0. klasse. Bestyrelsen ser dette som en unødvendig belastning i en periode, hvor stabilitet og tryghed bør vægtes højt. Tidlig SFO blev oprindeligt indført med et økonomisk rationale, idet børnene overgik fra børnehave til et tilbud med lavere normeringer allerede fra 1. april. Med indførelsen af minimumsnormeringer svækkes dette rationale væsentligt, samtidig med at de pædagogiske ulemper og de organisatoriske udfordringer består. Ordningen medfører blandt andet et behov for ekstra personale i skoleområdet i en afgrænset periode frem mod skolestart, mens dagtilbuddene samtidig oplever et markant fald i børnetallet. Dette sker på et tidspunkt, hvor der allerede er stor mangel på uddannede pædagoger, og hvor rekrutteringsudfordringerne forventes at stige i de kommende år. Bestyrelsen finder derfor, at tidlig SFO bidrager til en uhensigtsmæssig anvendelse af kommunens begrænsede pædagogiske ressourcer. Derudover skaber ordningen kapacitetsmæssige udfordringer på skolerne, som hvert år skal finde lokaler til en ekstra børnegruppe flere måneder før den egentlige skolestart. Samtidig medfører modellen store udsving i børnetallene i dagtilbuddene. Hvis børnene i stedet blev i dagtilbuddene frem til 1. august, ville belastningen i højere grad ligge i sommerhalvåret, hvor mulighederne for at anvende udearealer, legepladser og naturmiljøer er bedst. Bestyrelsen noterer sig samtidig, at befolkningsprognosen til Budget 2027 viser et lavere forventet børnetal end tidligere forudsat. På dagtilbudsområdet medfører dette en mindreudgift på ca. 0,6 mio. kr. i 2027 og peger på, at der vil være tilstrækkelig kapacitet til at lade børnene forblive i dagtilbuddene frem til skolestart. Dermed svækkes også argumentet om, at tidlig SFO er nødvendig af kapacitetsmæssige hensyn. På den baggrund opfordrer bestyrelsen Kommunalbestyrelsen til at revurdere ordningen med tidlig SFO og undersøge mulighederne for at lade børnene forblive i deres børnehaver frem til skolestart. Efter bestyrelsens vurdering vil dette styrke børnenes trivsel, bevare de trygge relationer, skabe større kontinuitet i overgangen til skole og sikre en mere hensigtsmæssig anvendelse af kommunens pædagogiske ressourcer. Vedrørende reduktion af PPR's ressourcer Bestyrelsen for Hornslet Vest Dagtilbud anbefaler, at PPR's nuværende ressourcer fastholdes. PPR er en central samarbejdspartner for dagtilbuddene i arbejdet med tidlig indsats, forebyggelse og inklusion. Gennem rådgivning, sparring og faglig understøttelse bidrager PPR til, at børn med særlige behov kan hjælpes tidligt og tæt på deres hverdag i de almene fællesskaber. Bestyrelsen hæfter sig ved, at ressourcer på PPR-området tidligere er blevet reduceret for efterfølgende at blive genetableret. Dette peger efter vores vurdering på, at behovet for PPR's bistand er vedvarende, og at tidligere besparelser har vist sig vanskelige at opretholde i praksis. Når ressourcer først fjernes og senere må genoprettes, skaber det usikkerhed i organisationen og kan medføre perioder, hvor børn, familier og medarbejdere ikke får den nødvendige støtte i tide. Samtidig oplever dagtilbuddene en stigende kompleksitet i opgaven omkring børn i udsatte positioner, børn med særlige behov og arbejdet med stærke inkluderende læringsmiljøer. Dette øger behovet for lettilgængelig og kvalificeret rådgivning fra PPR frem for det modsatte. Bestyrelsen er derfor bekymret for, at en reduktion af PPR's ressourcer vil føre til længere ventetider, mindre forebyggende indsats og færre muligheder for tidlig handling. Det kan på længere sigt medføre større udfordringer for børnene og højere omkostninger for kommunen, fordi problemer risikerer at vokse sig større, før de håndteres. Bestyrelsens anbefaling Bestyrelsen anbefaler, at PPR's ressourcer fastholdes på det nuværende niveau. Erfaringerne fra tidligere viser, at behovet for området ikke forsvinder, selv om ressourcerne reduceres. Tværtimod peger historikken på, at indsatsen er så vigtig for børn, familier og dagtilbud, at ressourcerne efterfølgende må genopbygges. En besparelse på PPR vurderes derfor at være kortsigtet og risikerer at svække kommunens muligheder for tidlig indsats, forebyggelse og inklusion. Reduceret rengøring og mindre hyppig gulvvask i daginstitutionerne Dagtilbud er bekymret over forslaget om at reducere rengøringsniveauet i kommunens dagtilbud. Dagtilbud er kendetegnet ved tæt kontakt mellem mange børn og voksne, og en høj hygiejnestandard spiller en vigtig rolle i forebyggelsen af smittespredning. Bestyrelsen frygter, at en reduktion i rengøringen kan føre til øget sygdom blandt både børn og medarbejdere. Konsekvenserne kan være flere sygedage for børn, større belastning for familier, der må blive hjemme fra arbejde for at passe syge børn, samt et øget behov for vikardækning i institutionerne. Det er derfor relevant at overveje, om den forventede besparelse på rengøring i praksis kan blive helt eller delvist modsvaret af øgede udgifter som følge af sygdom og fravær. Bestyrelsen opfordrer Byrådet til nøje at vurdere disse afledte konsekvenser, inden der træffes beslutning om en reduktion af rengøringsniveauet. Bestyrelsen håber, at ovenstående bemærkninger og anbefalinger vil indgå i Kommunalbestyrelsens videre behandling af Budget 2027. Vi opfordrer særligt til, at Kommunalbestyrelsen prioriterer løsninger, som understøtter børnenes trivsel, fastholder stærke forebyggende indsatser og sikrer en langsigtet og bæredygtig anvendelse af kommunens pædagogiske ressourcer. Med venlig hilsen Camilla Krogh Tuesen Formand, Bestyrelsen for Hornslet Vest Dagtilbud På vegne af bestyrelsen

Høring budget 2027 Ebeltoft Skole

Læs venligst vedhæftede fil.

Bestyrelsen på Plejehjemmet Lillerupparken ønsker at indgive et høringssvar til budget 2027. Vi ser med bekymring på en række at de foreslåede besparelser. Se venligst vedlagte dokument. Med venlig hilsen Bestyrelsen

Høringssvar fra Skolebestyrelsen ved Rønde Skole til Budget 2027

Høringssvar fra Skolebestyrelsen ved Rønde Skole til Budget 2027

Venligst se vedhæftede høringssvar angående 11-R-01: Øget sampasning i dagtilbud

Se venligst vedhæftede høringssvar angående 14-R-02: Reduktion af gulvvask i børnehaver

Jeg ønsker at indsende følgende bemærkninger til det planlagte projekt for Mørke Skole og Pindstrupskolen. Selvom intentionen om at skabe gode rammer for specialiserede elevgrupper er vigtig, rejser projektets økonomi, logistik og specifikke trafikale forhold en række dybe bekymringer. 1. Trafikalt kaos og uoverskuelige kryds på Kirkevej Indfasingen af en ny elevgruppe med bl.a. kørestolsbrugere og 18 nye ansatte vil skabe et kritisk og direkte farligt pres på skolens infrastruktur, som i dag slet ikke er gearet til det: Det uregulerede kryds ved Kirkevej: Kirkevej er i forvejen voldsomt presset i morgentimerne, hvor også skolebussen kører. Ind- og udkørslen til Mørke Skole og til Mørke Børnehus fra Kirkevej er ikke et reguleret firevejskryds, da vejen til skolen er forskudt og ikke glider direkte over i Ternevej. Dette uregulerede og skæve krydsforløb er i forvejen ekstremt svært at overskue og gennemskue for mindre børn. At blande store handicapbusser og øget biltrafik ind i dette specifikke kryds vil øge risikoen for ulykker markant. Parkeringsmangel: De 18 nye medarbejdere skal have daglig parkering, og dertil kommer et løbende ryk-ind af forældre, psykologer, konsulenter og eksterne samarbejdspartnere til møder og andre begivenheder. Skolens nuværende parkeringsarealer (der også benyttes af STUs ansatte) kan ikke rumme denne mængde fast og skiftende trafik, hvilket potentielt vil presse bilerne ud i de omkringliggende boligkvarterer. 2. Urealistisk budget overfor store etableringskrav Set i lyset af de faktiske krav fremstår dette budget utilstrækkeligt: Ifølge beskrivelsen for projekt 11-A-11 skal den samlede anlægssum på 10,7 mio. kr. (heraf 8,7 mio. kr. i primær sum) udelukkende gå til at omrokere, nyindrette og "dobbeltudnytte" Mørke Skoles egne faglokaler for at frigøre plads til Specialafdelingen. Dette budget fremstår utilstrækkeligt: Uansvarligt brug af skattekroner: Kommunens egne befolkningsanalyser viser, at Mørke Skole grundet det stigende elevtal i almenområdet får brug for alle sine oprindelige kvadratmeter igen i skoleåret 2035/2036. Det er økonomisk uansvarligt at bruge næsten 11 millioner kroner alene på at rykke rundt på og ombygge eksisterende faglokaler for en løsning, som ifølge jeres egne tal har en udløbsdato om under 10 år. Dobbelt ombygningsudgift i 2035: Hvad er planen, når kalenderen skriver 2035? Skal Mørke Skoles så igen ombygges og rykkes en gang til for yderligere millioner, og skal specialafdelingen så rømme lokalerne? Eller skal der til den tid udvides på Mørke Skole med nye kvadrtameter for at have plads til det forventede elevtal? Eller er det dér, man igen foreslår, at Mørke Skole kun er en folkeskole til og med 6.klasse? Som tilflytter til byen i 2019, og som mor til 3 skolesøgende børn, var det udsigten til en lokal folkeskole fra 0.-9. klassetrin, der gjorde at valget faldt på byggegrund i Mørke. Kommunen skylder borgerne at svare på, hvordan denne kortsigtede "rokerings-millioninvestering" hænger sammen med den langsigtede struktur. Med venlig hilsen, Ditte Birch Larsen, Grågåsevej 2, 8544 Mørke, forælder til børn på Mørke Skole.

Hornslet Distriktsråd opfordrer i høringssvaret til, at Budget 2027 prioriterer planlægning, infrastruktur og sammenhæng i takt med områdets vækst. Samlet opfordres Byrådet til at prioritere Hornslet Helhedsplan, Rodskov Strukturplan, konkrete cykelstier og legepladsforbedringer i Budget 2027. 1. Der bør udarbejdes en helhedsplan for Hornslet, som samler byudvikling, mobilitet, natur, institutioner, kultur og fritid i én langsigtet plan. Helhedsplanen skal fungere som et praktisk styringsværktøj og sikre, at kommunens mange investeringer understøtter hinanden. 2. Der bør afsættes tid og midler til en strukturplan for Rodskov, som allerede blev besluttet i forbindelse med Kommuneplan 2024. Strukturplanen bør igangsættes hurtigt og med tidlig lokal borgerinddragelse. 3. På mobilitetsområdet efterlyses konkrete investeringer i sikre cykel- og gangforbindelser. Cykelstien mellem Hornslet og Krajbjerg bør prioriteres som anlægsprojekt. Cykelstien mellem Rodskov og Eskerod bør ligeledes prioriteres. Rosenholm Slot–Mørke bør fastholdes med opstart i 2027 som tidligere besluttet. Der bør arbejdes for en sammenhængende cykel- og gangforbindelse langs Ågårdsvej. Distriktsrådet fremhæver, at det ikke bliver billigere at udskyde nødvendige anlægsprojekter. 4. Endelig ønskes et større fokus på legepladser og udearealer ved Hornslets daginstitutioner. Der efterlyses både bedre vedligeholdelse af grønne områder, hurtigere udskiftning af ødelagt udstyr og løbende opgradering af legepladser.

Hornslet Distriktsråd opfordrer i høringssvaret til, at Budget 2027 prioriterer planlægning, infrastruktur og sammenhæng i takt med områdets vækst. Samlet opfordres Byrådet til at prioritere Hornslet Helhedsplan, Rodskov Strukturplan, konkrete cykelstier og legepladsforbedringer i Budget 2027. 1. Der bør udarbejdes en helhedsplan for Hornslet, som samler byudvikling, mobilitet, natur, institutioner, kultur og fritid i én langsigtet plan. Helhedsplanen skal fungere som et praktisk styringsværktøj og sikre, at kommunens mange investeringer understøtter hinanden. 2. Der bør afsættes tid og midler til en strukturplan for Rodskov, som allerede blev besluttet i forbindelse med Kommuneplan 2024. Strukturplanen bør igangsættes hurtigt og med tidlig lokal borgerinddragelse. 3. På mobilitetsområdet efterlyses konkrete investeringer i sikre cykel- og gangforbindelser. Cykelstien mellem Hornslet og Krajbjerg bør prioriteres som anlægsprojekt. Cykelstien mellem Rodskov og Eskerod bør ligeledes prioriteres. Rosenholm Slot–Mørke bør fastholdes med opstart i 2027 som tidligere besluttet. Der bør arbejdes for en sammenhængende cykel- og gangforbindelse langs Ågårdsvej. Distriktsrådet fremhæver, at det ikke bliver billigere at udskyde nødvendige anlægsprojekter. 4. Endelig ønskes et større fokus på legepladser og udearealer ved Hornslets daginstitutioner. Der efterlyses både bedre vedligeholdelse af grønne områder, hurtigere udskiftning af ødelagt udstyr og løbende opgradering af legepladser.

Se vedhæftet fil.

Høringssvar fra medarbejderne i Rusmiddelcenteret CSR vedhæftet.

Se vedh.

Høringssvar fra medarbejderne i CSR vedhæftet.

Se fil

Se vedhæftede høringssvar.

Høringssvar til Omstillingskatalog Syddjurs Kommune – Budget 2027 Lederforeningen BUPL Vi anerkender, at Syddjurs Kommune står over for nødvendige økonomiske prioriteringer, og at alle dele af organisationen må bidrage til at finde gode og bæredygtige løsninger. Som ledere har vi både forståelse for og ansvar for at forvalte kommunens ressourcer bedst muligt. Samtidig er det vores opgave at gøre opmærksom på, når summen af effektiviseringer og besparelser risikerer at få konsekvenser for den pædagogiske kvalitet, medarbejdernes arbejdsmiljø og ledernes mulighed for at lykkes med kerneopgaven. Vores væsentligste bekymring ved omstillingskataloget er derfor den samlede effekt. Det enkelte forslag kan isoleret set fremstå håndterbart. Men ude i det enkelte dagtilbud og den enkelte SFO mødes reduktioner i blandt andet materialer, kompetenceudvikling, rengøring, SFO-budgetter og specialiseret understøttelse. Her bliver de mange mindre besparelser til én samlet virkelighed for børn, medarbejdere og ledere. Faglig udvikling og de nødvendige redskaber Vi kan se et fagligt potentiale i intentionen i 11-H-01 om mere praksisnær kompetenceudvikling. Men praksisnær kompetenceudvikling er ikke omkostningsfri. Den kræver tid til refleksion, faglig sparring og ledelsesmæssig facilitering. Hvis de centrale midler reduceres, mens forventningerne til kvalitet, inklusion, tidlig indsats og faglig udvikling fastholdes, risikerer udgiften blot at blive flyttet ud i institutionerne i form af medarbejder- og ledelsestid. I forhold til 11-H-03 om abonnementer og licenser bakker vi op om en kritisk gennemgang, hvis målet er bedre og billigere fælles løsninger frem for færre muligheder. Vi opfordrer til, at dagtilbud og SFO får fælles kommunale adgange og fordelagtige licensaftaler på linje med skoleområdet. Medarbejderne skal fortsat have relevante digitale redskaber til blandt andet forberedelse, dokumentation, samtaler og pædagogiske aktiviteter. Materialer, fysiske rammer og arbejdsmiljø Forslaget i 11-H-05 om en reduktion på 770.000 kr. på materialeindkøb i daginstitutionerne giver anledning til betydelig bekymring. Materialebudgetterne er allerede pressede, og yderligere reduktioner vil kunne mærkes direkte i den pædagogiske hverdag. Legetøj, kreative materialer, møbler og udvikling af inspirerende legemiljøer er ikke luksus. Det er konkrete redskaber til at skabe udviklende og inkluderende miljøer, der stimulerer børnenes fantasi, leg og deltagelsesmuligheder. Samtidig skal der være økonomisk mulighed for at prioritere ordentlige fysiske rammer og god ergonomi for medarbejderne. Vores medarbejdere er allerede dygtige til at genbruge, prioritere og tænke kreativt. Kreativitet må imidlertid ikke blive en forudsætning for at kompensere for et økonomisk råderum, der bliver stadig mindre. Hverdagen skal være til at gå til, og medarbejderne skal have de nødvendige redskaber til at udføre deres faglige arbejde. Vi er af samme grund bekymrede for forslaget om reduceret rengøring og mindre hyppig gulvvask i daginstitutionerne. For særligt de yngste børn er gulvet en væsentlig del af deres lege-, lærings- og opholdsmiljø. Rengøringsniveauet bør derfor vurderes ud fra daginstitutionernes særlige anvendelse og med blik for både hygiejne, indeklima og arbejdsmiljø. Det er samtidig afgørende, at en besparelse på rengøring ikke i praksis flytter rengøringsopgaver over på det pædagogiske personale. Pædagogernes tid skal bruges sammen med børnene – ikke på at kompensere for reduceret rengøring. PPR, tidlig indsats og stærke fællesskaber Forslaget i 11-R-03 om at reducere PPR med 0,8 årsværk er et af de forslag, der giver os størst anledning til bekymring. Vi oplever stigende kompleksitet i børnegrupperne og flere børn, der har behov for en tidlig, kvalificeret og tværprofessionel indsats. Samtidig er ambitionen, at flere børn skal kunne udvikle sig og trives i de almene fællesskaber. Det kræver adgang til kvalificeret sparring og specialiseret understøttelse. Når PPR reduceres, forsvinder børnenes behov ikke. Opgaven flytter i stedet længere ud i dagtilbud og skoler og dermed til medarbejdere og ledere. Vi har derfor svært ved at se sammenhængen mellem en reduktion af PPR og ambitionerne om tidlig indsats, forebyggelse og stærkere almene børnefællesskaber og opfordrer til, at denne besparelse genovervejes. SFO – kvalitet og sammenhæng Vi ser positivt på, at der sikres minimumsnormeringer i tidlig SFO. Overgangen fra dagtilbud til skole og SFO er en betydningsfuld periode, hvor børnene skal etablere nye relationer, finde deres plads i nye fællesskaber og blive trygge i nye rammer. Det kræver pædagogisk nærvær og tilstrækkelige personaleressourcer. Netop derfor er vi bekymrede for, at der samtidig med 11-R-09 foreslås en generel reduktion på 250.000 kr. på SFO-området. SFO er ikke alene pasning før og efter undervisningen, men et selvstændigt pædagogisk tilbud, hvor relationer, leg, trivsel og fællesskab står centralt. Færre ressourcer til eksempelvis materialer og vikardækning eller øget sampasning kan få direkte betydning for kvaliteten. Det vil være paradoksalt at styrke normeringen i tidlig SFO og samtidig reducere det økonomiske fundament for den øvrige SFO. Vi opfordrer derfor til, at konsekvenserne af SFO-besparelsen vurderes i sammenhæng med ambitionerne for det samlede fritidspædagogiske område. Sampasning og forældrebetaling Vi anerkender intentionen i 11-R-01 om øget sampasning i perioder med lavt fremmøde. Sampasning kan i afgrænsede perioder være en fornuftig anvendelse af ressourcerne og kan samtidig skabe bedre muligheder for sammenhængende ferieafvikling og dermed større personalemæssig kontinuitet resten af året. Men økonomi kan ikke stå alene. For nogle børn er kendte voksne, genkendelige rammer og faste rutiner afgørende for trivsel og deltagelse. Det gælder ikke mindst børn i udsatte positioner og børn med særlige behov. Der skal derfor fortsat være mulighed for lokale og pædagogiske vurderinger, så sampasning ikke bliver et generelt økonomisk princip, der tilsidesætter hensynet til den konkrete børnegruppe. I forhold til 11-R-02 om omlægning af forældrebetalingen fra 12 til 11 måneder ser vi positivt på forslaget. Fra SFO-området opleves det i dag, at nogle forældre udmelder deres børn i juli for efterfølgende at genindmelde dem i august. Det kan have betydelige konsekvenser for den enkelte SFO's budget og skaber en uhensigtsmæssig økonomisk usikkerhed omkring et tilbud, der fortsat skal planlægges og bemandes. En betalingsfri juli, hvor den samlede årlige betaling for helårsbrugere i stedet fordeles over 11 måneder, kan derfor bidrage til større økonomisk stabilitet og bedre sammenhæng mellem den reelle helårsdrift og SFO'ernes budgetgrundlag. Vi ser derfor forslaget som en fornuftig justering, samtidig med at ændringen naturligvis bør kommunikeres tydeligt til forældrene. Anerkendelse og fastholdelse I forbindelse med 11-H-02 om erkendtligheder opfordrer vi til at benytte lejligheden til at gentænke kommunens gaveregulativ frem for alene at reducere det. Vi foreslår, at anerkendelse i højere grad knyttes til anciennitet og jubilæer frem for runde fødselsdage. I en tid, hvor rekruttering og fastholdelse er væsentlige dagsordener, giver det god mening at anerkende medarbejdere, som gennem mange år har bidraget til kommunens arbejdspladser. Anerkendelse behøver ikke være dyr, men den skal opleves meningsfuld. Se på den samlede virkning Som ledere er vi parate til at tage ansvar for nødvendige prioriteringer. Det gør vi allerede hver dag. Men når der samtidig reduceres i materialer, kompetenceudvikling, rengøring, SFO og specialiseret understøttelse, bliver konsekvensen ikke alene mindre økonomi. Det betyder også mindre fleksibilitet og flere opgaver, der skal løses lokalt. Der er en grænse for, hvor meget yderligere effektivisering der kan findes gennem kreativitet og lokal prioritering, uden at det på et tidspunkt bliver børnene, den pædagogiske kvalitet eller medarbejdernes arbejdsmiljø, der betaler prisen. Ledelse kan heller ikke være den buffer, der skal absorbere forskellen mellem stigende forventninger til kvalitet, inklusion og tidlig indsats og et stadigt mindre organisatorisk råderum. Vi opfordrer derfor til, at forslagene i omstillingskataloget ikke alene vurderes enkeltvis på deres umiddelbare økonomiske gevinst, men også samlet i forhold til konsekvenserne for børnene, den pædagogiske kvalitet, medarbejdernes arbejdsmiljø og ledernes mulighed for at lykkes med kerneopgaven. På vegne af Lederforeningen BUPL Lars Ulrik Dam Jensen & Jesper Kjær-Appelt Leder-TR, BUPL

Bemærkninger til budgetoplæg 2027 findes vedhæftet.

Høringssvaret er vedhæftet som en fil

høringssvaret er vedhæftet som fil

10 – H – 07 Udvidelser af brugen af tro- og loveerklæringer i visitationen. Ang. Her-og-Nu-Hjælpemiddelskranke Vi vil gerne gøre opmærksom på, at fra 1. september 2026, gøres der brug af tro- og loveerklæringer i forbindelse med udlevering af basishjælpemidler såsom rollator, badebænk, toiletforhøjer og albuestokke. Disse hjælpemidler kan borgeren få udleveret alle hverdage mellem kl. 11 og 12 på hjælpemiddelcentret. Det er af hjælpemiddelcentrets administrative medarbejdere, der udleverer hjælpemidlerne i disse tidsrum. Borgeren har fortsat mulighed for at komme i Her-og-Nu-skranken hver torsdag, hvor der er en terapeutfaglig visitator til stede. Det skal bemærkes, at det ikke vil have nogen indflydelse på visitationens sagsliste, da disse henvendelser i forvejen behandles straks, enten i telefontiden eller ved henvendelse i Her-og-Nu-skranken. I skriver, at transportkørestole også skal være en del af de hjælpemidler, der kan udleveres på baggrund af en tro- og loveerklæring. I skriver desuden om "hjælpemidler, der kan betragtes som standardvarer, som nemt og hurtigt kan tilpasses den enkelte borger". For at få bevilget et hjælpemiddel skal borgeren opfylde kriterierne i servicelovens § 112. Hvis dette er tilfældet, har borgeren ofte behov for en kørestol, der passer til vedkommende og er korrekt indstillet. Dette er ikke muligt ved straks-udlevering, som varetages af Hjælpemiddelcentrets administrative personale. Vi henviser derfor fortsat borgerne til Her-og-Nu-skranken om torsdagen, så der kan foretages korrekt opmåling og bestilles en stol, der passer til den enkelte borger. Dette forebygger senere udvikling af tryksår og fejlstillinger, som senere vil skulle kompenseres. Vedrørende Tro- og loveerklæringer ved genbevilling, bl.a. af visse personlige kropsbårne hjælpemidler (§4 i Bekendtgørelse 2025-01-31 nr. 92 om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter lov om social service) Dette benyttes allerede ved genbevilling af høretekniske hjælpemidler og ved visse syns-, informations- og kommunikations genbrugssynshjælpemidler (IKT). Medarbejderne, som behandler kropsbårne hjælpemidler, har tidligere i år sammen med deres leder undersøgt, om anvendelsen af tro- og loveerklæringer kan udvides til andre hjælpemidler. Det er dog vurderet, at borgernes funktionsniveau i disse sager ofte har ændret sig, og at der derfor fortsat er behov for sagsbehandling. Tro- og loveerklæringen benyttes desuden i genbevilling af bil jf. §10 stk. 2 Bekendtgørelse 2023-12-05 nr. 1480 om støtte til køb af bil efter lov om social service 12 – R – 04 Ændring af rengøringsfrekvensen i borgeres eget hjem. Vi vil gerne gøre opmærksom på, at samtlige borgere, som modtager hjælp til rengøring, har krav på en revurdering og en ny skriftlig afgørelse, hvis man vedtager dette forslag (Se kapitel 4, stk. 30. i Vejledning 2025-05-07 nr. 9398 om ældreloven). Det vil kræve en ny vurdering fra en visitator ved enten et fysisk fremmøde eller et telefonopkald. Visitator vil også kunne få informationer fra personale, som allerede kommer i hjemmet. I forslaget står der skrevet, at der er 1200 borgere, som har hjælp til rengøring. Det vil i gennemsnit tage mindst 2 timer pr. borger, det vil sige 2400 timer. Et årsværk er ca. 1900 timer, så det vil være nødvendigt med en opnormering på mindst et årsværk i visitationen. I samme ombæring skal I være opmærksomme på, at der ligger et forslag i omstillingskataloget, at borgerteamsmøder, hvor visitator deltager, skal forkortes. Det vil sige, at det forringer muligheden for at udveksle oplysninger om de enkelte borgere. Vi vil desuden gøre opmærksom på, at vi allerede træffer afgørelser, hvor vi giver afslag på rengøring, hvis det vurderes, at borgere kan anvende en robotstøvsuger og robotvasker. Der er dog borgere, som ikke har råd til at anskaffe en robotstøvsuger/vasker, så de er dårligere stillet end borgere, som har økonomi til at anskaffe en. I ældrelovens § 15, står der: Kommunalbestyrelsen kan udlåne robotstøvsugere eller yde økonomisk støtte til køb heraf til personer, som modtager tilbud efter § 10 i ældreloven. Vi har også en del borgere, som fortsat får hjælp til rengøring, da det vurderes, at de ikke kan anvende en robotstøvsuger, da de ikke kan bøje sig ned og rengøre børsten, få støvsuger fri, hvis den sætter sig fast etc. Det kunne overvejes, om man kunne bevilge en ydelse, som omfatter rengøring af robotstøvsuger, borger vil således fortsat være selvhjulpen og der frigives hænder til andre opgaver i hjemmeplejen. 10 - I – 03 Løbende revurderinger af visiterede ydelser på sundheds- og ældreområdet. Det giver meget god mening, at man vælger at investere i visitationsafdelingen. I bør overveje, om et årsværk er nok. Vi vil gøre opmærksom på, at med den bemanding, som der er i afdelingen i øjeblikket, så er vi desværre nødt til at sende breve ud til borger, hvor vi gør opmærksom på, at vi ikke kan overholde de politisk besluttede sagsbehandlingsfrister. I den seneste APV, meldte 73 % tilbage at der ikke er sammenhæng mellem krav og ressourcer i visitationen. Der har været flere sygemeldinger i afdelingen på grund af det øgede arbejdspres. Vores borgere oplever, at vi ikke kan overholde sagsbehandlingsfristerne og reagerer naturligvis på dette med klager. Dette tager tid væk fra hovedopgaven og presser medarbejderne i visitationen. Medarbejderne i visitationen er pressede af mange bundne opgaver, som gør at visitationsbesøg ikke kan planlægges, langt ude i fremtiden. Dette går ud over mindre ressourcestærke og komplicerede borgere. Visitationen har en modtagelse, hvor man tager sig af telefonopkald, beskeder fra læger og sygehuse, samt tværgående koordineringsopgaver fra Borgerteamet. Denne modtagelse har åbent mandag, tirsdag, torsdag fra 8 – 15 og fredag 8 – 12. Telefonen er åben fra 10 – 15 og fredag fra 10 – 12. I øjeblikket er der 2,5 visitatorer hver dag, hvor modtagelsen har åben. Derudover er der åbent for telefonopkald fra sygehuset alle hverdage fra 8.00 – 14.00., hvor der er 2 personer, som sidder klar til at tage telefonen. Kropsbårne hjælpemidler har en åben telefon fra 9 – 11, mandag, tirsdag, torsdag og fredag. Dette varetages af 1 person. Der fastholdes således mange timer i at være til rådighed for borgere, pårørende og samarbejdspartnere. Regnestykket viser, at der anvendes 3,5 fuldtidsstillinger pr. uge til ovennævnte opgaver. Afdelingen har 18 ansatte, heraf er 5 fuldtidsansatte. Kommunen har desuden en særlig tilsynsforpligtelse til den private leverandør (Svanepleje), som nuværende ikke overholdes. I januar 2026 modtog 278 borgere hjælp fra Svanepleje, i august er det 295. Vi kan se at der er en gradvis stigning over årene 2024 til 2026. Det gælder for svanepleje, som for alle borgere der modtager hjælp fra ældreloven, at der skal laves løbende revurderinger. En revurdering som ændrer forløbet hos borgeren, skal en visitator bevilge, da der skal sendes afgørelse og klagevejledning. En årlig revurdering af en borger, vil tage ca. 2 timer. Dette svarer til 590 timer. Derudover kommer tid til at lave tilsyn, kontrol og opfølgning på hjælpens udførelse (retssikkerhedsloven). Vedr. 12-H-01 (Effektivisering af borgerteammøder) og 12-H-05 (Ændring af arbejdstilrettelæggelse (borgerteams)): Det er bl.a. på teammøderne og under medarbejdernes frokostpauser, at borgerteamets medarbejdere har mulighed for faglig sparring. På teammøderne er det i en tværfaglig dialog med bl.a. visitationen, Syddjurs træner eller øvrige kompetencepersoner og i frokostpausen foregår denne faglige og tværfaglige sparring oftest via drøftelser med kolleger og med samarbejdspartnere i CURA eller pr. telefon. Når borgerteamet kontakter visitationen og hjælpemiddelcentret (som samarbejdspartnere) kan det bl.a. være i forhold til bestilling og/eller sparring vedr. APV-Redskaber, hjælpemidler, trykaflastende hjælpemidler, APV’er og forflytninger. Som samarbejdspartnere til vores borgerteam, kan vi være bekymret for kvaliteten, hvis medarbejderne ikke i samme omfang får mulighed for faglig og tværfaglig sparring i dagligdagen. Det kan udfordre, at medarbejderne kommer hele vejen rundt om borgeren, og borgeren dermed er i risiko for ikke at få den optimale støtte og hjælp i dagligdagen – både i forhold til de praktiske og sundhedsfaglige indsatser. Vi har en oplevelse af, at mange af de borgere, der er tilknyttet vores borgerteams i dag er, og i fremtiden bliver, på grund af sundhedsreformen tiltagende komplekse, hvilket i den grad kalder på, at medarbejderne har brug for sparring i dagligdagen. Denne sparring foregår i dag på borgerteammøderne samt under ’pausen’. Vi er ligeledes bekymret, da Syddjurs, særligt i plejen, har rekrutteringsproblemer samt udfordringer med fastholdelse. Derfor er der i plejen en del ufaglærte medarbejdere, som har brug for den faglige og tværfaglige sparring, således de kan levere en optimal faglig indsats.

Dette høringssvar vedrører administrationens forslag om at effektivisere vagtplanlægningen i Borgerteams ved, at medarbejdere på vagter på seks timer eller derunder som udgangspunkt ikke længere afholder spisepause, og at korte vagter planlægges uden om tidspunkter, hvor der normalt afholdes spisepause. For medarbejdere med vagter over seks timer fastholdes den nuværende betalte pause på 29 minutter. FOA Randers vurderer, at forslaget er arbejdsmiljømæssigt og overenskomstmæssigt problematisk, og at det vil have negative konsekvenser for arbejdsmiljøet i Borgerteams og dermed for kvaliteten af indsatserne over for borgerne.” Arbejdsmiljøloven stiller klare krav til arbejdsgiveren om at sikre et sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt arbejdsmiljø og til at tilrettelægge arbejdet forsvarligt: § 15: Arbejdsgiver skal sørge for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. § 38: Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. I Borgerteams er arbejdet kendetegnet ved kontinuerlig borgerkontakt, høje følelsesmæssige og relationelle krav, tidspres og ofte få naturlige afbrydelser. Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har gentagne gange understreget, at netop denne type arbejde indebærer en forhøjet risiko for psykisk overbelastning, stress og udbrændthed, hvis det ikke tilrettelægges med mulighed for pauser, restitution og faglig sparring. Det er vigtigt at understrege, at EU’s arbejdstidsdirektiv (2003/88/EF) og de gældende overenskomster fastlægger minimumsrettigheder til pauser – ikke et maksimum. Kommunen er således forpligtet til at overholde minimumsreglerne, men har samtidig et arbejdsmiljømæssigt ansvar for at tilrettelægge arbejdet på en måde, der reelt forebygger fysisk og psykisk overbelastning, jf. arbejdsmiljølovens §§ 15 og 38. NFA’s forskning i psykisk arbejdsmiljø, herunder temaerne om stress, følelsesmæssige krav og social- og sundhedsarbejde (se nfa.dk), viser, at vedvarende høje krav og tidspres uden mulighed for pauser og restitution øger risikoen for: • stress og udbrændthed, • fejl og utilsigtede hændelser, • konflikter med borgere og pårørende, • øget sygefravær og personaleomsætning. Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø (BFA) Velfærd og Offentlig administration fremhæver tilsvarende i sine publikationer om psykisk arbejdsmiljø, følelser og organisering af arbejdet (bfa.dk), at arbejdet med borgere, herunder borgere med komplekse behov, stiller store følelsesmæssige krav til medarbejderne. BFA anbefaler derfor, at arbejdet organiseres med tid til pauser, faglig refleksion og debriefing for at forebygge psykisk overbelastning. Administrationens forslag bygger på antagelsen om, at det i de fleste tilfælde vil kunne opleves som “naturligt”, at der ikke er indlagt spisepause på korte vagter. Set fra et arbejdsmiljøperspektiv er det ikke medarbejdernes oplevelse af “naturlighed”, der er afgørende, men den reelle mulighed for restitution i løbet af en arbejdsdag med kontinuerlig borgerkontakt og høje følelsesmæssige krav. Selv en 6-timers vagt kan være meget belastende, hvis den ligger i pressede tidsrum og uden reelle pauser. FOA har gennem en årrække dokumenteret de psykiske belastninger ved arbejde i social- og sundhedssektoren. I FOA’s medlemsundersøgelser om moralsk stress og tidspres (se foa.dk, søg på “moralsk stress” og “psykisk arbejdsmiljø”) beskriver mange medlemmer, at de oplever: • at mangle tid til at levere den faglige og menneskelige kvalitet, de ved er nødvendig, • at arbejdet foregår i konstant højt tempo, • at der er få eller ingen pauser til at “komme sig” efter svære eller konfliktfyldte borgersituationer. FOA’s erfaring er, at manglende pauser og øget effektivisering af arbejdstiden direkte bidrager til moralsk stress, udbrændthed og øget sygefravær. Den nuværende praksis, hvor spisepause på korte vagter ofte afholdes samtidig med øvrige kolleger, har ikke kun en social funktion, men en klar arbejdsmiljømæssig betydning, idet den giver mulighed for kortvarig mental restitution. At fjerne denne mulighed på vagter på seks timer eller derunder vil derfor ikke blot være en “effektivisering” af arbejdstiden, men en reel forringelse af medarbejdernes psykiske arbejdsmiljø. Hvis forslaget gennemføres, må følgende arbejdsmiljømæssige konsekvenser forventes: Medarbejdere på korte vagter vil arbejde i konstant højt beredskab uden garanti for reelle pauser i løbet af arbejdsdagen. Dette øger risikoen for psykisk overbelastning og stress. Muligheden for uformel faglig sparring i spisepausen reduceres, hvilket kan svække både kvaliteten i indsatsen og det kollegiale fællesskab. Risikoen for fejl og konflikter med borgere og pårørende øges, fordi medarbejdere bliver mere trætte og mentalt udmattede. På sigt kan det føre til højere sygefravær, større personaleomsætning og rekrutteringsudfordringer, hvilket vil undergrave den forventede besparelse på vikarudgifter. Det bemærkes, at administrationen selv anerkender, at forslaget “kan have negativ betydning for det oplevede arbejdsmiljø” og “i begrænset omfang have indflydelse på samarbejdet mellem medarbejderne”. FOA vurderer, at denne påvirkning er væsentlig og ikke kan karakteriseres som “begrænset”, når der er tale om arbejde med borgere i en sektor, som i forvejen er hårdt belastet og præget af rekrutteringsudfordringer. Spareforslaget skal også ses i lyset af alle allerede bestående udfordringer i flere Borgerteams med tilsyn og påbud. I FOAs optik vil dette forslag komme til at skubbe yderligere til en allerede presset gruppe af medarbejdere. Samlet set vurderes forslaget om 6-timers vagter uden spisepause i Borgerteams at være i modstrid med arbejdsmiljølovens intentioner og de arbejdsmiljøfaglige anbefalinger fra Arbejdstilsynet, NFA, BFA og FOA. Pauser i Borgerteams er ikke et personalegode, der kan spares væk, men en arbejdsmiljømæssig nødvendighed for at forebygge psykisk overbelastning og sikre bæredygtige arbejdsvilkår i kommunens borgerrettede indsatser. Kommunen bør i stedet inddrage arbejdsmiljøorganisationen og de faglige organisationer i en nærmere drøftelse af, hvordan vagter og bemanding kan tilrettelægges, så både kvaliteten i borgernes ydelser og medarbejdernes arbejdsmiljø sikres, Pauser bør ses som en investering i kvalitet, trivsel og fastholdelse – ikke som et effektiviseringspotentiale.

Høringssvar fra Ugelbølle Distriktsråd vedrørende budget 2027 Ugelbølle Distriktsråd vil indledningsvis kvittere for det meget gode og relevante årsmøde mellem distriktsrådene, administrationen og byrådspolitikerne på Rønde Højskole den 19. august. Vi oplevede på mødet en reel interesse for distriktsrådenes arbejde og et ønske om tættere dialog mellem kommunen og lokalområderne. Det er et godt udgangspunkt for det fremtidige samarbejde. Tak for det. Desto mere overraskede er vi over, at der nu i omstillingskataloget 2027 tales om at gennemføre besparelser, som svækker kontakten til og udviklingen af kommunens landsbyer og landdistrikter. Der er jo faktisk i disse år stort behov for at styrke lokale fællesskaber og for at borgerne oplever, at hele Syddjurs Kommune udvikler sig samlet og at alle bliver set og hørt. Distriktsrådene bør i højere grad tages med på råd og have mulighed for at blive hørt i lokale sager. Vi anser den samlede virkning af forslagene 15-R-03, 15-F-02 og 15-R-01 for stærkt problematisk. Forslagene indebærer henholdsvis en varig årlig reduktion af Landdistriktspuljen på 100.000 kr., en inddragelse i 2027 af 550.000 kr. i opsparede og endnu udisponerede midler fra Landdistriktspuljen samt en nedlæggelse af Puljen til Landsbyklynger på 345.000 kr. årligt. Hvis det har vist sig, at der har været såkaldt uforbrugte midler i Landdistriktspuljen, blandt andet fordi der ikke er indkommet tilstrækkeligt mange relevante ansøgninger, og fordi enkelte støttede projekter ikke er blevet realiseret, bør det påhvile kommunen at oplyse bedre om mulighederne. Det er efter vores opfattelse kommunens opgave i større grad at vejlede og gøre opmærksom på disse puljer. Kommunen bør undersøge, hvordan distriktsråd, foreninger og lokale initiativtagere kan få bedre information og hjælp til at udvikle realiserbare projekter og søge midlerne. Det er jo faktisk i kommunens interesse, at disse midler bliver brugt lokalt og i distrikterne. Vi opfordrer samtidig til, at puljens opsparede midler skal bruges, da disse kan give mulighed for at understøtte kommende større projekter. Puljens formål er netop at understøtte blandt andet mobilitet og stier, mødesteder, frivillighed, fællesskab og grøn omstilling. Det er områder, der har stor betydning for udviklingen i kommunens landsbyer og landdistrikter. Ugelbølle er ikke en del af en af de eksisterende landsbyklynger, og en nedlæggelse af Puljen til Landsbyklynger rammer derfor ikke Ugelbølle direkte. Alligevel er vi bekymrede. Kommunen skriver selv, at en nedlæggelse vil betyde, at der samlet set bliver færre ressourcer til udvikling i kommunens landdistrikter. Det er vigtigt, at både større og mindre lokalsamfund i Syddjurs har mulighed for at udvikle sig, og her er Ugelbølle distriktsråd solidarisk med de andre distriktsråd, klynger og landbyråd. Vi er særligt kritiske over for forslag 10-R-07 om en besparelse på mobilitetsområdet. Forslaget indebærer en årlig besparelse på 200.000 kr. og en personalereduktion svarende til 0,3 fuldtidsstilling. Kommunens eget materiale beskriver, at besparelsen blandt andet kan medføre nedprioritering af planlægningen af nye cykelstier, mindre arbejde med trafiksikkerhedsgrupperne og mindre samarbejde med skolerne om trafiksikkerhed. Det finder vi meget problematisk. Trafiksikkerhed er et højt prioriteret område i netop Ugelbølle, ikke mindst i forhold til sikre skoleveje og forholdene for gående og cyklister. De lokale trafikgrupper besidder samtidig en betydelig viden om de konkrete problemer i lokalområderne. Samarbejdet med trafikgrupper, skoler og lokalsamfund bør derfor prioriteres og udvikles. Vi opfordrer samtidig til, at der afsættes yderligere tilstrækkelige anlægsmidler til konkrete trafiksikkerhedsprojekter – også i landsbyerne. Endelig ser vi et behov for mere målrettet information til distriktsrådene fra kommunen. Hvis kommunen ønsker stærke distriktsråd og mere lokal involvering, skal rådene også have let adgang til relevant information om deadlines, puljer, høringer og kommunale processer. Vi vil derfor opfordre til, at kommunen etablerer mere faste og direkte informationskanaler mellem administrationen og distriktsrådene. Vi oplever særligt i trafikspørgsmål, at vi får alt for sen besked om vejarbejde og trafikomlægninger. Ugelbølle Distriktsråds overordnede budskab er derfor, at landdistriktsudvikling, lokal involvering og trafiksikkerhed bør prioriteres – ikke nedprioriteres. Årsmødet den 19. august efterlod os med et positivt indtryk af, at der både politisk og administrativt er et ønske om stærke distriktsråd og et tættere samarbejde. Vi håber, at dette også vil kunne ses i det endelige budget for 2027. Med venlig hilsen Ugelbølle Distriktsråd /Peter Graarup Westergaard Formand

Folkestedet Djursland søger om øget grundbevilling til vores klub for unge med særlige behov.

Folkestedet Djursland fremsender ansøgning om øget bevilling vedr. vores klub for unge.

Folkestedet Djursland fremsender ansøgning om øget grundbevilling til vores klub for unge med særlige behov.

Kære Syddjurs Kommune FOF Djursland ønsker med dette høringssvar at foreslå, at Syddjurs Kommune i Budget 2027 afsætter 70.000 kr. til medfinansiering af reduceret deltagerbetaling for økonomisk udsatte borgere med bopæl i Syddjurs Kommune. Forslaget bygger på konkrete erfaringer fra FOF Djurslands egen ordning Folkeoplysning for alle, hvor økonomisk støtte har gjort det muligt for borgere med et begrænset økonomisk råderum at deltage i aftenskoleaktiviteter og fællesskaber, som de ellers ikke nødvendigvis ville have haft økonomisk mulighed for at benytte. Målgruppen er som udgangspunkt borgere, der modtager ældrecheck, helbredstillæg eller førtidspension, og støtten gives til maksimalt ét hold pr. person pr. år. FOF Djursland er samtidig åben for dialog om andre relevante og klart afgrænsede målgrupper. Vi ser forslaget som en forholdsvis lille, men meget konkret investering i adgang til allerede eksisterende aktiviteter og fællesskaber. FOF Djursland har organisationen, administrationen, underviserne og tilbuddene, og vi afholder selv udgifterne til administration af ordningen. Jeg har vedhæftet det samlede høringssvar som PDF, hvor modellen, erfaringerne og de nærmere detaljer er beskrevet. Mange venlige hilsner Rebekka E. Vetter Skoleleder, FOF Djursland

Høringssvar til budgetoplægget jf. bygningsvedligehold området Teknik og miljø.

At fjerne hjemlighedspuljen for os på Lindegården, vil betyde flere ensomme ældre, som ikke vil komme ud i fællesskabet. Det vil medføre flere besøg ved de ensomme ældre af hjemmehjælp i hjemmet - som igen vil blive en merudgift for kommunen. Så fjern ikke hjemlighedspuljen.

Høringssvar vedrørende forslag 16-R-01 Reduceret åbningstid ved aktivitets- og samværstilbud ved Marie Magdalene Vi ønsker med dette høringssvar at udtrykke vores bekymring over forslaget om at reducere åbningstiden i et af aktivitets- og samværstilbuddene ved Marie Magdalene fra kl. 9.00–14.30 til kl. 10.00–14.30. Vi har forståelse for, at Syddjurs Kommune er nødt til at finde økonomiske effektiviseringer og besparelser. Men vi mener, at den foreslåede reduktion rammer en gruppe borgere, hvor struktur, forudsigelighed, meningsfulde aktiviteter og et sammenhængende dagtilbud har meget stor betydning for trivsel og livskvalitet. En time er ikke bare en time For borgere med omfattende støttebehov er aktivitets- og samværstilbuddet en væsentlig del af hverdagen. Det er ikke alene et spørgsmål om, hvor mange timer der fysisk er åbent, men om at have en meningsfuld, struktureret og forudsigelig hverdag. En reduktion på én time dagligt svarer til en betydelig reduktion i den tid, borgerne har adgang til deres aktivitetstilbud. Og vil få en kæmpe konsekvens, de vil ikke længere få mulighed for at deltage i de samme aktiviteter som er en del af deres nuværende beskæftigelse og aktivitetstilbud. Det vil få konsekvens for vores 2 virksomheder: brændeproduktion/ teltudlejning, som ligger i beskæftigelse / aktivitetstilbuddet, da det er opgaver som ligger spredt i Syddjurs kommune. Eks. Rosenholmfestivallen, kulturgrunden. Brænde leveringer til private. Det vil være vanskeligt at bibeholde vores arbejdes fællesskab og deltage i fælles aktiviteter med Skovly (vores anden del af aktivitetstilbuddet). Så er medvirkende til at deres tilbud bliver lidt mere varieret og udviklende. Borgerne har kun det tilbud som rammerne i tilbuddet indeholder, de har ikke mulighed for at skulle søge et andet arbejde. Som det alm del af befolkningen. Hvad med de borgere som krydser hinanden eks. En borger som bor på mm og arbejder på Skovly, må de stadigvæk møde til de vandige tid. Eller de udeboende som arbejder på mm, skal de først møde kl. 10. Og hvis de så arbejdede på Skovly, så måtte de møde kl. 9. Forslaget begrundes blandt andet med, at borgerne i tidsrummet kl. 9.00–10.00 kan opholde sig i botilbuddet, og at medarbejderressourcerne kan anvendes mere fleksibelt på tværs af botilbud og aktivitets- og samværstilbud. Det fremstår imidlertid ikke tilstrækkeligt dokumenteret, hvordan dette konkret skal fungere i praksis. Der er allerede i dag en række opgaver, som medarbejderne i botilbuddet varetager i dette tidsrum. Hvis disse opgaver skal flyttes til andre tidspunkter, bør det tydeliggøres: ● hvilke opgaver der konkret flyttes, ● hvornår de fremover skal løses, ● om det kræver ændrede arbejdsgange, ● hvordan det påvirker personalets øvrige opgaver, ● og hvordan man sikrer, at borgerne faktisk får den nødvendige støtte i overgangsperioden. Hvad med sundhedsfaglige opgaver, besøg ved lægen, sygdom på afdelingen. Hvem skal støtte den enkle borger. Skal hele afdelingen blive hjemme, da det er aktivitetspersonalet som skal varetage den opgave. Og bliver det ordentlig fuldt til dørs, da personalet skal i gang med aktiviteter på aktivitetstilbuddet. Vi finder det særligt vigtigt, at en forventet effektivisering ikke i praksis bliver til et øget pres på medarbejderne eller en forringelse af den støtte, borgerne modtager. Forslaget beskriver, at borgerne fortsat vil kunne deltage i meningsfulde aktiviteter og de samme aktiviteter, blot inden for en kortere tidsramme. Dette bør efter vores opfattelse undersøges nærmere. Da risikoen for forringelse af borgernes hverdag, er ret markant. For nogle borgere kan aktiviteter kræve længere tid til forberedelse, transport internt på tilbuddet, etablering af kontakt, pauser og afslutning. Den reelle aktivitets- og samværstid kan derfor blive reduceret mere, end den umiddelbare reduktion fra 5½ til 4½ time giver indtryk af. Besparelsen bør holdes op imod konsekvenserne Den økonomiske besparelse for Syddjurs Kommune er oplyst til 140.000 kr. årligt. Det er en relativt begrænset økonomisk gevinst set i forhold til den potentielle betydning for de borgere, der berøres. Vi opfordrer derfor til, at der foretages en grundigere vurdering af de faglige og menneskelige konsekvenser, inden forslaget gennemføres. Vores anbefaling: Vi anbefaler, at forslag 16-R-01 ikke gennemføres i sin nuværende form. Vi opfordrer derfor Social- og Beskæftigelsesudvalget til at genoverveje forslaget og prioritere, at borgernes aktivitets- og samværstilbud bevares i sin nuværende form. Byrådsbesøg d. 28/8, på Maria Magdalene: Borgerne gav udtryk for deres ærgrelse over, at de kun havde mulighed for at komme på en ferieform m. bostedet i 3 dage / 2 overnatninger. Som er et Syddjurs kommune tilbyder. Desuden at have muligheden for kunne deltage i den kommende Sølund festival, hvor de førhen har kunne overnatte dernede i en teltlejr. Dette kunne ikke lade sig gøre sidste år grundet økonomiske årsager. Deltagelse i næste års Sølund festival er derfor igen meget usikker. Det er en festival som har stor betydning for borgerne, da det er en festival som rummer mennesker med handicap og særlige behov, og giver et helt unikt fællesskab, som ikke er til stede andre steder. Det giver mulighed for at kunne være sammen med sine venner, uden at skulle tage hjem når personalet har fri. Vi blev anbefalet af byrådet at noterer det i vores hørnings svar. Med venlig hilsen Social pædagog udeholdet Maria Magdalene. Nadja Kuhr Mikkelsen

Der er vedhæftet fil med høringssvar.

Høringssvar til byrådet og budget 2027; Invester langsigtet i sygeplejefaglige ressourcer, kvalitet og patientsikkerhed.

Høringssvar fra TR kollegiet for de kommunale sygeplejersker til Omstillingskataloget 2027.

Høringssvar vedrørende Budget 2027 Kære Byråd På vegne af Fællesbestyrelsen ved Mørke Skole, SFO og Børnehus ønsker vi at afgive høringssvar til de forslag i Omstillingskataloget, som vedrører børn og unge i Syddjurs Kommune. Vi anerkender nødvendigheden af at prioritere kommunens ressourcer ansvarligt. Samtidig finder vi det vigtigt at understrege, at investeringer i børn og unges trivsel, læring og udvikling er investeringer i fremtidens Syddjurs Kommune. Vi er særligt bekymrede over forslagene om reduktion i PPR (11-R-03) og den specialpædagogiske konsulentbistand fra Pindstrupskolen på både dagtilbuds- og skoleområdet (11-R-06). Ambitionen om deltagelsesmuligheder for alle børn og unge kræver adgang til praksisnær rådgivning, specialpædagogisk sparring og hurtig støtte til medarbejdere og ledelse. Når fokus flyttes fra individorienterede løsninger til stærkere fællesskaber, øges behovet for netop de funktioner, som foreslås reduceret. Som forældre ønsker vi, at børn hjælpes tidligt, og at udfordringer forebygges frem for at vokse sig større. Vi finder det ligeledes problematisk, at rengøringsniveauet på både dagtilbuds- og skoleområdet foreslås reduceret (14-R-04), samtidig med at der er stor opmærksomhed på indeklimaets betydning for trivsel, koncentration og læring. I Mørke Børnehus tilbringer børnene en stor del af dagen på gulvet gennem leg, læring og samvær. Derfor har rengøring og hygiejne en særlig betydning for både sundhed, trivsel og indeklima. Samtidig undrer det os, at rengøringsniveauet foreslås reduceret på et område, hvor kommunens egen indeklimastrategi peger på behovet for øget opmærksomhed. På skolen er indeklimaet allerede en væsentlig faktor for elevernes trivsel, koncentration og læring. Mindre rengøring vil påvirke luftkvaliteten og det samlede læringsmiljø for både børn og medarbejdere. Vi finder det samtidig paradoksalt, at rengøringsniveauet foreslås reduceret på et tidspunkt, hvor kommunen arbejder målrettet med trivsel, arbejdsmiljø og nedbringelse af sygefravær. Gode fysiske rammer, herunder et sundt indeklima, er en vigtig forudsætning for både børns læring og medarbejdernes trivsel. Øget sampasning i dagtilbud (11-R-01) rejser væsentlige spørgsmål om børnene tryghed og kontinuitet i hverdagen. Sampasning er allerede en integreret del af hverdagen i dagtilbuddene, hvor der i dag sikres tryghed ved, at kendt personale følger børnene. Hvis SFO fremover inddrages i sampasningen, risikerer børnene at møde ukendte voksne i ukendte rammer. Det er særligt bekymrende for de yngste børn i vuggestue og børnehave, hvor trygge relationer og genkendelighed er afgørende for trivsel og udvikling. Vi frygter derfor, at den økonomiske gevinst ikke står mål med konsekvenserne for børnenes tryghed og oplevelse af sammenhæng i hverdagen. Derudover planlægger mange familier allerede i dag deres ferie ud fra de eksisterende lukke- og sampasningsperioder, og flere oplever, at det kan være vanskeligt at få ferieplanlægning, arbejdsliv og pasningsbehov til at hænge sammen. Vi er også bekymrede over besparelsen på SFO-området (11-R-09). SFO'en er et vigtigt fællesskab for mange børn og spiller en central rolle i arbejdet med trivsel, relationer og sociale kompetencer. Samtidig er vi bekymrede for, at kvaliteten af tilbuddene kan blive forskellig fra skole til skole, når besparelsen skal findes lokalt. Forslaget om at fjerne det kommunale tilskud til efterskoleophold (11-R-07) giver også anledning til bekymring. For nogle unge er et efterskoleophold et vigtigt supplement til folkeskolen og en mulighed for faglig, personlig og social udvikling. Det gælder ikke mindst elever med særlige udfordringer eller behov, som kan have gavn af et miljø, der matcher deres behov bedre i en periode af ungdomslivet. Vi frygter, at fjernelsen af tilskuddet vil begrænse mulighederne for de familier, hvor økonomien bliver afgørende for valget, og dermed skabe større ulighed blandt eleverne. Vi er desuden bekymrede over besparelsen i Ungdomsskolen (11-R-04). Ungdomsskolen tilbyder værdifulde fællesskaber og sunde fritidstilbud, som bidrager positivt til unges trivsel, udvikling og tilknytning til uddannelse og lokalsamfund. Forslaget harmonerer efter vores opfattelse dårligt med de ambitioner, der ligger i kommunens indsats Fælles om Ungelivet, hvor netop fællesskaber, trivsel og meningsfulde fritidsaktiviteter fremhæves som væsentlige beskyttelsesfaktorer for ung Tilsvarende finder vi det vigtigt at værne om vejledningsindsatserne, som understøtter unge i at træffe gode valg om uddannelse og fremtid (16-R-03). Særligt i 9. klasse oplever vi, at vejlederens deltagelse i samtaler med elev, forældre og skole kan være afgørende for at skabe afklaring, tryghed og motivation for den unges videre vej. Afslutning Når vi ser på forslagene samlet, tegner der sig et billede af reduktioner på en række områder, som alle understøtter børn og unges trivsel, læring, deltagelsesmuligheder og fællesskaber. Vi opfordrer derfor Byrådet til at genoverveje forslagene og fastholde investeringerne i de indsatser, der hjælper børn og unge til at lykkes gennem hele deres opvækst og skolegang. For os er budskabet enkelt: Hvis ambitionen er stærke fællesskaber og deltagelsesmuligheder for alle børn og unge, kræver det også, at de nødvendige ressourcer følger med. Med venlig hilsen På vegne af Fællesbestyrelsen for Mørke Skole, SFO og Børnehus Michelle Kristoffersen, forperson for fællesbestyrelsen

Bevar cykelstiprojekt Thorsager-Pindstrup i budget 2027 Høringssvar budget 2027 - 14 Natur-, teknik og miljøudvalget. Bevilling 014-10 Vej og parkvæsen Vi tilslutter os Thorsager Distriktsråds kritik af, at den planlagte cykelsti fra Thorsager til Pindstrup er slettet i budget 2027. Vi ser stort behov for: 1)Undersøgelse af, hvad den interne rente er (dvs. den samfundsmæssige gevinst) af projektet for at få sat tal på, hvad samfundet vinder ved projektet, samt at få sat tal på, hvad samfundet mister, hvis det ikke gennemføres. 2)Undersøg alternativ finansiering af projektet på de 4,4 km cykelsti. 3)At byrådet fastholder argumenter og fordele ved cykelstiprojektet, som det er formuleret i NTM udvalgets ref. Punkt 530 Ansøgninger til Cykelpuljen 2024, den 20.3. 2024: ” -Potentiale: Et sammenhængende cykelstinet på tværs af kommunen, cykelturisme og hverdagscyklisme - Pendling: Stien vurderes i begrænset omfang at styrke pendling med eksisterende stiforbindelse fra Pindstrup til letbanestation i Thorsager - Skolevej: Projektet forbinder to skoledistrikter” 4) Forbedret bæredygtig vejinfrastruktur i fremtidens Pindstrup. Allerede i 2027 vokser antal arbejdspladser til over 400 i Pindstrup. Det giver stort pres af øget biltrafik og på de sparsomme P-Pladser i byen. En cykelsti fra Thorsager letbanestation til Pindstrup kan bidrage til at mindske biltrafikken fra Århus området til de nye arbejdspladser. 5) Øget trafiksikkerhed gennem en cykelsti. Vejen fra Pindstrup til Thorsager er en farlig og mal landevej med dårlige oversigtsforhold, hvor størstedelen af vejen har en hastighedsgrænse på 80 km/t. Vi ved, at der er cyklister, som vælger vejen fra. Cykelstien vil være et plus for voksne og give bedre mulighed for at børn og unge vælger cyklen, når man skal mod Thorsager og f.eks. letbanestationen. 6) Distriktsrådet for Pindstrup og omegn har fået bevilling på 50.000 kr. fra Region Midts delecykelprojekt. Bortfalder cykelstien til Thorsager, så er der mindre incitament til at bruge delecykelordningen fordi trafiksikkerheden er ringe på vejen. Venlig hilsen Kristoffer Kempe Fmd. for Distriktsrådet for Pindstrup og omegn

Høringssvar fra Thorsager skole og børnehus

Forældrebestyrelsen i Børnehuset Uglen anerkender behovet for økonomisk ansvarlighed, men udtrykker bekymring over de foreslåede besparelser på dagtilbudsområdet. Bestyrelsen fremhæver, at kompetenceudvikling, specialpædagogisk støtte og PPR er centrale for den tidlige indsats og for børn med særlige behov. Derudover peges der på, at øget sampasning kan skabe utryghed for børnene og udfordringer for familiernes hverdag. Samtidig vurderes effektiviseringer på indkøbsområdet som mere hensigtsmæssige end besparelser, der påvirker den pædagogiske kvalitet. Bestyrelsen advarer desuden om, at de samlede besparelser kan forringe arbejdsmiljøet, vanskeliggøre fastholdelsen af kvalificeret personale og på sigt påvirke børnenes trivsel og udvikling negativt. Derfor opfordres Byrådet til at værne om de forebyggende indsatser og sikre gode rammer for både børn og medarbejdere. Det fulde høringssvar er vedhæftet som fil.

Se bilag

Se bilag

På vegne af LMU ved Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud

Se vedhæftede dokument.

Som forældrerepræsentanter på tværs af alle årgange på Ebeltoft Skole er vi dybt bekymrede for skolens fremtid og kapacitet. Ebeltoft er i en positiv udvikling, hvor flere familier vælger at flytte til byen og mange af dem vælger Ebeltoft Skole til. Det ses tydeligt i elevtallet: Hvor to 9. klasser typisk forlader skolen, starter der nu for tredje år i træk tre nye 0. klasser. Det skaber et helt konkret og voksende kapacitetsproblem, som kommunen er nødt til at reagere på. Ebeltoft Skole har allerede kommunens laveste antal kvadratmeter pr. elev. Lokalekapaciteten begrænser undervisningen, elevernes initiativer og muligheden for at fastholde skolens succesfulde mellemformer. Eksterne samarbejdspartnere, herunder eksempelvis rusmiddelskonsulenter, har samtidig vanskeligt ved at gennemføre deres arbejde på skolen grundet lokalemangel. Samtidig er udeområderne utilstrækkelige og nedslidte. Da skolerne blev samlet på en matrikel, blev der ikke afsat økonomi til at indrette udearealerne. Den tidligere legeplads er i vid udstrækning forsvundet, efter redskaber måtte fjernes grundet råd, og udskolingen har fortsat intet dedikeret udeområde. Dertil kommer at den nuværende belægning skaber oversvømmelser, som i perioder gør dele af udeområdet ubrugeligt. Vi efterlyser derfor en konkret og forpligtende plan for Ebeltoft Skoles fremtid. En plan med klare løsninger og en overskuelig tidshorisont. Kapacitetsudfordringerne er ikke noget der måske kommer en gang i fremtiden, det er nu. Og derfor er det også nu, der er behov for handling, så skolens fysiske rammer kan følge med den udvikling og tilvækst, som ellers er en stor styrke for både Ebeltoft by og skole. Forældrerepræsentanter på alle Ebeltoft Skolens årgange: Asbjørn Thyregod - 0. årgang Lea Nordstrom, Tine Brændbyge, Mette Vorre Holst, Charlotte Madsen - 1. årgang Mia Søgaard Adamsen, Tonni Heidemann Jensen - 2. årgang Ditte Arp Jensen, Thomas Toft Nilsson - 3. årgang Katrine Boll Madsen, Tine Brændbyge - 4. årgang Louise Reinholdt Adamsen - 5. årgang Melisa Mygind - 6. årgang Rie Munch de Koning - 7. årgang Melisa Mygind - 8. årgang Sascha Fakkenor Hansen - 9. årgang Camilla Nymann Hansen - Skolens mellemform; E-holdet / Boost

Høringssvar til Omstillingskatalog til Budget 2027 Teamledelsen i Klynge Midt – Borgerteams Emner: - Faglig kapacitet og sygeplejefaglig normering i Borgerteams - Forslag 12-R-04 – ændring i rengøringsfrekvensen i borgers eget hjem - Forslag 12-H-05 – ændring i arbejdstidstilrettelæggelsen i Borgerteams - Forslag 12-R-02 og 12-R-05 – frivillighed, aktiviteter og ældrecaféer

Høringssvaret er vedhæftet som bilag

Vedhæftet

Vi har i Pindstrup Børnehus læst og gennemgået omstillingskataloget til budget 2027 og overslagsårene og vi vil gerne henlede politikernes opmærksomhed på nogle af forslagene til både anlægsbudgettet, hverdagseffektiviseringer og servicereduktioner. Anlægsbudgettet 11-A-5 Pindstrup Børnehus – renovering (2. etape): For 4. år i træk konstaterer vi med stor ærgrelse og efterhånden frustration, at der nu lægges op til at 2. del af vores renovering i Pindstrup Børnehus igen skubbes et år – nu til 2029. For 3 år siden skrev vi i høringssvar, at vi var bekymrede for, at det blev dyrere på den lange bane, og det må vi bare konstatere er en realitet. Der er lappet og bliver fortsat lappet på taget, hvor det regner ind, kælderen er pt. lukket med skimmelsvamp og der er vandindtrængning ved hvert skybrud der kommer. Vores toiletforhold begynder i den ikke-renoverede del af bygningen begynder at være bekymrende for sundheden for både børn og voksne, da de er svære at rengøre ordentligt. Det trækker ved vinduer og døre i to af vores grupper. Det har været påpeget i APV’er igennem årene og vi så også den positive betydning, som det havde da første del af huset blev renoveret. Vi mangler blot 2. del, nu 5 år efter. Vi håber virkelig, at I vil genoverveje at udskyde det endnu en gang. Hverdagseffektiviseringer: Generelt til den samlede mængde hverdagseffektiviseringer vil vi gerne påpege, at vi frygter at de får konsekvenser for den i forvejen pressede situation med rekruttering på vores område. Det er alt det som gør arbejdsmiljøet udviklende og attraktivt, som der spares på. Kompetenceudvikling, hvor vi kunne ønske os der var endnu flere muligheder. (11-H-01) Alt det som giver os en lille anerkendelse og mulighed for ind imellem at have et kollegialt og socialt fællesskab på arbejdspladsen, med f.eks fejringer af jubilæer eller blot det at kunne spise sammen til et personalemøde om aftenen. Så når der i forslag 11-H-02 peges på erkendtligheder og forplejning til møder mener vi at det får konsekvenser for arbejdsglæde og arbejdsmiljø. Der har tidligere været fjernet midler til indkøb, (11-H-05) og vi mener at det er en servicereduktion. Der er en meget lille andel af budgettet tilbage til indkøb og vi er allerede gode til at bytte mellem stuerne og genbruge og har svært ved at se, hvordan der kan undværes yderligere og mener derfor bare det er en udmøntning af en besparelse, som får konsekvenser fordi den kun kan findes et sted – nemlig normeringen. Servicereduktioner: 11-R-01: Vi har drøftet forslaget om øget sampasning i dagtilbud og ser positivt på at der tages et politisk ansvar for dette, såfremt det besluttes. Vi kan godt se fordelene i sammenhæng med forslag 11-R-02, at såfremt der kun er 11 måneders betaling. Ferieperioden er ofte en meget dyr periode for dagtilbuddene at løse på den nuværende måde, selvom der allerede er feriepasning i områder og ikke nødvendigvis i egen institution. Det har dog også nogle konsekvenser for både forældre, der arbejder på områder, hvor det ikke er muligt at holde ferie på det tidspunkt, samt at det begrænser personalets feriemuligheder. Set fra et økonomisk og organisatorisk perspektiv giver forslaget mening. Modsat opleves alternativ feriepasning i en anden institution for nogle børn og forældre uproblematisk, mens det af andre er en virkelig svær situation. 11-R-03: Reduktion i PPR – vi ser at der er så meget brug for det modsatte, nemlig flere ressourcer til PPR. Igennem de sidste år er opgaven for PPR bestemt ikke blevet mindre og hvor vi oplevede at PPR havde mere tid til observationer og faglig sparring med personalet, er det blevet mindre tid til dette. 11-R-06: Vi ærgrer os over at se at der igen er forslag om at spare på vores kollegaer på Pindstrupskolen ved at reducere på konsulentstøtten. Den opgave der udføres og vejledning der gives, opkvalificerer personalet på folkeskolerne og det tror vi på minimerer antallet af elever der visiteres til Pindstrupskolen. 14-R-02: Rengøringen - Afslutningsvis ser vi et forslag om reduktion på rengøringen af gulvene i børnehaverne. Vi er i forvejen udfordret på tiden rengøringsassistenterne har til opgaven – der er simpelthen ikke tid nok til at gøre det ordentligt i dag, så at spare yderligere og lægge op til gulvvask kun 2 gange ugentligt, vil medføre mere sygdom blandt børn og personale. Børn (og dermed også de voksne) er på gulvet, leger på gulvet, ligger ofte på gulvet – det skal forhåbentlig ikke være oveni flere dage gamle madrester eller der hvor en i går tissede ved et uheld. Tiden for personalet er til at de tørrer op, men de vasker jo ikke gulv. Vi håber, at I beslutter et budget for 2027 og overslagsårene, som viser os, at I som politikere ønsker at fortsætte og færdiggøre den gode udvikling for børneområdet, som vi egentlig har oplevet igennem de sidste år. Prioriter børnene og den tidlige indsats. På vegne af forældre og personale i Pindstrup Børnehus Anne Pernille Pedersen Gjøde, Tillidsrepræsentant Dina Brandstrup, Personalerepræsentant i bestyrelsen Sanne Schultz, Forældrerepræsentant i bestyrelsen

Indsigelse til Budget 2027. Vi er en beboergruppe, der arbejder for at få bygget lejeboliger i Knebel, og vi vil gøre indsigelse overfor: Notat. Bygge og Boligprogram til budget 2027, Bilag 2 - Forudsætninger for almene familieboligprojekter. Her er Knebel sat til byggeri i 2031. Byrådet vedtog i 2012 en Lokalplan 371, som indeholdt flere byggefelter til boligbyggeri, disse felter kan udstykkes selvstændigt, og bebygges. Lokalplanen omfattede et område mellem Energivej og Knebel Bygade, der er ejet af Syddjurs Kommune. Det, at der vedtages en lokalplan, skaber nogle forventninger hos lokalbefolkningen, som ikke er blevet indfriet siden 2012.. En beboergruppe tog initiativet til at få lavet en behovsanalyse, for at dokumentere, at der var et stort behov for lejeboliger i området. Behovsanalysen var færdig før sommerferien 2026 og viste et klart stort behov for lejeboliger i området. Vi henvendte os til kommunen for at høre om grunden var til salg, men fik at vide, at boligdelen var reserveret til almennyttigt byggeri, og at Djursbo ikke havde vist interesse for at bygge i Knebel. Beboergruppen henvendte sig derefter til Djursbo, som fortalte, at de godt kunne tænke sig at bygge i Knebel. På et møde med Planafdelingen, beboergruppen, Knebel og Helgenæs Borgerforening og Djurtsbo, fremlagde Djursbo er skitseprojekt indeholdende 26 lejeboliger og et fælleshus på 150 kvm. Forudsætningerne var, at Syddjurs Kommune ville sælge grunden til Djursbo og at byggeriet kunne få del i den pulje, der er sat af til almene boliger i kommunen. Nu var det så kommunen, der var stopklodsen for at Knebel kunne få de længe ønskede lejeboliger. Den første officielle udmelding fra kommunen var i Notatet: Bygge- og boligprojekter til Budget 2027, Bilag 2. Forudsætninger for almene familieprojekter, hvor Mols først var sat på i 2031. Senere er vi blevet bekendt med et papir af 21. August 2026: Grundkapitalindskud – Landsbyggefonden, hvor Djursbo ønsker at få tildelt midler til Knebel i 2027. Vi vil gerne støtte op om det sidste og beder byrådet se bort fra Notatet Bygge- og boligprogram til budget 2027. Venlig hilsen På vegne af beboergruppen Eigil Holm Nielsen.

Se høringssvar fra Nationalparken i vedhæftede dokument.

I budget 2027 foreslås der i omstillingskataloget en reduktion i PPR’s budget på 0,5 mio. kr. Reduktionen vil skulle tages som en generel besparelse. Som det vurderes i omstillingskataloget vil det have konsekvenser for den hjælp, vi kan tilbyde i PPR. Som argument for besparelsen henvises til den nye politiske aftale om fravær og specialundervisning i folkeskolen, som forventes at træde i kraft til skoleåret 2027/2028. Baggrunden for den nye politiske aftale om fravær og specialundervisning er ikke tænkt som en spareøvelse, men som en løsningsmodel på nogle komplekse udfordringer i folkeskolen. I modellen fremhæves tidlige og forebyggende indsatser over for elever i mistrivsel, med højt skolefravær og behov for specialpædagogisk støtte. Aftalen er således ikke tænkt som en besparelse, men som et opgør med hidtidige strukturer, der tidligere har forsinket hjælpen til børn og unge. Netop fordi aftalen lægger op til tidligere, mere systematiske og tværfaglige indsatser, må det forventes at implementeringen vil stille øgede krav til PPR, og at der i en overgangsperiode vil være behov for betydelige ressourcer i PPR til rådgivning, kompetenceudvikling, tværfaglig koordinering og understøttelse af skolerne. Set i det perspektiv fremstår en samtidig besparelse på 0,5 mio. kr. i PPR som vanskelig at forene med aftalens ambitioner, da netop PPR forventes at spille en central rolle i implementeringen af de ønskede forandringer. Det er nogle af kommunens mest sårbare børn, vi er omkring i PPR, og det er dem en reduktion i PPR vil ramme. Med håb om, at der tages højde for de nævnte konsekvenser under budgetforhandlingerne for budget 2027. Med venlig hilsen og på vegne af hele PPR MED-udvalget i PPR Lene Taanning Laursen, Charlotte Blaabjerg, Jette Dalgaard og Ida Weidner

Se høringssvar fra Marienhoffskolens bestyrelse i vedhæftede dokument.

Se høringssvar fra Pindstrupskolens bestyrelse og med-udvalg i vedhæftede dokument

Se vedlagte høringssvar vedr. Budget 2027.

Høringssvar er indsendt på vegne af Ældrerådet Syddjurs.

Høringssvar til Budget 2027 Kære Byrådspolitikere i Syddjurs Kommune. Nu er vi i cafe og Køkken Syddjurs så i omstillingskataloget igen, vi har derfor nogle vigtige bekymringer og bemærkninger til budgetforslag 12-R-05 omlægning af ældrecaféer til selvbetjening. Det berører os dybt, at man endnu engang peger på vores cafeer, der er bemandet af personer i flexjob. Det skaber en stor utryghed og et pres, der ikke just fremmer et godt arbejdsmiljø. Da vi i 2025 skulle spare 200.000 kr. på cafépersonalet, fik det den konsekvens, at Seniorhusets café blev til en selvbetjenings café. Vi må her konkludere, at det ikke er blevet en succes. Den er helt og aldeles uøkonomisk, omsætningen er faldet til lavpunktet, madspildet er betydeligt og vi skal have personale ud og fortage egenkontrol/rengøring. Det er så den fremtid vi ser ind i, hvis I vælger at omlægge alle vores caféer til selvbetjening. Køkkenet skal afsætte personale til rengøring, egenkontrol, opfyldning af kaffe og klargøring til møder. Derudover vil det ikke længere være muligt at få varm mad i cafeerne. Det kan få den betydning, at alle de borgere, der dagligt får deres varme mad til frokost i caféerne, da kan få brug for hjælp i hjemmet fra kommunens personale i ældreplejen til at varme deres mad. De fællesskaber, som vi igennem mange år har bygget op, så som ’Spis med din nabo’, ’Mand og mand spis sammen’, alle de forskellige små og store grupper der holder fællesspisning… alt dette vil også gå tabt. De traditionsrige arrangementer som Nytårstorsk, Påskefrokost, Valdemarsdag, Høstfest, Mortens And og julefrokoster vil heller ikke længere være tilgængelige. Vi har rigtig mange brugere af vores caféer, og nogle af dem kan da godt bruge MobilePay. Men langt de fleste kan stadig kun betale kontant, hvad der så heller ikke vil være muligt, hvis ældrecaféerne omlægges til selvbetjening. Dette vil derfor kunne udelukke mange ældre fra at bruge caféerne. Det er også vigtigt at fortælle jer, at vores cafépersonale ikke kun er der for at servere et måltid mad eller en kop kaffe. Rigtig mange bruger personalet til en hyggesnak, en hjælpende hånd og et åndehul i en stille hverdag, og personalet er rigtig gode til at fange, hvis nogle brugere har det skidt og skal have lidt hjælp videre i systemet. Som Syddjurs Kommune selv fremhæver på hjemmesiden: I Ældrecaféerne skaber de ansatte og frivillige en god og hyggelig atmosfære. Hvis I vælger at gå med spareforslaget, vil det ikke kun ramme de 8 ansatte i caféerne. Der vil også skulle laves en reduktion på chaufførtimer og køkkenpersonale. Det var lige et par vigtige synspunkter fra caféerne og køkkenet, som vi fælles har samlet sammen, så I kan få et indblik i vores hverdag. På vegne af Pigerne i cafeerne og køkken Syddjurs Venlig hilsen Anja H. Nielsen AMR.

Vedhæftet fælles høringssvar fra bestyrelse og MED udvalg

Vedhæftet er høringssvar fra medarbejderrepræsentanterne i OmrådeMED Børn og Læring i Syddjurs Kommune.

Skandinavisk Dyrepark bakker op om Budgetforslag 15-P-3 om et årligt kommunalt driftstilskud til parken fra 2027. Vi ser et kommunalt driftstilskud som grundlag for et langsigtet partnerskab med Syddjurs Kommune og som en vigtig løftestang for bl.a. skoletjeneste, naturformidling, sociale indsatser samt mulighederne for at tiltrække eksterne fonds- og statslige midler. Vores samlede høringssvar med uddybning af perspektiverne er vedhæftet. Med venlig hilsen Bestyrelsen og Direktionen Fonden Skandinavisk Dyrepark

Se vedhæftede bilag

Høringssvar til Syddjurs Kommunes budget 2027 fra DLF Kreds 134 I Djurs Lærerforening Kreds 134 har vi valgt at give en samlet kommentar for disse nedenstående to forslag fra Omstillingskataloget, da det i høj grad er den samme elevgruppe, der vil blive berørt, hvis forslagene bliver realiseret. Og det med forringede vilkår til følge for medarbejdernes muligheder for at varetage kerneopgaven. Reduktion i PPR samt Omlægning af specialpædagogisk konsulentstøtte til folkeskolerne Ved reduktionen i PPR vil det afstedkomme en personalereduktion på 0,8 stilling. Ved omlægningen af specialpædagogisk støtte til folkeskolerne, vil der være en personalereduktion på 1,0 stilling Det vil i praksis betyde, at PPR skal overtage nogle af de opgaver med pædagogisk konsulentbistand, som Pindstrupskolen hidtil har varetaget, men med et reduceret personale. Samtidig bliver kravet til individuelle PPV’er reduceret, men der åbnes for, at forældre og elever kan kræve en handleplan. Der er ikke gjort rede for, hvor tiden til denne opgave skal findes. Her fjerner man med et både indsigt og viden samt muligheden for at iværksætte disse understøttende foranstaltninger. Det vil dels give et dårligere undervisningsmiljø for de udsatte elever og for klasserne som helhed, og dels et dårligere arbejdsmiljø for PPR-ansatte og lærere, der med færre ressourcer skal varetage flere opgaver. Og det lever i ringe grad op til Folkeskolens Kvalitetsprograms mål om flere pædagogiske kompetencer tættere på eleverne. Endelig vil Syddjurs Kommunes mål om en styrket tidlig og forebyggende indsats også blive vanskeligere at nå med forringede ressourcer. Omlægning af kompetenceudvikling på Børn og Lærings område Reducerer man de fagprofessionelles muligheder for kompetenceudvikling, forringer man skolernes medarbejderes mulighed for kompetenceudvikling uden at have en klar plan for, hvordan kompetenceudviklingen efterfølgende varetages. Det vil alt andet lige i tillæg til den forringede ressourcetildeling betyde yderligere forringelse af arbejdsforholdene for personalet og for elevernes udbytte af undervisningen. Og det i en periode (2024 – 2027), hvor den nye skolereform ’Kvalitetsprogram for folkeskolen’ skal omlægge måden at drive folkeskole på og forny samtlige af folkeskolens fag samt implementere helt nye fag og valgfag. Det hænger ikke sammen. Aftørring i klasseværelser hver 14.dag samt senere mødetid for rengøringspersonalet Med hensyn til nedenstående forslag til besparelse på rengøringen af klasseværelser, kan vi kun tilslutte os bekymringen for den konsekvens, det vil have for elever og medarbejderes arbejdsmiljø i et forringet indeklima. Tilpasning af betalingsdatoer til Pindstrupskolen Hvad kommer det til at betyde? Her var vi i tvivl om, hvor det er, der kommer til at være en reduktion på 0,5 stilling. Men vi kom frem til, at de 300.000kr’s besparelse ville svare til en halv stilling i folkeskolerne, da det jo nu er dem, der skal betale den periode, der tidligere har været betalt centralt. Vi opfordrer til, at kommunalbestyrelsen også i sine drøftelser ud fra omstillingskataloget medtager de meldinger, som både via Kvalitetsprogrammet for folkeskolen og regeringsgrundlaget opfordrer til, at vi styrker folkeskolen og de vigtige funktioner omkring den, så det reelt kan mærkes ude på skolerne, på arbejdspladserne og i klasselokalerne På vegne af Djurs Lærerforening Kreds 134 Lisbeth Bøwes Kredsforperson

h

Kære politikere Som medarbejdere på Mørke Skole og Mørke Børnehus ønsker vi at afgive høringssvar til de forslag i Omstillingskataloget, som vi vurderer, vil få betydning for børn og unges trivsel, læring og deltagelsesmuligheder. Vi anerkender behovet for en ansvarlig økonomistyring, men vi er bekymrede for, at flere af de foreslåede reduktioner vil gøre det vanskeligere at lykkes med de politiske ambitioner om stærke fællesskaber, tidlig forebyggelse og deltagelsesmuligheder for alle børn. Vores budgetter er i forvejen meget stramme. Reduktion i PPR og konsulentbistand fra Pindstrupskolen. Vi er særligt bekymrede over forslagene om reduktion i PPR (11-R-03) og omlægning af den specialpædagogiske konsulentstøtte fra Pindstrupskolen (11-R-06). På både dagtilbuds- og skoleområdet arbejder vi målrettet med at flytte fokus fra individet til fællesskabet. Flere børn skal opleve at være en del af meningsfulde lærings- og børnefællesskaber, og indsatserne skal i højere grad være forebyggende, praksisnære og tæt på hverdagen. Denne udvikling kræver ikke færre ressourcer til faglig sparring og specialpædagogisk understøttelse. Tværtimod kræver den mere tilstedeværelse, flere observationer i praksis, tættere samarbejde med medarbejdere og ledelse samt flere møder med fokus på at udvikle deltagelsesmuligheder for børnene. Den konsulentbistand, som skoler modtager fra Pindstrupskolen, er også en væsentlig del af dette arbejde. Konsulenterne bidrager med specialiseret viden, sparring og konkrete handlemuligheder tæt på praksis. Denne støtte er afgørende, hvis flere børn skal lykkes i almenskolen og opleve sig som værdifulde deltagere i fællesskabet. Vi har derfor svært ved at se, hvordan ambitionen om stærkere deltagelsesmuligheder og fællesskaber kan harmonere med reduktioner i de funktioner, som netop understøtter denne udvikling. Vi frygter, at konsekvensen bliver mindre forebyggelse, mindre praksisnær sparring og i sidste ende flere børn, som ikke får den nødvendige støtte i tide. Justering af indkøb af materialer. Vi stiller os samtidig undrende over for forslagene om reduktion af materialeindkøb på både skole- og dagtilbudsområdet (11-H-04 og 11-H-05). På vores skole og i vores dagtilbud oplever vi ikke, at der findes et råderum af den størrelse, som forslagene lægger op til. Der budgetteres allerede meget stramt med undervisningsmaterialer, pædagogiske materialer, aktiviteter og læringsmiljøer, og vi arbejder i forvejen med høj grad af prioritering, genbrug og ansvarlig anvendelse af ressourcer. Forslagene giver derfor indtryk af, at der tages udgangspunkt i et generelt regnestykke, som ikke afspejler den virkelighed, vi oplever lokalt. For os vil yderligere reduktioner ikke kunne findes gennem smartere indkøb alene, men vil få direkte betydning for kvaliteten af de lærings- og udviklingsmiljøer, vi tilbyder børnene. Rengøring og indeklima. Vi er ligeledes bekymrede over forslagene om reduceret rengøring på både dagtilbuds- og skoleområdet (14-R-02 og 14-R-04). I Mørke Børnehus tilbringer børnene en stor del af dagen på gulvet gennem leg, læring og samvær. Derfor har rengøring og hygiejne en særlig betydning for både sundhed, trivsel og indeklima. Vi finder det bekymrende, at rengøringsniveauet foreslås reduceret på et område, hvor kommunens egen indeklimastrategi peger på behovet for øget opmærksomhed. På skolen er indeklimaet allerede en væsentlig faktor for elevernes trivsel, koncentration og læring. Mindre rengøring vil påvirke luftkvaliteten og det samlede læringsmiljø for både børn og medarbejdere. Vi har svært ved at se, hvordan en forringelse af rengøringsstandarden understøtter ambitionerne om gode læringsmiljøer, trivsel og sundhed. Reduktion i SFO. Vi ønsker også at pege på konsekvenserne af den foreslåede reduktion i SFO-området (11-R-09). Uanset hvordan besparelsen teknisk beskrives, vil den i praksis betyde færre ressourcer omkring børnene. SFO'en spiller en central rolle i mange børns hverdagsliv, trivsel og udvikling af sociale kompetencer og fællesskaber. Når ressourcerne reduceres, vil det påvirke mulighederne for nærvær, aktiviteter og voksenstøtte. Det er særligt bekymrende i en tid, hvor der generelt er stort fokus på børns trivsel og deltagelse i fællesskaber. Afslutning. Fra Mørke Børnehus, Mørke Skole og SFO arbejder vi hver dag for, at alle børn oplever sig som en værdifuld del af fællesskabet. Vi bakker op om ambitionen om tidligere og mere forebyggende indsatser, men den ambition kræver investeringer i de faglige ressourcer, som understøtter medarbejderne tæt på praksis. Vi kunne kommentere på flere af forslagene, men har udvalgt især på forslagene om reduktion i PPR, konsulentbistanden fra Pindstrupskolen, materialebudgetter, rengøring og SFO, og opfordrer til at forslagene genovervejes i de kommende budgetforhandlinger. Generelt håber vi at børneområdet prioriteres som en investering i fremtiden, som på længere sigt styrker både fællesskabet og den samlede kommune. Med venlig hilsen MED-udvalget på Mørke Børnehus, Mørke Skole og SFO

Se vedhæftede

På vegne af Rønde Kunstgræs ønsker vi at udtrykke vores bekymring over, at der i det fremlagte budgetforslag for 2027 ikke er afsat midler til fornyelse af den eksisterende kunstgræsbane i Rønde. Kunstgræsbanen er en central idrætsfacilitet for børn, unge og voksne. Banen anvendes året rundt af fodboldspillere, skoler, institutioner og andre brugere, og den bidrager væsentligt til både sundhed, fællesskab og lokal sammenhængskraft. Den nuværende bane har allerede overskredet sin forventede levetid på 10 år. En manglende plan for fornyelse risikerer at føre til forringede spilleforhold, øgede driftsomkostninger og i sidste ende en situation, hvor anlægget ikke længere kan anvendes. Dette vil få mærkbare konsekvenser for de mange brugere, som dagligt har glæde af faciliteterne. Økonomisk har vi tidligere gjort opmærksom på at en ny bane vil koste i omegnen af 4,5-5 mio. kr. Vi anerkender de økonomiske prioriteringer, som kommunen står overfor, men finder det vigtigt, at der allerede i Budget 2027 afsættes midler eller udarbejdes en konkret investeringsplan for udskiftning af kunstgræsbanen. Rønde Kunstgræs er resultatet af et stærkt lokalt engagement og et tæt samarbejde mellem frivillige kræfter, foreninger og kommunen. Det vil være et uheldigt signal til de mange frivillige og brugere, hvis der ikke skabes sikkerhed for banens fremtid. Vi opfordrer derfor kommunalbestyrelsen til at revurdere budgetforslaget og sikre, at fornyelse af kunstgræsbanen i Rønde indgår som en prioriteret investering i Budget 2027. Med venlig hilsen Bestyrelsen for Foreningen Rønde Kunstgræs

MED udvalget Marienhoffskolen

Høringssvar vedhæftet

Høringssvar fra medarbejdersiden i TRIO for Rengøringsenheden og Kantiner

Høringssvar fra medarbejdersiden i TRIO for Rengøringsenheden og Kantiner

Høringssvar fra medarbejdersiden i TRIO for Rengøringsenheden og Kantiner

Høringssvar fra medarbejdersiden i TRIO for Rengøringsenheden og Kantiner

Høringssvar fra medarbejdersiden i TRIO for Rengøringsenheden og Kantiner

Høringssvar fra medarbejdersiden i TRIO for Rengøringsenheden og Kantiner

Høringssvar fra medarbejdersiden i TRIO for Rengøringsenheden og Kantiner

Høringssvaret er vedhæftet

Vedr. 12-H-01 Effektiviseringer af borgerteamsmøder samt tilpasning og nesretning af forplejning i Sundhed og Ældre

Att. Byrådet, Syddjurs Kommune Høringssvar ifm. budget 2027 Kære politikere Efter et forår med tildelingsmodeller på dagsordenen er det nu budget 2027, der skal landes. Vi håber, at I fortsat vil prioritere børn og unge, så vi sammen fortsat kan udvikle kvaliteten af vores skoler. I nøgletalsanalysen læser vi, at skolerne i Syddjurs har et efterslæb på kr. 15 mio i 2025 ift. de sammenlignelige kommuner. Det er tankevækkende! I den nye tildelingsmodel flyttes rundt på rigtig mange penge, og en del skoler bliver hårdt ramt allerede fra skoleåret 2027-28. Vi vil på det kraftigste opfordre til, at skoleområdet tilføres midler, så ingen skoler pga. den nye tildelingsmodel skal miste midler. Vi håber dertil, at I sammen med os vil finde ressourcer til udvikling af skolerne, så vi fortsat kan arbejde med at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn på den lokale skole. Det er en kæmpe opgave, men heldigvis en opgave, vi brænder for at løse. MEN når vi læser forslagene i omstillingskataloget, undrer vi os over, hvordan reduktionerne på PPR og Pindstrupskolen (11-R-03 og 11-R-05) kan give mening i den virkelighed, vi kender. Der er brug for at flytte ressourcer fra individuellle tiltag til mere sparring og tilstedeværelse på skolerne. Det er den rigtige bevægelse, men hvordan det ville skulle harmonere med en reduktion, er vi helt uforstående overfor. På skolerne har vi brug for hurtig, fleksibel og praksisnær hjælp. Det har vi indtil nu kunnet få fra Pindstrupskolen. En evt. ny organisering skal derfor kunne det samme. I forslaget til justering af indkøbspraksis (11-R-04) mener vi, der må være en regnefejl. Vi bruger allerede indkøbsaftalerne og de foreslåede besparelser svarer nærmest til hele vores indkøbsbudget. Indeklimaet på skolerne er under pres. Det kommer derfor til at ramme børnenes trivsel og læring, hvis der reduceres i rengøringen (14-R-04). En tilsyneladende besparelse i natur-, teknik- og miljøúdvalget rammer på den måde direkte ned i børnenes hverdag. I SFO (11-R-09) bliver det meget teknisk, når det skal forklares, hvordan der med 100% forældre finansiering alligevel kan reduceres i budgettet til SFO uden at nedsætte forældrebetalingen. ”Regningen” ender uanset hvad hos børnene ved, at der bliver færre hænder. Sidste års sympatiske forslag om en ”fælles sidste skoledag” bakker vi helt op om, men vi forventer, at der med sådanne tiltag følger ressourcer med. Vi forventer derfor også, at denne udfordring løses fremadrettet. Det bliver rigeligt langt at kommentere på alle forslagene, men vi vil til slut nævne, at vi godt kan leve med at justere rammerne for vores møder og den kop kaffe, vi får. Vi klarer os også uden en gave til jubilæet – men vi håber, at I vil fastholde, at der er ”lighed for loven” i Syddjurs, således at rammer og regler er ens på tværs af organisationen. ”Vi gør det sammen”! Der er brug for investeringer i børnene ikke reduktioner eller forklædte effektiviseringer! Børneområdet skal prioriteres ellers bliver det dyrt på andre fronter. Bare for at nævne enkelte eksempler så vil mistrivsel og fravær hos børnene ødelægge livet for forældrene og medføre enorme udgifter til tabt arbejdsfortjeneste. Børnene er vores fremtid og vi skal give dem den bedst mulige bagage med, så vi sikrer vores fællesskab, uddannelse og erhverv. Held og lykke med forhandlingerne om budgettet – vi krydser fingre for jeres muligheder for fortsat at prioritere børnene i Syddjurs. På vegne af Skolelederforeningen Syddjurs Mette G. Sørensen, Birger Graversen og Lars Robdrup

Vedhæftet

Høringssvar fra Thorsager Distriktsråd i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2027 og overslagsår. Thorsager Distriktsråd har konstateret i direktionens nye budgetoplæg, at de anlægsinvesteringer, som i det tidligere budgetforlig vedrører Thorsager, enten er fjernet eller er udsat. Det er med stor bekymring, da Thorsager er en landsby i udvikling, hvor vi oplever stor tilflytning, men også øget trafik. Tilflytningen understøtter byens livsnerver – skolen, børnehuset, letbanen, handels- og erhvervslivet, samt alle de fællesskaber, klubber og foreninger, der er aktive i byen, men øger også behovet for gode og sikre trafikale forhold. I budgetforliget for 2026 var etapen Nord/-Sydvejen, der forbinder Ryomgaard og Thorsager, prioriteret til anlæg i 2026/2027. Med den øgede trafik, som området oplever på grund af den store publikumssøgning mod Djurs Sommerland, etablering af den nye MCD, ladepark og Gartnergaarden ved Korslund, og den generelle øgning i trafik og pendlere i samfundet er en prioritering af etapen vigtig. Ryomvej er i dag ikke sikker for cyklister og andre lette trafikanter, der ønsker at prioritere andet end bilen. Derfor anmoder vi i Distriktsrådet på byens vegne om, at etapen af Nord/-Sydvejen ikke skal udskydes endnu engang, men fastholdes indenfor den aftalte tidshorisont. I budgetforliget for 2026 var cykelstien mellem Pindstrup og Thorsager station prioriteret til anlæg i 2026-2028. Anlægget af cykelstien ville modtage statslig medfinansiering, og skulle i den forbindelse være afsluttet senest i 2030. Hvis statens tilskud ikke anvendes her og nu, er det vores bekymring, at statens medfinansiering ikke vil kunne opnås igen senere. Cykelstien ville forbinde både Pindstrup og det store sommerhusområde ved Thorsager med resten af Thorsager, herunder letbanen, indkøb, arbejdspladser, daginstitution og skole, og videre mod Rønde. Området mellem Thorsager og Pindstrup er naturskønt, og cykelstien ville udbrede adgangen for mange til at få motion og rekreative oplevelser i naturen. Derfor anmoder vi i Distriktsrådet på byens vegne om, at anlægget af cykelstien mellem Pindstrup og Thorsager station fastholdes indenfor den aftalte tidshorisont. På vegne af Thorsager Distriktsråd Bjørn Jensen

Kære forvaltning Jeg indstiller hermed til at kommunen SPARER 70.000 kr ved at lade frivillige genetablere stien. Midler der er indstillet til at bruge til genetablering af et hævd vunden stiforløb fra adressen Bakken til Landevejen, som pt er nedlagt af en nabo. Jeg har siden august 2024 forsøgt at komme i dialog med kommunen for at få stien genetableret, det er også anerkendt og kommunen har brugt penge på at få skel afsat ved landinspektør, men sagen strander ved at man “skyder spurve med kanoner” og nu mener at en sti, som er bevidnet etableret af frivillige ved Forsamlingshuset til Anna, som passede forsamlingshuset, tilbage i 1950’erne, nu pludselig skal entreprenør anlægges af anlægsgartner Jesper Schmidt og det forventes at koste 70.000kr. Kommunen har afvist/ undladt at besvare, hidtil at stien må genetableres af frivillige. Vh en ildsjæl i det gamle Rosenholm område

Ældrerådets høringssvar til Omstillingskatalog til Budget 2027 er vedhæftet som fil

Høringssvar Kunstrådet - se vedlagte notat.