Budget 2026 - indsend høringssvar til budgettet

Høringssvar vedr.: Omstillingskatalog til Budget 2026 for Syddjurs Kommune 11. Familie-, børne- og læringsudvalget I Ebeltoft Børnehus er vi forældre trygge ved at sende vores børn afsted. Hver dag gør både børn og voksne deres allerbedste for at samarbejde, indgå i meningsfulde fællesskaber, trives og udvikle sig. Vi læser dog det aktuelle omstillingskatalog med bekymring, da en stor del af forslagene vedr. dagtilbuddene omhandler besparelser på rammer og muligheder, der er nødvendige for daglig trivsel hos børn, forældre og personale. 11-R-1: Tilpasning af budget til minimumsnormering 11-R-3: Ændret målsætning for pædagogandel i daginstitutionerne En besparelse på disse områder vil have direkte indflydelse på normeringen i vuggestuer og børnehaver og dermed på kvaliteten i det pædagogiske arbejde. En normering, der i forvejen – i praksis sammen med børnene – ikke lever op til lovkravene om minimumsnormeringer, da vikarer og ansatte med administrative og ledelsesmæssige opgaver er medregnet i opgørelsen. Således vil der være færre hænder til at varetage de daglige planlægningsmæssige, pædagogiske og praktiske indsatser omkring børnene. Disse har afgørende betydning for, hvordan vores yngste børn udvikler sig emotionelt, sprogligt og motorisk samt ift. udvikling af selvregulering og sociale kompetencer – alle evner, der er så afgørende for, at de vil fungere godt i børnefællesskaberne, både i daginstitutionen og senere hen. Det fremgår af VIVEs rapport fra 2025, at der i undersøgelsen ses en sammenhæng mellem tilstedeværelsen af en uddannet pædagog om eftermiddagen og kvaliteten i det pædagogiske læringsmiljø. Vi ønsker derfor ikke, at der nedjusteres i andelen af pædagogisk uddannet personale, da vores børn er i daginstitution hele dagen og har behov for pædagogisk tilrettelagte miljøer – også om eftermiddagen. I de løbende udarbejdede tilsynsrapporter får Ebeltoft Børnehus positive anmærkninger, og Ebeltoft er derfor et attraktivt sted at søge hen, som børnefamilie eller som jobsøgende pædagogisk personale. Denne særlige kvalitet bringes i fare, hvis man vælger at nedjustere budgettet til normering. Justeringen foreslås reguleret efter børnetal, og Ebeltoft Børnehus vil som en største daginstitution i kommunen blive berørt betydeligt. 11-R-2: Justering af midler til dagtilbud fra Specialpædagogisk team Det er positivt, at indsatserne fra personalet i Specialpædagogisk Team bevares. Dog vil vi understrege værdien i, at der også tilføres midler til særlige opgaver hos personalet, da dette understøtter børn med særlige udfordringer i hverdagen og sikrer, at de faste pædagoger har tid og overskud til alle børn. Det er i forvejen et område med alt for få afsatte ugentlige timer, og en yderligere besparelse vil forringe trivslen markant for både ansatte og børn. Idet Syddjurs Kommune har en vision om at skabe dagtilbud for alle børn – også børn med særlige behov eller udfordringer – bør dette afspejles i en økonomisk ramme, der rummer ekstra midler til det daglige specialpædagogiske arbejde. R-11-4: Reduceret indkøb i dagtilbud Da langt den største andel af midler i dagtilbuddene går til lønninger af personale (96 %), er der kun en lille andel, der går til indkøb (4 %). Disse 4 % skal dække indkøb af dagligdags fornødenheder, legetøj og aktiviteter, kompetenceudvikling af personalet, IT licenser, hjemmesidevedligehold og tolkebistand. Dertil uforudsete udgifter som vaskemaskine, pusleborde og lign. Besparelser på dette område kan komme til at påvirke budgettet til normeringen, og det vil tydeligt forringe vilkårene for både børn og voksne i børnehuset. 11-R-7: Ændret praksis for sprogudvikling i dagtilbud Vi anerkender, at der ses på udviklingspotentialerne i det nye projekt ”Vi Lærer Sammen” (VLS), som har til sigte at styrke børnenes sproglige udvikling, herunder ordforråd, gennem målrettede daglige sprogaktiviteter. Dog er målgruppen for PPR’s talepædagogiske indsats i høj grad også børn med nedsat hørelse, stammen, udtalevanskeligheder, specifikke sprogvanskeligheder, autisme, børn indenfor specialområdet mm. Disse udfordringer understøttes ikke af VLS, og kvaliteten af tilbuddet til denne gruppe af børn i Syddjurs Kommune vil med besparelsen derfor blive betydelig forringet og lavere end i sammenlignelige kommuner. I en nyligt udarbejdet rapport fra VIVE understreges det, at ”… der er behov for at udvikle kvaliteten i landets daginstitutioner for 3-5-årige børn”. Vi mener ikke, at der er tilstrækkelig mulighed for at udvikle kvaliteten i dagtilbud, hvis man prioriterer de ovennævnte besparelser. Vi ønsker et kommende budget for Syddjurs Kommune, der understøtter mere læring, højere trivsel og bedre udvikling for vores børn – til gavn for både børn, familier, personale og vores kommune. Med venlig hilsen - og på vegne af den samlede forældergruppe i Hyrdebakken og Æblehaven - Forældrebestyrelsen: Ida Ankjær Sørensen, Leana Varnas, Katrine Storm Herget, Julie Højsgaard og Sune van der Woude

De besparelsesforslag, I har lagt op til i jeres omstillingskatalog på børn- og ungeområdet, er en direkte kontrast til tidlig indsats og vækker stor pædagogfaglig bekymring. Besparelsespunkterne vækker undren og ses som værende kortsigtede med enorme konsekvenser for børn- og ungeområdet i Syddjurs Kommune.

Se vedlagte høringssvar fra MED-udvalget for Ådalens Børnehus og Skole

Se bilag.

Høringssvar til budget 26 og til omstillingskatalog 26 Fællesbestyrelse og MED, Mørke Skole og Børnehus

Se vedhæftede.

Høringssvar vedr 12-R-9: Effektivisering af indkøbspraksis og distribution af sygeplejeartikler. Baggrund Den nuværende indkøbspraksis indebærer, at 1 sårsygeplejerske i den Sundhedsfaglig Klynge indkøber sygeplejeartikler til alle sygeplejeklinikker og Borgerteams. Levering sker 1 gang ugentligt fra Vej og Park. Baggrunden er et ønske om at optimere ressourcer, økonomi og miljø, samt at sikre høj kvalitet i sygeplejeartiklerne. Tidligere praksis Før 2014 blev der anvendt decentrale depoter, men det medførte stort spild og uhensigtsmæssig indkøb uden om indkøbsaftalen. - Mange store leveringer gav øget trafik med lastbiler og belastede miljøet. - Decentrale depoter var tidskrævende at styre og ineffektive både økonomisk og fagligt. Nuværende model med centraldepot - Erfaringer gennem de sidste 15 år har vist, at central depotstyring giver bedre overblik og kvalitet. - Giver mulighed for at vurdere pris og kvalitet, og reducere spild. - Sikrer ensartet sortiment og fælles favoritter på tværs af teams. - Mindsker brug af ressourcer på depotstyring i Borgerteams. Fordele ved nuværende centralisering 1. Faglig kvalitet og økonomi - Brugen af kvalitetsprodukter (høj vægtning i nuværende indkøbsaftale) reducerer i sygeplejetimer/ressourcer. - Brugen af højteknologiske forbindingsmaterialer afkorter behandlingsforløb betydeligt. 2. Effektiv ressourceanvendelse - Sårsygeplejerske indkøber sygeplejeartikler til klinikker og teams x 1 ugentlig. - Borgerteams frigøres fra depotopgaver (anvender max 2 timer ugentlig på depotdrift) og kan fokusere på kerneopgaven. Ved decentrale depoter skal der anvendes min. 6 timer ugentlig til depotdrift pr. depot. 3. Miljømæssige gevinster - Mindre transport (én ugentlig levering i lille varebil i stedet for mange lastbiltransporter). - Reducerer emballagespild og unødvendig opbevaring. 4. Logistik og drift - Ved store decentrale lagre er der risiko for fejlbestillinger og spild. Flere produkter er skaffevarer og kan ikke sendes retur. - Mindre behov for lagerplads i borgerteams og klinikker. Udfordringer ved decentrale depoter - Stort spild ved udløb af produkter. - Flere leverancer med store lastbiler → miljøbelastning. - Manglende overblik og ressourcer i teams til at håndtere depotstyring. - Risiko for fejlbestillinger og manglende varer, som påvirker fagligheden og driften negativt. - Øget administrativ byrde og mindre tid til kerneopgaven. Ønsker at bevare et centralt depot fordi 1. Sårsygeplejersker bør fortsat varetage indkøb og sortiment på baggrund af faglig viden. 2. Fortsat tæt samarbejde mellem indkøbsafdeling, økonomiafdeling og klinisk personale. 3. Undgå tilbagevenden til decentrale depoter pga. dokumenterede ulemper (økonomisk, miljømæssig og kvalitetsmæssigt). Opsummering: Den centrale model for indkøb og distribution af sygeplejeartikler er den mest effektive, bæredygtige og økonomisk fordelagtige løsning. Den sikrer både kvalitet i behandlingen, bedre ressourceudnyttelse og understøtter kommunens grønne profil. Udarbejdet af sårsygeplejerskerne i den Sundhedsfaglig Klynge.

Mørke d. 29.8.2026. Til Byrådet Syddjurs Kommune. Høringssvar til budget 2026 vedr. vaskeordning på Plejehjemmet Rosengården. Vi ønsker, at aftalen med firmaet Elis opsiges, og vasketøjet fremover håndteres så lokalt som muligt. På Rosengården vil det ideelt set sige, at vaskeriet i kælderen genåbnes og betjenes af lokalt ansat personale. Opgaven vil kunne betjenes af ansatte med behov for nedsat arbejdstid og andre skånebehov, hvorved både Rosengården og Syddjurs Kommune bidrager til at løfte et socialt ansvar. Forudsætninger for at forstå opgavens omfang: Tøjvask hos plejekrævende ældre er en meget større opgave, end den opgave vi kender fra egne private husholdninger. Med alderen svækkes vores kræfter og koordineringsevne, og mange er generet af ukontrollabel rysten på hænderne. Så der spildes meget på tøj og sengetøj. Ved bevægehæmmede anvendes særlige lagner/rullemadrasser som hjælpemidler ved forflytning. De skal også vaskes ofte. Mængden af vasketøj er derfor meget større end i andre husholdninger. Meget vasketøj skal håndteres med det samme for at forhindre lugt- eller hygiejneproblemer fra vasketøj forurenet med udskillelser. Hvad er vores oplevelse af den eksisterende tøjvaskeordning ved firmaet Elis? Ordningen forbruger mange personaletimer: Vasketøj fra gamle mennesker er ofte forurenet med sekreter og udskillelser. Dette vasketøj skal plejepersonalet ifølge krav fra vaskeriet skylle op og lægge i blød i særlige poser. Tøjet skal forblive i disse vandfyldte poser helt frem til vaskeriet. Den proces var unødvendig i den gamle ordning, hvor der kunne vaskes med det samme eller senest næste dag. Der ødelægges meget tøj på vaskeriet, hvilket giver både plejepersonale og ledelse en ekstra og meget tidskrævende opgave med at håndtere klager og sikre erstatning. Rosengården har lavet registrering af tidsforbruget. Samlet bruger forskellige faggrupper 25 minutter pr. beboer pr. uge. Det svarer til 23 timer om ugen. De 23 timer bruges af faglært arbejdskraft, som burde løse andre opgaver, og som koster mere end ufaglærte ansatte. Ordningen stiller krav om en meget stor beholdning af tøj: Vasketøjet hentes/bringes 1 x ugentligt, så beboerne skal have tøj nok til at klare sig i 14 dage. Det er en meget stor mængde tøj, da gamle mennesker pga. diverse ”uheld” med sekreter og mad ofte skifter tøj flere gange i løbet af et døgn. Det er dyrt for beboerne og især et problem for mindrebemidlede. Der ødelægges store mængder tøj i processen: Personalet følger alle anvisninger fra vaskeriet. Alligevel returneres store mængder tøj med misfarvninger og skjolder. Det er belastende for beboerne at miste kendt tøj – især for demente, som har brug for, at alt er som det plejer. Ordningen er meget belastende for de pårørende: Det er meget frustrerende og tidskrævende for de pårørende at skulle sikre erstatning for det ødelagte tøj og indkøbe nyt til deres pårørende. Tid, som de har så rigeligt brug for til andre og meget mere hensigtsmæssige formål. På Rosengården vælger et stigende antal pårørende selv at varetage tøjvask for deres gamle, hvilket kan være årsagen til forvaltningens oplevelse af et fald i klager. Så ordningen påfører pårørende en arbejdsopgave, der påhviler kommunen. Ordningen skaber arbejdsmiljøproblemer: Ophobning af vasketøj i beboernes trange lejligheder reducerer pladsen til at anvende hensigtsmæssige arbejdsstillinger og hjælpemidler. Plejepersonalet skal transportere tunge sække til et centralt afhentningssted. Sækkene, der i gennemsnit vejer 4-5 kg, skal løftes højt op i store vogne. Den proces skaber mange unødvendige og meget uhensigtsmæssige løft. Ordningen er belastende for miljøet: Vasketøjet transporteres ugentligt fra Syddjurs Kommune til vaskeriet på Amager. En helt igennem unødvendig udledning af CO2. Vasketøjet skal vaskes med skrappere kemikalier, da det har været forurenet i op til 1 uge før vask. En unødvendig forurening af spildevandet. På vegne af bestyrelsen på Plejehjemmet Rosengården Birgitte Peier Formand

vedlagt høringssvar til omstillingskatalog: 11. Familie-, Børne- og læringsudvalg.

Resume European Pro Windsurfing Tour (EPWT) i Ebeltoft er mere end et sportsevent. Det er en investering, der skaber varig værdi for hele Syddjurs – året rundt. Eventet tiltrækker verdenseliten i windsurfing og giver international tv-dækning, som markedsfører ikke kun Ebeltoft Vig, men hele kommunen med dens stedbundne kvaliteter: Nationalpark Mols Bjerge, Kalø Vig, Ebeltoft By, Djurs Sommerland, Fuglsøcentret, Ree Park og de mange outdoor-aktiviteter i skuldersæsonerne. Kommunens støtte er en strategisk investering i turisme, bosætning og erhvervsudvikling. Erfaringerne fra 2024 viser, at hver støttekroner skaber et mangedoblet afkast i lokal omsætning. Samtidig styrker eventet foreningslivet, frivilligheden og sammenhængskraften i lokalsamfundet. Støtten skal forstås som en dåseåbner: Den sikrer, at Ebeltoft Vig og Syddjurs etableres som en international vandsportsdestination med helårsaktiviteter. Fra 2029 er målet, at eventet kan stå på egne ben uden kommunal støtte. Med EPWT får Syddjurs et markant internationalt brand, der tiltrækker gæster, tilflyttere og investeringer – til gavn for hele kommunen. ⸻ Høringssvar European Pro Windsurfing Tour (EPWT) i Ebeltoft er ikke kun et sportsevent. Det er et projekt, der bygger bro mellem kultur, fritid og erhvervsliv – og som skaber varig værdi for Syddjurs Kommune hele året, ikke kun når eventet afholdes. Konkurrencen samler verdens bedste windsurfere i Ebeltoft, fordi Ebeltoft Vig rummer nogle af de bedste faciliteter til afholdelse af konkurrencer i Nordeuropa: lavt og fladt vand, en vestvendt vig på østkysten med stabile vindforhold, en surfklub, som kan og har erfaring med at løfte events af den størrelse og en placering tæt på byen. Det betyder, at tilskuerne kan følge sejladserne på helt nært hold, samtidig med at byens caféer, butikker og havnemiljø danner en unik ramme om oplevelsen. Over 100 frivillige og lokale foreninger bidrager til afviklingen, hvilket styrker både fællesskab og foreningsliv. Gennem tv-transmission og livestreaming markedsføres ikke kun selve stævnet, men hele Syddjurs som destination: Kalø Vig, Nationalpark Mols Bjerge, Ebeltoft By, Djurs Sommerland, Fuglsøcentret, Ree Park og de mange aktiviteter, der kan udøves i skuldersæsonerne – som shelterovernatning, vandreture, fiskeri, koncerter, MTB og gravelcykling. Dermed bliver EPWT også en platform for at vise kommunens samlede oplevelsestilbud til et internationalt publikum. Kommunens støtte til EPWT er en strategisk investering i: • Turisme: Eventet tiltrækker besøgende uden for højsæsonen, hvilket giver vækst i lokale overnatninger, restauranter og detailhandel. Erfaringer fra 2024 viser, at hver støttekroner skaber et mangedoblet afkast i lokal omsætning. • Bosætning: EPWT brander Ebeltoft som en dynamisk by med internationalt udsyn og et stærkt foreningsliv. Ligesom Cold Hawaii i Thy kan Ebeltoft blive et kraftcenter, der tiltrækker og fastholder borgere. • Erhvervsliv: Eventet giver synlighed og muligheder for nye investeringer, vækst i oplevelsesøkonomien og arbejdspladser i tilknytning til turisme og vandsport. Finansieringen skal ses som en dåseåbner. Støtten i 2026–2028 er katalysatoren, der åbner Ebeltoft Vig som vandsportsdestination hele året – ikke kun under selve eventet. På sigt vil Ebeltoft kunne tiltrække træningslejre, klubbesøg og feriegæster på linje med etablerede surfsteder i Europa. Konklusion EPWT Ebeltoft er en investering i Syddjurs’ fremtid. Det er en investering i turisme, kultur, fritid og erhvervsliv. Samtidig styrker det bosætning og skaber stolthed i lokalsamfundet. Som “dåseåbner” er EPWT med til at åbne ikke kun Ebeltoft Vig som en international vandsportsdestination, men også resten af Syddjurs med alle dets stedbundne kvaliteter – fra Nationalpark Mols Bjerge til attraktioner, kulturtilbud og outdoor-oplevelser. Dermed skabes en helhedsfortælling, der løfter hele kommunen.

Visitationen sender høringssvar ift. følgende forslag: Skærpet praksis ift. nødkald Brug af robotstøvsugere og robotvaskere Ændring af rengøring til hver 3. uge. Udvidelse af åbningstiden i her og nu skranken.

Se bilag

Vedhæftet høringssvar fra Pindstrup Børnehus.

Høringssvar til direktionens forslag til budget 2026 fra Rosmus Skole & Børnehus Kære politikere Vi er glade for ambitionsniveauet i Syddjurs kommune, hvor vi er sammen om at skabe gode udviklende rammer i nærområdet for alle børn. Vi ønsker hver eneste dag at lykkes med det. En forudsætning for at kunne løfte den ambition er, at vi er nok engagerede og dygtige voksne omkring børnene. Vi er derfor forundrede over nogen af forslagene i omstillingskataloget. 1. At sænke målsætningen fra 60 % til 55 % uddannet personale vil være et markant tilbageskridt for kvaliteten i dagtilbuddene. Uddannet personale har kompetencer til at arbejde systematisk med læring, inklusion og børns udvikling, hvilket ufaglært personale ikke kan i samme grad. Det vil have langsigtede konsekvenser for børns trivsel og læring. Vi anbefaler på det kraftigste, at målsætningen om mindst 60 % uddannet personale fastholdes. 2. Vi finder det bekymrende at reducere budgettet til daginstitutionerne, selvom minimumsnormeringerne fortsat måske overholdes på papiret. Normeringstal afspejler ikke de reelle forhold i hverdagen, hvor sygefravær, møder, pauser og opgaver uden børn mindsker den faktiske tid sammen med børnene. En besparelse på 0,6 % pr. institution vil kunne påvirke kvaliteten i arbejdet, især i små institutioner med begrænsede ressourcer. En reduktion i åbningstid vil yderligere ramme familier, der får sværere ved at få hverdagen til at hænge sammen. Vi anbefaler derfor, at forslaget ikke gennemføres. 3. Det specialpædagogiske team spiller en afgørende rolle for børn i sårbare positioner. Når midlerne til dagtilbud reduceres, skabes der mindre fleksibilitet for institutionerne til selv at iværksætte rettidig støtte. Det betyder, at nogle børn kan risikere at falde mellem to stole, fordi ressourcerne til en ekstra indsats ikke er tilgængelige. En reduktion i de økonomiske midler vil svække vores muligheder for at arbejde inkluderende og forebyggende med den tidlige indsats. 4. Vi er overraskede over forslaget til justeringerne i skolen og besparelser på op til 3 mio kr. på færre lærere og mindre indkøb. Lærerne har brug for mere tid til opgaverne ikke mindre. Det vil med sikkerhed reducere vores muligheder for at skabe deltagelsesmuligheder for alle. 5. En reduktion i UU vil trække den forkerte vej ift. ambitionen om at få alle børn godt videre i uddannelse. 6. Mest af alt undrer vi os over forslaget til lukning af vores juniorklub. Vi ved at udviklingen af antal indmeldte allerede er vendt. Kvalitet efter skoletid er vigtig for at vi kan lykkes. Alternativt er børn alene hjemme med deres skærm. Vi håber, at I – i stedet for lukning – vil være med til at investere i en positiv spiral, så vi får flere til at deltage i et klubtilbud med god kvalitet. Lad os sammen fortsætte med at prioritere det gode børneliv for alle børn i Syddjurs. Med ønsket om en god og konstruktiv budgetproces Fællesbestyrelsen og MED-udvalget på Rosmus Skole & Børnehus Robert Boye Andersen (forperson bestyrelsen) og Lars Robdrup, distriktsleder

Høringssvar til budget 2026 fra Familierådgivningscentret Familierådgivningscentret: Vi henviser til omstillings- og reduktionskataloget, der lægger op til reduktion på en stilling (1 medarbejdere) i Familierådgivningscentret i 2026 og frem. Vi er enige i de konsekvenser, der allerede er fremlagt i kataloget; ”Forslaget vil medføre et øget sagstal og dermed flere opgaver per rådgiver. Det kan derfor give længere svar- og sagsbehandlingstider.” I omstillingskataloget fremgår det, at det vurderes at: ”sagstallet pr. rådgiver fortsat vil være inden for den norm, som Dansk Socialrådgiverforening anbefaler på det specialiserede børneområde med baggrund i udtræk over aktuelt sagstal pr. 1. juni 2025”. Familierådgivningscentret er ikke enigt i dette udsagn. Der er flere forhold at tage hensyn og ikke blot sagstallet; Generelt på området opleves der en større kompleksitet i sagerne, der øger tidsforbruget i den enkelte sag og en større kontaktflade, der kræver øget kontakt og koordinering med samarbejdspartnere og familierne. Det ses, at besparelserne kan have direkte indflydelse på arbejdet i Familierådgivningscentret, da besparelserne kan medføre mere komplekse og udgiftstunge sager, der vil blive fordelt på færre rådgivere. Dette vil unægtelig påvirke kvaliteten af sagsbehandlingen herunder kontakten med familierne, børnene og de unge. Særligt ift. de ressourcestærke familier kan en direkte konsekvens være, at der kan komme flere klager og henvendelser opad i hele organisationen. Jf. Dansk Socialrådgiverforenings hjemmeside fremgår det; ”Hvis socialrådgiveren har meget komplekse eller komplicerede sager, fx akutte sager, anbringelsessager eller sager der kræver meget samarbejde eller koordinering med interne og eksterne samarbejdspartnere, skal det være muligt for socialrådgiverat kunne arbejde med meget få sager.” Endvidere fremgår det: ”Hvis socialrådgiveren har mange sager med neurologiske lidelser, flere forskellige diagnoser og/eller psykosociale problemstillinger i familien og som kræver samarbejde og koordinering med interne og eksterne samarbejdspartnere, bør socialrådgiverens sagstalt ligge i den lave ende af det vejledende sagstal.” Det fremgår af omstillingskataloget at den nærværende reduktion kan ske ved: ”Øget brug af virtuelle møder med samarbejdspartnere og dermed reduceret tid forbrugt på transport til fysiske møder i andre dele af primært Jylland.” Vi oplever at vi allerede i høj grad benytter os af virtuelle mødeformer i det omfang, det giver mening i de enkelte sager. Vi har med meget sårbare og ressourcesvage familier at gøre, hvorfor det at holde online møder ikke altid er fordrende for samarbejdet og sagsbehandlingen generelt. Barnets lov trådte i kraft 1. januar 2024. Vi arbejder fortsat med implementeringen af denne. Loven medfører blandt andet, at børn ned til 10-års alderen har partsbeføjelser i egen sag, og der er markant øget fokus på inddragelse af børn og unge, hvilket stiller større krav til rådgiver og sagsbehandlingen generelt. Der er lavet en toårig implementeringsplan, og alle tiltag er endnu ikke fuld implementeret, hvilket fortsat kræver ekstra tid og ressourcer for den enkelte rådgiver. Der er en markant stigning i underretninger, og kompleksiteten i disse er større end tidligere. Fra 1.1.2024 - 31.12.2024 indgik der 1314 underretninger, hvoraf 77 af disse var underretninger fra offentligt ansatte om vold og overgreb. Underretninger om vold og overgreb fra private er ikke med i denne statistik, hvormed det samlede antal ligger højere end 77. Fra 1.1.2025 - 25.8.2025 er der på nuværende indgået 875 underretninger, hvoraf 61 af disse var underretninger om vold og overgreb modtaget fra offentligt ansatte. Underretninger om vold og overgreb fra private er ikke med i denne statistik, hvormed det samlede antal ligger højere end 61. Der ses at være øgede krav fra omverden fx Ankestyrelsen, Ungdomskriminalitetsnævnet, henvendelser fra og udtalelser til Familieretshuset mv. Derudover ses der en stigning i anmodninger om aktindsigter også i tidligere børnesager. Disse udefrakommende faktorer er medvirkende til at øge arbejdspresset blandt rådgiverne. Der ses fortsat en øget stigning af salg og indtag af forskellige opioider samt kontakt til det kriminelle miljø blandt unge, som de ikke selv er i stand til at komme ud af. Dette kræver i højere grad en viden herom, samt hurtig indsats for at undgå en eskalering, der kan føre til mere indgribende og derved dyrere indsatser. Der opleves ligeledes flere sager med massiv skolevægring, som fordrer en bredere koordineret indsats. Skolevægring er efterhånden en landsdækkende udfordring, og vi har generel begrænset viden herom. Dette leder til, at vi til tider famler lidt i blinde, når vi hører om skolevægring. Skolevægring er en problemstilling, som kræver en meget tæt og koordineret indsats og opfølgning blandt forvaltning, skole og forældre. Skolevægring kan ikke afvente, at vi holder opfølgning hvert halve år, men der er ikke tid til at følge op oftere og derfor bliver problemet ofte af meget langvarig karakter over mange år. Endvidere kan man forudse at udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste forventeligt vil stige som følge af for få ressourcer til opfølgning og at lave planer med skolerne i disse sager. Med baggrund i ovenstående vurderes det, at sker der en reduktion i antallet af socialrådgivere i Familierådgivningscenteret i Syddjurs kommune, vil det medføre et endnu større arbejdspres på rådgiverne. Erfaring fra tidligere viser, at når arbejdspresset øges, kan det føre til dårligt arbejdsmiljø, forringet kvalitet i sagsbehandlingen og sygemeldinger. Sygemeldinger, som både er dyre for Syddjurs kommune, men som også kan medføre manglende kontinuitet i sagsbehandlingen og som påvirker arbejdsfællesskabet. Netop Barnets lov lægger i høj grad op til krav om kontinuitet og stabilitet i sagsbehandlingen. Dette kan reduceres ved at kigge alvorligt på medarbejdernes generelle trivsel. Endvidere kan et øget arbejdspres betyde, at der ikke er tid til godt forebyggende og fagligt arbejde, som derfor kan ende med flere og længerevarende støttende indsatser og dermed betyde en større økonomisk udgift for Syddjurs kommune. Slutteligt ser vi således, at besparelserne på nuværende tidspunkt for Familierådgivningscenteret vil forringe vores muligheder for at følge lovgivningen og løse kerneopgaverne tilfredsstillende.   Center for Børn, Unge og Familier: Vi henviser til omstillings- og reduktionskataloget, der lægger op til reduktion af en stilling i 2026 i Center for Børn, Unge og Familier (CBUF). CBUF har gennem de seneste par år været igennem store besparelser, hvor et større antal medarbejdere er ophørt i deres stillinger. Familierådgivningscentret (FRC) ser, at der er ventetid op til 6-8 måneder på opstart af støttende indsatser, hvilket har en konsekvens for de familier, børn og unge, hvor der er et behov for særlig støtte. Der er risiko for, at familier, børn og unge, der er indstillet til et paragraf 30 forløb i CBUF (en tidlig forebyggende indsats) grundet en afgrænset problemstilling, kan opleve, at problemerne eskalerer og bliver mere komplekse, fordi støtten ikke opstartes i tide. Dette kan betyde, at sagerne skal afdækkes nærmere og dermed sendes til en afdækning jf. § 19 i Barnets lov, som er mere ressourcekrævende for FRC og mere indgribende for familierne. Jf. Barnets Lov § 2, stk. 3 skal støttende indsatser iværksættes hurtigst muligt, for netop at undgå, at en mindre problemstilling udvikler sig og kommer til at kræve en mere længerevarende indsats. Når der er lang ventetid på støttende indsatser, lever vi ikke op til det krav jf. Barnets Lov. En yderligere reduktion vil betyde, at problemstillingerne i familierne kan vokse sig endnu større, hvilket kan have den konsekvens, at en støttende indsats i CBUF ikke længere er tilstrækkelig, men at der er behov for en mere indgribende og dyrere foranstaltning - f.eks. anbringelse eller dyrere eksterne leverandører. Endvidere ser Familierådgivingscentret et øget behov for specialiserede indsatser og viden, hvorfor vi finder det problematisk at der lægges optil at spare på kompetenceudvikling. På vegne af rådgiverne i Familierådgivningscentret

Høringssvar fra medarbejdersiden af LMU for Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud vedrørende spareforslag på socialområdet Til: Syddjurs Kommune Fra: Medarbejdersiden, Lokalt MED-udvalg (LMU), Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud Dato: 27. august 2025 Emne: Kritiske bemærkninger til spareforslag vedrørende optimering af vagtplanlægning, internt vikarkorps og reduktion af ekstern kompetenceudvikling. Medarbejdersiden i LMU for Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud har gennemgået det fremlagte spareforslag og ønsker hermed at fremlægge vores kritiske betragtninger. Vi mener forslaget har en direkte konsekvens for arbejdsmiljøet, medarbejdernes trivsel og den faglige kvalitet af kerneopgaven, som er at understøtte borgerne bedst muligt. Vi anser de foreslåede besparelser for at være kortsigtet og risikable, da de i sidste ende kan resultere i højere udgifter som følge af forringet arbejdsmiljø. Vi har opdelt vores bemærkninger efter de tre hovedpunkter i forslaget. 1. Konsekvenser af optimeret vagtplanlægning Den foreslåede reduktion af timer på vagter for at undgå fuld dækning ved fravær vil skabe alvorlige problemer for vores medarbejdere og borgere. - Øget arbejdsbelastning og sygefravær: Når der skæres i bemandingen, vil de resterende medarbejdere skulle løbe hurtigere og overtage flere opgaver. Dette vil uundgåeligt føre til øget arbejdsbyrde, stress og risiko for udbrændthed, hvilket sandsynligvis vil øge sygefraværet. En besparelse på 900.000 kr. kan hurtigt blive overskredet af udgifter til sygedagpenge og øget rekruttering. - Forringet faglig kvalitet: Med et presset personale vil der være mindre tid til den enkelte borger. Det personcentrerede arbejde og den pædagogiske indsats vil lide under tidsnød, hvilket kan føre til utilstrækkelig opfølgning og dokumentation. - Kompromitteret sikkerhed: Et lavere personaleniveau udgør en sikkerhedsrisiko for både medarbejdere og borgere. I situationer med udadreagerende adfærd eller akutte behov kan utilstrækkelig bemanding resultere i alvorlige hændelser, som kunne have været undgået. 2. Konsekvenser af etablering af et internt vikarkorps Selvom et internt vikarkorps kan virke som en økonomisk fordel, overser forslaget de faglige og personlige omkostninger. - Manglende kendskab til borgerne: Et vikarkorps, der roterer på tværs af tilbud, vil ofte mangle det essentielle kendskab til den enkelte borgers historie, behov og personlige signaler. Dette skaber utryghed for borgerne og kan underminere det relationsbaserede arbejde, som er fundamentet i vores kerneopgave. - Øget oplæringstid for faste medarbejdere: De faste medarbejdere vil skulle bruge ekstra tid på at introducere og instruere vikarer. Denne opgave tager tid fra kerneopgaven og føjer en ekstra byrde til et allerede presset arbejdsmiljø. - Tab af faglig kontinuitet: Uden et fast personale, der kender de individuelle borgerplaner, risikerer vi en inkonsekvent pædagogisk praksis. Dette kan forsinke eller direkte modarbejde de faglige mål, der er sat for borgerne. 3. Konsekvenser af reduceret ekstern kompetenceudvikling Besparelser på ekstern kompetenceudvikling vil skade den faglige udvikling og motivationen hos medarbejderne. - Risiko for faglig stagnation: Selvom intern vidensdeling er vigtig, forudsætter det, at ny viden kommer ind i organisationen udefra. Ved at reducere ekstern kompetenceudvikling risikerer vi at blive afkoblet fra den nyeste forskning, metoder og specialiserede viden, som er nødvendig for at håndtere komplekse borgere og sager, herunder VISO-forløb. - Forringelse af personalegoder og fastholdelse: Adgang til efteruddannelse er et vigtigt element for at motivere og fastholde dygtige medarbejdere. En reduktion på dette område sender et negativt signal om, at kommunen nedprioriterer medarbejdernes faglige udvikling. - Uforeneligt med baggrundsbeskrivelsen: I forslagets baggrund beskrives et øget fokus på faglig udvikling. Denne ambition virker direkte modsat af en besparelse på ekstern kompetenceudvikling. Samlet vurdering: Vi opfordrer til, at forslaget trækkes tilbage. De foreslåede besparelser er baseret på antagelser, der potentielt kan føre til større og mere langsigtede omkostninger i form af højere sygefravær, øget personaleudskiftning og en forringelse af den service, vi leverer til borgerne. Vi står til rådighed for yderligere dialog om, hvordan vi i stedet kan skabe en bæredygtig drift, der sikrer et sundt arbejdsmiljø og høj faglig kvalitet. Med venlig hilsen, Medarbejdersiden, LMU Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud

Se fil

Høringssvar til direktionens omstillingskatalog ifm. budget 2026 Kære politikere Vi er stolte af at være sammen med jer om at skabe gode rammer for børnene i Syddjurs. Gode dagtilbud og gode skoler, der giver flest børn mulighed for at trives og lære i et fællesskab tæt på, hvor de bor. Det lykkes vi rigtig godt med! Men det er altafgørende for at kunne fastholde dette, at vores muligheder ikke udhules! Omstillingskataloget rummer en række små og store tiltag, der tilsammen betyder en væsentlig forringelse for vores bestræbelser på at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn. Vi ved alle hvor vigtigt det er, at børnene er i et trygt og udviklende miljø allerede fra vuggestuen. Vi er derfor helt uforstående overfor de foreslåede ændringer for minimumsnormering, målsætning for pædagogandel og støtte fra specialpædagogisk team til dagtilbudene. Fra skolernes side vil vi bede jer hellere gå den modsatte vej og investere mere i kvaliteten. Det er her fundamentet lægges for dannelsen og uddannelsen. Vi undrer os også over forslaget til at nedlægge/reducere enkelte juniorklubber. Hvis der er steder med lav tilslutning, så opfordrer vi til, at man i stedet arbejder med at afklare årsagerne. Alle børn i Syddjurs bør være stillet ens, og der er brug for, at alle børn har mulighed for at komme i et godt klubtilbud helt tæt på sin skole. Alternativet er børn alene hjemme med en skærm. Det håber vi ikke bliver en realitet. Skolerne vil meget gerne være med til at drøfte, hvordan vi får gode klubtilbud på alle skoler. De foreslåede besparelser på skoleområdet vil bredt ramme vores muligheder for at skabe de rigtige miljøer for alle børn. Det kræver udvilking og investeringer. Ikke forringelser og afvikling. På skolerne er vores muligheder for sparring med specialviden fra Pindstrup Skole værdsatte. Det er også klart, at økonomiske begrænsninger, en udvidelse af lærernes undervisningstid og besparelse på uddannelsesvejledning, vil være med til at underminere vores muligheder. Held og lykke med forhandlingerne om budgettet – vi krydser fingre for jeres muligheder for fortsat at prioritere børnene i Syddjurs. På vegne af Skolelederforeningen Syddjurs Mette G. Sørensen, Birger Graversen og Lars Robdrup

Se høringssvar i vedhæftede dokument

I omstillingskataloget til budget 2026 foreslås det at ændre indkaldeintervallet mellem to regelmæssige undersøgelser i tandplejen for de 14-17 årige med en grøn risikoprofil. Det er vores vurdering, at sundhed er noget af det værste at spare på, hvis man ønsker at kommunens børn og unge i fremtiden skal kunne mestre deres liv, have et arbejde og være gode rollemodeller for deres børn. Tandplejen udtrykker derfor meget stor bekymring for, at indkaldeintervallet mellem to regelmæssige undersøgelser i tandplejen, øges fra 18 til 20 måneder for de 14-17 årige. Selvom det kun er på et relativt begrænset udsnit af kommunens børn og unge, så forudser Tandplejen, at både den generelle sundhed og tandsundheden derved forringes, for børn og unge i Syddjurs kommune. Se vedhæftede bilag for yderligere.

Se fil

Att.: Byrådet, Syddjurs Kommune Høringssvar til Direktionen i forbindelse med udgivelsen af Omstillingskatalog til budget 2026. Baggrund for høringssvar: Med udgivelsen af Omstillingskatalog til budget 2026 følger et reduktionsforslag af Specialpædagogisk Team med 0,25 mio. kr. I 2026 og 0,2 mio. Kr. i overslagsår. Reduktionen tages fra det tilskud der tildeles fra Specialpædagogisk Team til at daginstitutionerne selv igangsætter/opretholder en særlig pædagogisk indsats for børn med særlige behov. Konsekvenser og appel: Hos Specialpædagogisk Team ses et stadig stigende antal ansøgninger fra daginstitutioner, hvor der kaldes på støtte/sparring/vejledning omkring børn med særlige udfordringer, som daginstitutionen ikke længere alene kan tage hånd om. Når daginstitutionerne sender en ansøgning ind til Specialpædagogisk Team, har de ofte nået en blindgyde og har et reelt behov for hjælp. Med 9 Specialpædagoger ansat til at dække hele kommunen og et stadig stigende behov for hjælp, vil en reduktion af Specialpædagogisk Teams budget betyde at mange børn ikke vil kunne få den nødvendige hjælp og støtte. Såfremt Specialpædagogisk Teams budget reduceres, vil daginstitutionerne modtage færre midler til særlige indsatser. I praksis vil det betyde, at flere børn ikke vil få hjælp til den daglige struktur der er så afgørende for at de magter hverdagen, at personalet vil skulle håndtere flere udadreagerende og frustrerede børn, at personalet ikke har den fornødne tid til at skabe tryg tilknytning, som er afgørende for alle børns muligheder for deltagelse i fællesskaberne. Ligeledes vil der blive færre rolige voksne nervesystemer for alle børn at læne sig ind i, i hverdagen. Med henvisning til at Syddjurs Kommune ligger lige på grænsen i forhold til at overholde målsætningen for minimumsnormeringerne (jf. Omstillingskatalog til budget 2026, s. 32), er der ikke ressourcer til, at det faste personale kan yde den ekstra indsats, som det øgede antal ansøgninger dokumenterer at der er behov for. For at kunne løfte den pædagogiske opgave omkring de børn der har brug for noget særligt, kræver det at der tilføres ekstra økonomi til intuitionerne. Det er desuden væsentligt at vide at alle børn i Syddjurs Kommunes dagtilbud vil blive ramt af den forslåede budgetmæssig reduktion og ikke kun de børn der har behov for en særlig pædagogisk indsats. Det vil ramme både de børn der risikerer ikke at få den nødvendige ekstra pædagogiske støtte i hverdagen og de børn, som må mangle de nødvendige ressourcer når daginstitutionen selv må forvalte økonomien, som konsekvens af en reduktion af vores budget. I henhold til den nationale undersøgelse af kvaliteten i danske dagtilbud fra VIVE, matcher denne besparelse ikke den bekymring som undersøgelsen viser. Med dette høringssvar udtrykkes en betydelig bekymring for muligheden for at skabe de sunde, udviklende dagtilbud til de børn der har det særligt svært. Vi henviser ligeledes til, at en reduktion i økonomien kan få enorme konsekvenser for alle børn i dagtilbud i Syddjurs Kommune. Vi appellerer på det kraftigste til at Specialpædagogisk Teams budget ikke reduceres i forbindelse med vedtagelsen af budget 2026. På vegne af Specialpædagogisk Team, Syddjurs Kommune Josefine B. Bechmann (TR) og Sys A. Krogner

Business Djursland har et ønske om at bidrage endnu mere til erhvervsudviklingen i Syddjurs Kommune, hvilket et fast rammebeløb vil kunne medvirke til. Det vil skabe organisatorisk og økonomisk stabilitet, men også sætte retning i vores fælles samarbejde om at udvikle erhvervslivet og de enkelte virksomheder. Politisk vil det give en stærkere mulighed for at få omsat erhvervsstrategien til konkrete indsatser og handlinger. Rammebeløbet vil være 500tkr pr. år. Se iøvrigt vedhæftede