Budget 2026 - indsend høringssvar til budgettet

Vi anerkender behovet for at tilpasse kommunens budgetter, men vi ser med stor bekymring på flere af de foreslåede reduktioner i omstillingskataloget – særligt dem, der rammer børn og unges opvækst, læring og udvikling i Syddjurs Kommune. Forslagene til besparelser på daginstitutionsområdet, skoleområdet, samt reduktioner i klub- og fritidsområdet vil – set fra skolens side – få direkte betydning for det fundament, der skal skabe gode vækstvilkår for vores børn og unge. Rønde Skoles kommentarer til udvalgte forslag: Dagtilbudsområdet. Reduktionen i andelen af uddannede pædagoger fra 60 % til 55 % er meget bekymrende. Uddannet personale har afgørende kompetencer til at arbejde systematisk med læring, inklusion og børns udvikling. Det kan ufaglært personale ikke i samme grad. Vi frygter, at forslaget vil forringe den pædagogiske kvalitet – og dermed også den tidlige indsats, som er så vigtig for børns trivsel og skoleparathed. Samtidig giver det anledning til bekymring, om reduktionen i budgetrammen til dagtilbud vil svække børnenes trivsel – som det også antydes i omstillingskataloget selv. Vi ser høj kvalitet i dagtilbud som en helt afgørende forudsætning for en god overgang til skole og for børnenes videre læring. Skoleområdet. De samlede besparelser på skoleområdet vil gøre det vanskeligt at opretholde de læringsmiljøer, vi ønsker at skabe for børnene. Adgangen til specialviden og støtte fra Pindstrupskolen er en væsentlig del af vores arbejde med inklusion og trivsel. At skære i denne støtte er bekymrende og kan føre til flere eksklusioner og mistrivsel i almenmiljøet. Forslaget om at øge lærernes undervisningstid er heller ikke holdbart. Vores lærere yder allerede deres maksimale indsats. Yderligere undervisningstid vil gå direkte ud over forberedelse, samarbejde og opfølgning – og dermed underminere kvaliteten i undervisningen. Også forslaget om at reducere uddannelsesvejledningen skaber bekymring. Den er essentiel for at sikre alle unge en god og meningsfuld overgang til ungdomsuddannelse – en opgave, vi ved er afgørende for deres fremtidige muligheder. Ungdomsskole og juniorklubber. Disse tilbud er vigtige frirum for unge og bidrager til trivsel, fællesskab og forebyggelse af mistrivsel. Lukning vil skabe ulighed i adgang til fritidstilbud. Et godt klubtilbud tæt på skolen er med til at skabe tryghed, relationer og sunde fællesskaber Et helhedsperspektiv på børn og unges hverdag. Børn og unge bevæger sig gennem dagtilbud, skole, SFO, fritidstilbud og ungdomsliv som en sammenhængende livsbane. Mange af forslagene rammer netop de forebyggende og inkluderende indsatser, som på lang sigt skaber bedre liv for børn og unge. Besparelser bør ikke ske på bekostning af deres trivsel, læring og fremtidige muligheder. Når vi skærer i både dagtilbud, PPR, specialindsatser, vejledning, fritidstilbud og unges støtte – så skaber det et alvorligt pres på børns trivsel og læring. De fagprofessionelle får sværere arbejdsbetingelser i form af ringere støtte, færre voksne og et øget pres. Med ønsket om en god og konstruktiv budgetproces, Skolebestyrelsen og MED-udvalget på Rønde Skole Solveig Sannem (skolebestyrelsesforperson) og Mette Grünfeld (konst. skoleleder)

Høringssvar budget 2026 og omstillingskatalog fra pædagogernes tillidsrepræsentanter og BUPL Østjylland Til Byrådet Sammen om stærke børnefællesskaber og styrk rammer og faglighed i vores vigtige inklusionsopgave. Pædagogernes TR-gruppe har drøftet direktionens oplæg til budget 2025. Forslagene i omstillingskataloget giver dybe panderynker. På den store klinge savner vi perspektiver for udviklingen af opgaveløsningen og kan kun få øje på en række besparelser, som arbejder stik imod både pædagogernes og kommunens ambitioner. Gennemføres forslagene udhules normeringer og inklusionsopgaven, uddannet personale indskrænkes, specialiseret vejledning bortfalder og kompetence-udvikling og indkøb af materialer vil nå et lavpunkt i 2026. Tilpasning af budget til minimumsnormering og reduktion af uddannede pædagoger: På regnearket lyver tallene sikkert ikke Men for pædagogerne opleves sjældent minimumsnormeringer og man er konstant ramt af arbejdspres omkring børnene ved sygdom, ferie og de opgaver som også skal løses rundt om børnene og familierne. Flere daginstitutioner end i tidligere år kører med tvingende underskud. Fordi budgettet ikke tager højde for det ekstra personale, som er nødvendigt flere steder, for at kunne løse særligt vanskelige inklusionsopgaver. Her bemærker vi at regeringen har spillet ud med forslag om at løfte daginstitutionsområdet med 1.1 milliarder. I forlængelse af en national kvalitetsmåling, som viser at kun 9 procent af de kommunale børnehaver har et pædagogisk læringsmiljø i kategorien god kvalitet og at 28 procent har utilstrækkelig kvalitet. Samtidig viser undersøgelsen at høj pædagogandel har betydning for kvaliteten daginstitutionen. Man må spørge: Hvilken vej ønsker man at gå i Syddjurs Kommune? Justering af midler til dagtilbud fra Specialpædagogisk team og reduktion i PPR: Betyder yderligere svækkelse af det i forvejen pressede pædagogiske arbejde med inklusion i daginstitutionerne. Også reduktionen i PPR er en markant forringelse af den specialiserede indsats omkring børn med særlige sprogvanskeligheder. At lykkes med alle børn forudsætter at vi har den nødvendige faglig ekspertise, de rette kompetencer og tilstrækkelige ressourcer til vores rådighed. Skole og fritid kalder på et politisk skærpet fokus omkring stærke børnefællesskaber for alle: At nedjustere den særlige ekspertise fra Pindstrupskolen til distriktsskolerne, er stik modsat det behov for specialpædagogiske kompetencer som distrikts-skolerne også har brug for med henblik på at kunne løse inklusionsopgaven lokalt. Og flere steder kalder man i forvejen på øget kompetenceudvikling og ressourcer for at kunne lykkes med den nuværende inklusionsopgave. Pædagoger i SFO og klubber oplever ikke at der prioriteres ressourcer til særlige indsatser i fritidsinstitutionen – selvom der netop i det fritids-pædagogiske felt er gode muligheder for at styrke børnenes trivsel og fællesskab med andre børn. Som sådan bør man stærkt overveje om ikke tiden er kommet til at investere meget mere i kommunens fritidspædagogiske arenaer – og at langt flere børn og unge bliver deltagere og trives i fysiske fællesskaber. Ikke mindst som alternativ til skærmen. I BUPL-undersøgelse (2025) blandt Syddjurs skolepædagoger, fremhævede pædagogerne kendskab til flere børn, som ville have stor gavn af at gå i SFO. Og vi bemærker at flere skoler gerne vil gå ind i et samarbejde omkring mange flere børns deltagelse i fritidsaktiviteter – frem for at lukke klubber med vigende tilslutning. Børn og unges sociale fællesskaber bør og må være en prioritering – her er kimen til trivsel i skolen og for livet. Pøj pøj med gode forhandlinger – og at det lykkes at få tingene til at hænge positivt sammen i organisationen På vegne af TR-gruppen og pædagogerne i Syddjurs Kommune og BUPL – Kim Ager, FTR

Ansøgning om 3 årig støtte til festivalen Se vedhæftede bilag

Ansøgning om fælleskommunal støtte til festivalen i en treårig periode. Se bilag for begrundelse, beskrivelse og budget.

Høringssvar fra medarbejderne i Socialcentret Der lægges op til at reducere i udgifterne til driften af Socialcentret med 150.000 kr. Vi er bekymrede for, hvilke konsekvenser det kan have for både medarbejdere og borgere. Socialcentret har de seneste år været under omstilling, og er fortsat i processen, hvor det politisk er besluttet af implementere FFB – Fælles Faglige Begreber. I den forbindelse har Syddjurs Kommune besluttet at indføre udredningsmetoden VUM 2.0 i fagsystemet Sensum One. Vi arbejder således med en ny udredningsmetode i et nyt fagsystem. Derudover kommer der sideløbende nye opgaver, processer og arbejdsgange. VUM 2.0 som metode indebærer krav om langt større skriftlighed, mere samarbejde med øvrige afdelinger, fokus på kvalitet og kontraktforhandling, hvilket kræver flere ressourcer. Vi skal gå endnu mere i dybden med detaljer og faglighed end tidligere. Vi skal have fokus på serviceydelser og udmålinger, så vi er i stand til at købe tilbud, som er både faglige og økonomisk forsvarlige. Rådgiverne i Socialcentret løber hurtigere end nogensinde. Der skal balanceres mellem opgaver, krav og ressourcer på mindre tid. De administrative opgaver er blevet mere tidskrævende og komplekse end tidligere, samtidig med at vi er mere økonomisk ansvarlige, end vi nogensinde har været før. Vi oplever, at vi ikke altid er i stand til at overholde de politisk fastsatte sagsbehandlingsfrister. Det betyder, at borgerne ikke kan få den nødvendige hjælp og støtte, de har behov for, indenfor rimelig tid. Vi er bekymrede for, at vi med endnu flere besparelser ikke længere kan bevare den faglige kvalitet i arbejdet. Øget pres vil resultere i forhastede beslutninger og afgørelser og vil gå ud over borgernes retssikkerhed og ret til hurtig afklaring. Hvis vi ikke har den nødvendige tid til at sikre, at sagerne er tilstrækkeligt oplyst, at andre relevante afdelinger inddrages i afgørelserne og hvis sagsbehandlingsfristerne kommer til at stå i vejen for en korrekt afgørelse, kan det have den konsekvens, at vi får hjemvist flere sager fra Ankestyrelsen. Besparelser påvirker ikke kun borgerne men også vores arbejdsmiljø, trivsel og glæde. Besparelserne kan betyde, at vi ikke kan få vikar ved barsel og længerevarende sygdom, eller flere ressourcer i afdelingen og at vi ikke længere kan få supervision af ekstern supervisor. Besparelserne kan betyde, at vores budget til IT bliver reduceret, så vi ikke får det IT-udstyr, der bedst muligt kan løse opgaven. Besparelserne kan have indflydelse på personalepleje som fx forplejning ved møder samt interne kurser og temadage. Vi har brug for, at der i en tid med udvikling og implementering, herunder de øgede krav det stiller til rådgiverne, også er økonomi til kompetenceudvikling. Alt dette kan betyde en forringelse af arbejdsmiljøet, at vi ikke udvikler vores viden og faglighed, som i sidste ende vil forringe kvaliteten af vores arbejde overfor de borgere, der har behov for hjælp fra Socialcentret. Det bliver vanskeligt for os at have borgeren ved roret i sagsbehandlingen, hvis man vil sparre på udgifterne til driften af socialcenteret. Med venlig hilsen Rådgiverne i Socialcentret

Høringssvar til Syddjurs Kommunes budget 2026 Først og fremmest en kommentar om den meget korte periode mellem offentliggørelsen af direktionens budgetoplæg, borgermødet og fristen for indsendelse af høringssvar. Vi har forståelse for at byrådet ønsker at have høringssvarene inden budgetseminaret, men det giver ikke mulighed for en ordentlig borgerinddragelse med så korte tidsfrister. Vi opfordrer til, at man til næste år får kigget på en mere realistisk tidsplan for budgetprocessen. Vedrørende omstillingskataloget og de foreslåede besparelser på dagtilbud og skoleområdet Som forældre til børn i Molsskolen, Børnehuset Mols og Naturbørnehaven Mols Bjerge er vi bekymrede over de foreslåede besparelser i Syddjurs Kommunes budget 2026. Vi oplever dagligt, hvordan kvaliteten i dagtilbud og skole er afgørende for vores børns trivsel, udvikling og læring – og dermed også for vores familieliv og tilknytning til lokalområdet. Minimumsnormering og pædagogandel Forslaget om at reducere normeringen i dagtilbud og andelen af uddannede pædagoger vil få direkte konsekvenser for vores børn. Vores børn har brug for nærværende, fagligt kompetente voksne, som kan skabe trygge og udviklende rammer. Det handler ikke blot om “flere hænder”, men om kvaliteten af den pædagogiske indsats. En forringelse her vil ramme de yngste og mest sårbare børn først. Vi ønsker dagtilbud, der danner og udvikler vores mindste under trygge rammer. Inklusion og støtte Molsskolen har haft stor gavn af den faglige understøttelse fra Pindstrupskolen, særligt i arbejdet med inklusion. Som forældre ser vi, hvor vigtigt det er, at alle børn – også dem med særlige behov – får den støtte, de har brug for. At skære i konsulentbistand fra Pindstrupskolen vil gøre det sværere at lykkes med inklusion og skabe fællesskaber, hvor alle børn kan trives. Der er brug for personale der har specialiseret viden og forståelse for inklusionsområdet for at den store opgave kan lykkes. Lærernes forberedelsestid Vi er også bekymrede over forslaget om at udvide lærernes undervisningstid og reducere deres forberedelsestid. God undervisning kræver grundig faglig og pædagogisk forberedelse – og det kan ikke erstattes af kunstig intelligens. Hvis lærerne får dårligere arbejdsvilkår, vil det gå ud over undervisningens kvalitet og kommunens evne til at tiltrække og fastholde dygtige lærere. Det vil desuden få indflydelse på elevernes og klassernes trivsel, da en del af forberedelsestiden også går til samarbejde med forældrene mm. Juniorklubtilbud Et godt børneliv handler også om fritid. Vi ønsker, at vores børn har adgang til meningsfulde klubtilbud – også på Mols. Det er urimeligt, hvis børn i yderområderne ikke får samme muligheder som børn i andre dele af kommunen. Lokale fritidstilbud er afgørende for både børns trivsel og familiernes tilknytning til lokalområdet. I stedet for at foreslå lukninger af klubtilbud burde man i stedet investere således at det blev et attraktivt, aktivt og inkluderende tilbud. Dette er desværre ikke virkeligheden i dag og med indførelsen af den fulde forældrebetaling for nogle år siden har forældrene desværre ikke oplevet at få et tilbud der er groft sagt er “pengene værd” og har ihvertfald på Mols betydet at en del børn ikke benytter tilbuddet. Afslutning Vi opfordrer Byrådet til at tænke langsigtet og helhedsorienteret. Besparelser på børn og unge kan måske give kortsigtede økonomiske gevinster, men vil på sigt føre til større sociale og faglige udfordringer – og dermed højere omkostninger. Vi ønsker en kommune, hvor kvaliteten i dagtilbud og skolevæsen prioriteres, og hvor familier har lyst til at bosætte sig og blive. Med venlig hilsen Fællesbestyrelsen for Molsskolen, Børnehuset Mols og Naturbørnehaven Mols Bjerge

Se høringssvar i vedhæftede dokument.

SPAR IKKE PÅ OS - INVESTER I STEDET Der er liv i Ådalens børnehus , og vi brænder for vores arbejde. Men vi er bekymrede for direktionens forslag om besparelser på familie-, børn- og læringsområdet. Vi ønsker at dele, hvordan disse besparelser vil påvirke vores hverdag og børnenes trivsel. Det bekymrer og udfordrer os i vores hverdag, at vi oplever et stigende antal børn med særlige udfordringer som gør, at vi ofte må vælge, hvilket barn vi kan give vores opmærksomhed. Alle børns behov skal tilgodeses, og vi ved, at "det, vi vander, gror". Vi er fagligt stærke, men ikke uddannet i specialpædagogik, og derfor er vi afhængige af den sparring og hjælp, vi får fra både PPR og det specialpædagogiske team. Vores opgave er at skabe deltagelsesmuligheder og gode børnefællesskaber med god trivsel og udvikling for alle børn, og allerede nu er vi pressede på at kunne leve op til dette. En reduktion i antal uddannede medarbejdere vil yderligere udfordre kvaliteten, og gøre det svært at leve op til de krav, der stilles til vores arbejde i dag. Personalets arbejdsmiljø udfordres også, hvilket øger presset i forhold til at føle, at vi lykkes som professionelle. VLS er ikke en erstatning for PPR. Kort fortalt er VLS en indsats, der giver det pædagogiske personale redskaber, viden og rammer til at arbejde systematisk og målrettet med at styrke børns sproglige læringsmiljøer. VLS giver ikke kompetencer inden for de fonologiske opgaver, som vi i dag får hjælp fra PPR til. En besparelse her vil direkte gå ud over de børn, der har brug for den støtte. Minimumsnormeringerne opgøres på kommuneniveau, men i hverdagen kan normeringen se meget forskellig ud fra institution til institution og ikke mindst fra barn til barn. Den opgjorte normering tager ikke højde for faktorer som sygefravær, møder eller kurser, som alle er en del af den daglige drift. Den tager heller ikke højde for de ekstra personale timer, altså øgede lønudgifter, som vi oftere og oftere , ser os nødsaget til at bruge for at tilgodese trivsel hos det stigende antal børn med særlige behov. Det betyder, at de reelle normeringer i vores hus ofte er lavere end dem, der fremgår af de officielle opgørelser. Den foreslåede besparelse på 0,6 % pr. institution kan måske virke lille, men vil have stor betydning for os og børnene i hverdagen. En længerevarende sygemelding hos vores leder har belastet vores budget yderligere, og lønudgiften har presset os. Det er svært at indhente, og kan reelt kun ske ved at reducere i de øvrige lønudgifter. Hvis minimumsnormeringerne skal overholdes, og antallet af hænder pr. barn bibeholdes, kan det kun betyde mindre uddannet personale. Småindkøb er spontanitet og det ekstra, vi kan hygge med i hverdagen. Det er bl.a. indkøb hos den lokale købmand, hvor der handles til popcorn, is til de varme dage, og en blomst til krukken. Det kan være en hængelås, som skal bruges på containeren. Det er ikke frås. En besparelse her virker mere som en generel nedskæring i vores budget, og det rammer vores dagligdag direkte. Vi elsker at være ude, og vi vægter det, som udelivet kan byde på, højt. Vores legeplads har altid været noget, vi har været stolte af, og den har spillet en stor rolle i børnenes læring og trivsel. Dog, ligesom resten af vores børnehus, trænger også legepladsen til en kærlig hånd og det, man vil kalde for almindeligt vedligehold. Der er flere steder, hvor skruer stikker frem, og hvor både legehuse og bålhytte er begyndt at vise tegn på råd. Disse små, men vigtige vedligeholdelsesopgaver er nødvendige for at sikre, at vores legeplads fortsat kan være et trygt og sikkert sted for børnene at lege og udvikle sig. Vi håber, at der, i forbindelse med den forestående ombygning og udbygning af Ådalens Børnehus, samtidig vil blive afsat et beløb til at sikre, at vores legeplads får den nødvendige opgradering. På den måde kan vi fortsat tilbyde vores børn et trygt og stimulerende udeområde. Vi ser med stor forventning frem til 2026, hvor den længe ventede – og flere gange udskudte – ombygning og udvidelse af Ådalens Børnehus endelig ser ud til at blive realiseret. Vi glæder os til at slippe af med den skimmelsvampplagede pavillon, der siden 2022 har ligget lige op ad vores garderober, og ser frem til at få et mere sundt og funktionelt rum for både børn og personale. Vi ser også frem til at få forvandlet vores hus, der i dag er præget af mange knopskydninger og gennemgangsrum, til et hus, der matcher både nutidens krav og børnenes behov. Vi håber, at den kommende ombygning vil give os et rum, hvor der er plads til fordybelse, og som kan understøtte de pædagogiske aktiviteter på en langt bedre måde, samtidig med at det giver både børn og voksne en bedre hverdag. Vores ønske er, at I ved budgetforhandlingerne vil tænke lidt udover regnestykket, og ser på de følgevirkninger, besparelserne vil få – både nu her og i fremtiden. På vegne af personalet i Ådalens Børnehus, TR, Charlotte Glavind Kristensen C.glavindjob@gmail.com

Vedhæftet

Indsendt vedhæftede høringssvar på vegne af MED i Hornslet Syd, Jordbærmarken.

Se vedhæftede

Att. Byrådet Høringssvar fra medarbejderrepræsentanterne i OMU Børn og Læring Kære politikere Sammen om gode rammer for kerneopgaven og arbejdsmiljøet I OMU Børn og Læring har vi drøftet direktionens oplæg til budget 2026 og omstillingskataloget på vores område. Desværre har alle forslag karakter af rene besparelser og er mangelfuld på omstillinger set i et udviklingsperspektiv. Det ligner mest af alt en øvelse hvor kravet om 9,5 mio. i råderum på vores område er blevet tilpasset og indfriet på et regneark. Dette viser hvor vanskeligt det er for forvaltningen at finde nye konstruktive løsningsforslag i den nuværende budgetramme. Hvis forslagene gennemføres, udhules normeringer, uddannet personale indskrænkes, specialiseret vejledning bortfalder og nødvendig forberedelse samt kompetenceudvikling og indkøb af materialer vil nå et lavpunkt. Det er den forkerte vej at gå og det vil få negativ betydning for både kerneopgave, arbejdsmiljø og attraktive arbejdspladser. Prioriter i stedet indsatserne for alle vores børn og unge – så vi kan lykkes med inklusionsopgaven og styrke udviklingen af trivsel og stærke børnefællesskaber for alle. Vi opfordrer derfor til at man udnytter kommunens serviceramme fuldt ud og skeler til at økonomien er velpolstret med en pt. likviditet på 340 mio. (politisk pejlemærke er 280 mio.) Vi ønsker god vind med de politiske forhandlinger og med håb om gode resultater På vegne af alle medarbejderrepræsentanter i OMU Børn og Læring Kim Ager, næstformand og Peter Ravn 31. august 2025

Til Byrådet Syddjurs Kommune Vi henvender os fra Kolind Børnehus og Skole med et samlet høringssvar fra afdelingernes MED-udvalg og Fællesbestyrelse vedrørende Omstillingskatalog 2025. Overordnet finder vi særligt besparelserne på dagtilbudsområdet meget bekymrende (11 R-1 til R-3 + R7). I hverdagen er det tydeligt for os, at der med disse forslag presses yderligere til en hverdag, der i forvejen er under pres. Vi finder det decideret usympatisk at lægge besparelser ned over småbørnsområdet. Som samlet enhed vil vi pege på, at der i Kolind gennem det seneste år – efter fusionen af Børnehus og Skole – er etableret et tættere samarbejde på tværs. Dette samarbejde er afgørende for børns trivsel og udvikling, men vi ser samtidig, hvordan vores kollegaer i Børnehuset i forvejen løber meget stærkt i hverdagen. Forældreperspektivet peger i samme retning. Med færre voksne bliver der mindre tid til nærvær og pædagogisk arbejde. Små børn har brug for ro, tryghed og stabilitet, og forringede normeringer vil svække muligheden for at skabe de tætte relationer, som er fundamentet for trivsel og læring. Allerede i dag er rammerne pressede, og vi frygter, at besparelserne vil resultere i flere børn pr. voksen og dermed mindre udviklende pædagogik og mere brandslukning i hverdagen. Dagtilbudsområdet Vi ser med stor bekymring på forslaget om at tilpasse budgettet til minimumsnormering (11-R-1). Det står i skarp kontrast til Syddjurs’ eget kvalitetsbegreb for dagtilbud, og i lyset af den nye VIVE-rapport er det et skridt i den forkerte retning. Rapporten peger på, at høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og dannelse – og dermed deres skoleparathed. En god normering er samtidig et vigtigt parameter for tilflyttere, som ønsker trygge rammer for deres børn. Justeringen af midler til dagtilbud fra Specialpædagogisk Team (11-R-2) rammer efter vores vurdering de svageste børn og familier i kommunen. Allerede nu er der de seneste år skåret markant i støttetimer, hvilket gør det vanskeligt at skabe de rette rammer for inklusion og trivsel. En yderligere besparelse her vil have alvorlige konsekvenser for de børn, der har størst behov for hjælp. Ændringen af målsætningen for pædagogandelen i daginstitutionerne (11-R-3) er ligeledes bekymrende. En reduktion i andelen af uddannede pædagoger vil medføre et fald i kvaliteten, og igen understreger VIVE-rapporten, at der er brug for højere kvalitet i dagtilbuddene – ikke lavere. Forslaget om reduceret indkøb i dagtilbud (11-R-4) vil i praksis ramme børnene og personalet direkte. Allerede nu er 96 % af midlerne bundet til hænder, og de resterende 4 % dækker helt nødvendige udgifter som legetøj, aktiviteter, kompetenceudvikling, IT-licenser, tolkebistand og uforudsete indkøb af eksempelvis pusleborde og vaskemaskiner. En reduktion på dette område vil reelt betyde en forringelse af hverdagen og i sidste ende påvirke normeringen negativt. Vi finder det også stærkt bekymrende at ændre praksis for sprogudvikling i dagtilbud (11-R-7). Initiativet ”Vi lærer sammen” rummer potentiale, men kan ikke stå alene. PPR’s specialiserede indsats er nødvendig, særligt i forhold til børns fonologiske udvikling. Hvis denne støtte fjernes, vil det igen være de mest sårbare børn og familier, der rammes, og vi frygter et markant tilbageslag i kommunens sprogarbejde. Endelig må vi konstatere, at både Sundhedsplejen og CBUF igen i år er en del af omstillingskataloget. Det er uforståeligt, da netop disse områder er helt afgørende for at sikre, at sårbare familier får den rette hjælp og støtte. En besparelse her vil have alvorlige og langvarige konsekvenser for de mest udsatte. Skoleområdet Det forslag, der handler om at sætte timetallet op (11-R-8), er en vildfarelse, der kun kan tilskrives folk, der sidder langt væk fra arbejdet med trivsel, faglige løft og personlig udvikling. Forslaget er uden sammenhæng med de krav, der stilles til skoler, når de skal arbejde med kvalitetsparametre – noget Kolind Skole mere end andre har arbejdet målrettet med de seneste år. I forslag 11-R-10 om en takststigning ser vi et markant problem i forhold til det nationale ønske om fuldtidsbeskæftigelse i alle erhverv. Vi oplever desuden, at forslaget er udarbejdet uden inddragelse af SFO-forældreråd eller en vurdering af de forventede konsekvenser for udmeldelser. Både forslag 11-R-3 og 11-R-9 kalder på særlig agtpågivenhed. Der er tale om en skjult salamimodel, hvor forældre vil opleve en gradvis forringelse – først og fremmest af de pædagogiske processer, men også af æstetikken i institutionerne. Vi er bekymrede for, at gabet mellem kommunale og private institutioner vil vokse og dermed påvirke forældres valg. Vi tager forslag om omstilling på Pindstrupskolen (11-R-6) og Ungdomsskolen (11-R-13) til efterretning, men undrer os over, at der ikke er set på forhold i sagsbehandlingen relateret til de skel, der foreslås. Forbruget på de enkelte institutioner er ikke beskrevet, og vi oplever et historisk fravær af inddragelse, dialog og kvalitetssikring i forhold til disse forslag. Vi vil også udtrykke bekymring for besparelsen på UU-området (16-R-5). Denne besparelse risikerer særligt at ramme de elever i udskolingen, som i forvejen er sårbare og har brug for en tæt og kvalificeret vejledningsindsats. En svækket UU-indsats vil kunne betyde, at flere unge får vanskeligheder med at finde deres vej i uddannelsessystemet, hvilket både rammer den enkelte og på længere sigt samfundet. Samlet vurdering Samlet set mener vi, at Omstillingskatalog 2025 er uden proportioner, idet der ikke arbejdes med de konkrete udfordringer og variationer, der er i lokalområderne. Vi havde ønsket, at der var taget højde for de store forskelle, der følger af socioøkonomiske forhold i distrikterne – et perspektiv, der kunne have nuanceret drøftelserne, inden politiske beslutninger træffes. Endelig vil vi anbefale, at alle forslag med løbenumre suppleres med en procentuel angivelse af, hvor stor en andel forslaget udgør af et specifikt område/afdeling og som del af f.eks. Familie-, Børne- og Læringsudvalget. Det vil efter vores opfattelse give større gennemsigtighed og gøre materialet nemmere at læse. På vegne af MED-udvalg og Fællesbestyrelsen Kolind Børnehus og Skole Næstformand MED Børnehuset – Charlotte Havmøller Brendstrup Næstformand MED Skolen – Tessa Holst Møller Næstformand Fællesbestyrelsen – Christopher Elers Koch Formand Fællesbestyrelsen – Nicklas Sixhøj Nielsen

På vegne af Plejehjemmet Lillerupparkens bestyrelse vil vi gerne rette en henvendelse forud for de kommende budgetforhandlinger for budget 2026. Vi ønsker at udtrykke vores bekymring for den nuværende ressourcetildeling til plejehjemmene i kommunen, samt opfordre til at der i 2026-budgettet afsættes flere midler, så kvaliteten i hverdagen kan fastholdes og udvikles. Se iøvrigt vedlagte fil

Høringssvar fra MED udvalg og Forældrebestyrelsen Ryomgård Børnehus

Ældrerådets høringssvar til direktionens budgetoplæg og omstillingskatalog 2026 er vedhæftet.

Høringssvar fra LMU, Center for unge, uddannelse og job UU-vejlederne bestræber sig på at være let tilgængelige, fleksible, løsningsorienterede og hurtigt handlende. UU-vejlederne kender og følger de unge fra 7. klasse til de gennemfører en ungdomsuddannelse, eller kommer i beskæftigelse. Generelt bidrager indsatserne på vejledningsområdet til forebyggelse af frafald og understøtter fastholdelse på ungdomsuddannelserne. UU-vejlederen er en gennemgående figur for de unge, hvilket skaber tryghed og tillid og betyder, at de unge i høj grad kontakter deres UU-vejleder, inden de henvender sig i jobcentret. Det tidlige samarbejde med - og nære kendskab til de unge og deres forældre har en forebyggende effekt. Dialogmøderne i 7.klasse er en dialog mellem forældre og børn om hvilke kompetencer, der er vigtige at besidde for at komme igennem en ungdomsuddannelse. Mødet afholdes af UU sammen med skolerne, og har haft stor tilslutning fra forældrene og deres børn. UU-vejlederne deltager på nuværende tidspunkt ikke på andre møder med forældrene i 7.klasse, men først på 8., 9. og 10.årgang. Den samlede indsats på 7.årgang har afledt, at 8. årgang helt generelt er væsentligt mere vidende om uddannelseskravene og uddannelsessystemet sammenlignet med tidligere. Afledte konsekvenser ved besparelsen, som ikke er nævnt i omstillingskataloget: • UU-vejlederne mister et reflektionsrum til at udfordre den enkelte unge på vedk. uddannelsesvalg • UU-vejlederne bliver mindre tilgængelige på skolen for elever, forældre og samarbejdspartnere • Der skabes ikke den relation imellem den unge og uu-vejleder, der gør det nemt for den unge at henvende sig ved behov efter grundskolen • Hvis der reduceres i mulighederne for praktik, forringer det de unges forestillingsevne om, hvad det vil sige at have et arbejde. Dette har også betydning ifht. muligheden for at få et fritidsjob. • UU-vejlederne mister et vigtigt værktøj i forhold til at identificere, hvem der kunne have behov for en særlig vejledningsindsats • Tværfagligt samarbejde omkring den unge vil ikke i samme omfang kunne iværksættes hurtigt og effektivt • Forringet mulighed for at bidrage til forebyggende indsatser fx ifht. mistrivsel og ensomhed • Risiko for en stigning i antallet af unge på kontanthjælp (UU-vejlederne medvirker forebyggende til at finde gode alternativer til, at den unge ender på kontanthjælp) Venlig hilsen LMU Center for unge, uddannelse og job

Høringssvar til Budget 2026 fra forældrebestyrelsen i Jordbærmarken Som forældrebestyrelse af børnehuset Jordbærmarken tillader vi først og fremmest at stille os undrende overfor budgetforslaget i sin helhed angående reduceringer og nedjusteringer på børneområdet, da vi med målsætningen fra Regeringen og Folketinget ser det nødvendigt, at dagtilbudsområdet tilføres midler og ikke mødes af flere besparelser eller reduceringer. Dette både for at sikre kvaliteten i dagtilbuddene, det gode børneliv, det gode familieliv og et godt arbejdsliv for medarbejdere i institutionerne. Følgende er vores høringssvar til punkterne: 11-R-1: Tilpasning af budget til minimumsnormering Ved tilpasning af budgettet i forhold til minimumsnormeringen, frygter vi som forældrebestyrelse, at besparelsen vil skulle findes i børnehusets budget til drift udover løn. Besparelsen kan ikke findes i lønudgifterne, da institutionen bruger det meste af budgettet på løn netop for at opretholde kravet til minimumsnormeringerne. I Jordbærmarken er budgettet i forvejen på et niveau, hvor kravet om minimumsnormeringer kombineret med en yderligere reduktion i budgettet bliver udfordrende at sikre. Derfor vil institutionen skulle finde besparelsen i driftsbudgettet. Det betyder, at der bl.a. vil være dårligere muligheder for at skabe aktiviteter med børnene, såsom fx at lave bål, indkøbe nyt legetøj m.m. Oveni lønbudgettet er der udgifter til drift, og driften består bl.a. af IT, intranets, netadgang mv. Institutionen har 4% af det fulde budget tilbage at gøre godt med, hvorfor en besparelse på 0,6% vil betyde 15% af det driftsbudget, hvor det nødsaget kunne være muligt at hente en besparelse, hvilket budgetmæssigt ville fratage børnehuset yderligere mulighed for at lave aktiviteter med og for børnene, som de direkte mærker og har gavn af i deres udvikling. Skulle besparelsen i stedet findes i lønbudgettet, ville det være svært for institutionen at overholde minimumsnormeringerne. Hvis besparelsen skulle findes på lønbudgettet, ville det også kunne betyde, at institutionen skulle ansætte medarbejdere med mindre anciennitet. Det ville igen få konsekvenser for kvaliteten i institutionen, da der er behov for et miks af erfarne medarbejdere og nye medarbejdere med mindre erfaring for at have en hensigtsmæssig udvikling i huset og medarbejderstaben. I kataloget beskrives også muligheden for at finde besparelsen i institutionens åbningstid. I Jordbærmarken opleves det at åbningstiderne bliver brugt til fulde, forstået på den måde, at der er børn til stede i huset i alle åbne timer. Det vil have store konsekvenser for familierne og deres muligheder for at opretholde deres egne arbejdstider, hvis der skrues på børnehusets åbningstider. Som forældrebestyrelse frygter vi derfor, at hvis besparelsen findes ved at nedjustere børnehusets åbningstider, vil det have konsekvenser for privatlivet og risikere at forringe forældrenes og familiernes arbejdsforhold. 11-R-3: Ændret målsætning for pædagogandel i daginstitutionerne Uddannet personale påvirker kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Det uddannede personale guider og støtter det ufaglærte personale, således at kvaliteten sikres og bedres, og kvaliteten samt udviklingen i dagtilbuddet derfor altid er opadgående. Ved en reduktion af uddannet personale risikerer børnehuset at mangle kvalificeret arbejdskraft. Det pædagogisk uddannede personale har viden, færdigheder og kompetencer, som både understøtter børnenes læring, men som også er med til at skabe udvikling på et højere niveau og dermed sikre og højne kvaliteten i de enkelte dagtilbud. Det uddannede personale har desuden brug for andre uddannede at kunne sparre med i deres hverdag ift læringsplaner, aktiviteter og støtte til børnene. Vi risikerer vores institutions ansattes helbred ved at pålægge dem endnu større ansvar, da de i fremtiden vil få færre pædagoguddannede kollegaer. 11-R-4: Reduceret indkøb i dagtilbud Børnehuset Jordbærmarken blev etableret i foråret 2023. Derfor anser vi forældre det stadig som en institution, der er under etablering, og som derfor ikke har et lager med forskellige værktøjer, aktivitetslegetøj mv., som personalet kan tage frem. Dette bliver særligt udfordret, hvis der reduceres i budgettet for nye indkøb i dagtilbuddene. Reducering i budgettet vil derfor få konsekvenser for børnehusets muligheder for at udvikle og indkøbe nye redskaber og aktivitetslegetøj til børnene. Dette gælder både indendørs og udendørs. Udendørs vil institutionen løbende udvikle forskellige læringsområder til børnene, men med reducering i budgettet, vil dette måske ikke længere være muligt. Dette kan i sidste ende betyde en udfordring i forhold til fornyelse af legetøj mv. og derigennem en mulig forringet kvalitet af den pædagogiske indsats, og dermed den kvalitet dagtilbuddet kan tilbyde i forhold til at udvikle videre på og understøtte det gode børneliv i selve institutionen. 11-R-2: Justering af midler til dagtilbud fra Specialpædagogisk team (Ikke færdig) 11-R-7: Ændret praksis for sprogudvikling i dagtilbud Som forældre frygter vi, at de børn som i forvejen har det sværest får yderligere svært ved at få den rette hjælp, hvis der reduceres i midlerne til Specialpædagogisk team eller der ændres praksis for særlig hjælp til sprogudvikling. Det vil netop være uhensigtsmæssigt, at der skæres i midlerne til Specialpædagogisk Team, da det skal holde hånden under de børn, der har udfordringer ift. fx sociale, fysiske og psykiske kompetencer. Ved at reducere støtten risikerer vi at skabe a- og b-hold mellem børnene - og senere borgerne -, da vi risikerer, at der ikke er tilstrækkelige midler til at hjælpe de børn, som har behov for særlig støtte, og at den eventuelle mistrivsel, som opstår når behovet ikke tilgodeses sætter varige og måske ødelæggende spor i det hele menneske, som barnet er i gang med at danne. Derfor er det nødvendigt med en tidlig indsats, og det pædagogiske personale har sammen med familierne et behov for at kunne få hjælp og støtte af Specialpædagogisk team eller fx af en logopæd gennem PPR. Vi som forældre frygter, at ændringerne i praksis for sprogudvikling i dagtilbuddene grundet VLS vil betyde, at børn med fx fonologiske udfordringer ikke bliver tilbudt den rigtige hjælp ved fx netop en logopæd gennem samarbejde med PPR. Når man ser på den stigende mistrivsel blandt børn og unge, vil denne reducering og ændring risikere at øge mistrivslen hos både det enkelte barn, hvis behov for støtte ikke imødekommes, samt for hele børnegruppen og familien omkring barnet med behovet. Dette modsiger de nationale politiske målsætninger samt retten til det gode børneliv. Vi håber at I vil tage vores betragtninger med i jeres overvejelser, Med venlig hilsen Forældrebestyrelsen Jordbærmarken, Hornslet

Høringssvaret er vedhæftet

Vedhæftet som fil

Vedhæftet som fil

Vedhæftet som fil

Vedhæftet som fil

Vedhæftet som fil

Høringssvar vedr.: Omstillingskatalog til Budget 2026 for Syddjurs Kommune 11. Familie-, børne- og læringsudvalget I Ebeltoft Børnehus er vi forældre trygge ved at sende vores børn afsted. Hver dag gør både børn og voksne deres allerbedste for at samarbejde, indgå i meningsfulde fællesskaber, trives og udvikle sig. Vi læser dog det aktuelle omstillingskatalog med bekymring, da en stor del af forslagene vedr. dagtilbuddene omhandler besparelser på rammer og muligheder, der er nødvendige for daglig trivsel hos børn, forældre og personale. 11-R-1: Tilpasning af budget til minimumsnormering 11-R-3: Ændret målsætning for pædagogandel i daginstitutionerne En besparelse på disse områder vil have direkte indflydelse på normeringen i vuggestuer og børnehaver og dermed på kvaliteten i det pædagogiske arbejde. En normering, der i forvejen – i praksis sammen med børnene – ikke lever op til lovkravene om minimumsnormeringer, da vikarer og ansatte med administrative og ledelsesmæssige opgaver er medregnet i opgørelsen. Således vil der være færre hænder til at varetage de daglige planlægningsmæssige, pædagogiske og praktiske indsatser omkring børnene. Disse har afgørende betydning for, hvordan vores yngste børn udvikler sig emotionelt, sprogligt og motorisk samt ift. udvikling af selvregulering og sociale kompetencer – alle evner, der er så afgørende for, at de vil fungere godt i børnefællesskaberne, både i daginstitutionen og senere hen. Det fremgår af VIVEs rapport fra 2025, at der i undersøgelsen ses en sammenhæng mellem tilstedeværelsen af en uddannet pædagog om eftermiddagen og kvaliteten i det pædagogiske læringsmiljø. Vi ønsker derfor ikke, at der nedjusteres i andelen af pædagogisk uddannet personale, da vores børn er i daginstitution hele dagen og har behov for pædagogisk tilrettelagte miljøer – også om eftermiddagen. I de løbende udarbejdede tilsynsrapporter får Ebeltoft Børnehus positive anmærkninger, og Ebeltoft er derfor et attraktivt sted at søge hen, som børnefamilie eller som jobsøgende pædagogisk personale. Denne særlige kvalitet bringes i fare, hvis man vælger at nedjustere budgettet til normering. Justeringen foreslås reguleret efter børnetal, og Ebeltoft Børnehus vil som en største daginstitution i kommunen blive berørt betydeligt. 11-R-2: Justering af midler til dagtilbud fra Specialpædagogisk team Det er positivt, at indsatserne fra personalet i Specialpædagogisk Team bevares. Dog vil vi understrege værdien i, at der også tilføres midler til særlige opgaver hos personalet, da dette understøtter børn med særlige udfordringer i hverdagen og sikrer, at de faste pædagoger har tid og overskud til alle børn. Det er i forvejen et område med alt for få afsatte ugentlige timer, og en yderligere besparelse vil forringe trivslen markant for både ansatte og børn. Idet Syddjurs Kommune har en vision om at skabe dagtilbud for alle børn – også børn med særlige behov eller udfordringer – bør dette afspejles i en økonomisk ramme, der rummer ekstra midler til det daglige specialpædagogiske arbejde. R-11-4: Reduceret indkøb i dagtilbud Da langt den største andel af midler i dagtilbuddene går til lønninger af personale (96 %), er der kun en lille andel, der går til indkøb (4 %). Disse 4 % skal dække indkøb af dagligdags fornødenheder, legetøj og aktiviteter, kompetenceudvikling af personalet, IT licenser, hjemmesidevedligehold og tolkebistand. Dertil uforudsete udgifter som vaskemaskine, pusleborde og lign. Besparelser på dette område kan komme til at påvirke budgettet til normeringen, og det vil tydeligt forringe vilkårene for både børn og voksne i børnehuset. 11-R-7: Ændret praksis for sprogudvikling i dagtilbud Vi anerkender, at der ses på udviklingspotentialerne i det nye projekt ”Vi Lærer Sammen” (VLS), som har til sigte at styrke børnenes sproglige udvikling, herunder ordforråd, gennem målrettede daglige sprogaktiviteter. Dog er målgruppen for PPR’s talepædagogiske indsats i høj grad også børn med nedsat hørelse, stammen, udtalevanskeligheder, specifikke sprogvanskeligheder, autisme, børn indenfor specialområdet mm. Disse udfordringer understøttes ikke af VLS, og kvaliteten af tilbuddet til denne gruppe af børn i Syddjurs Kommune vil med besparelsen derfor blive betydelig forringet og lavere end i sammenlignelige kommuner. I en nyligt udarbejdet rapport fra VIVE understreges det, at ”… der er behov for at udvikle kvaliteten i landets daginstitutioner for 3-5-årige børn”. Vi mener ikke, at der er tilstrækkelig mulighed for at udvikle kvaliteten i dagtilbud, hvis man prioriterer de ovennævnte besparelser. Vi ønsker et kommende budget for Syddjurs Kommune, der understøtter mere læring, højere trivsel og bedre udvikling for vores børn – til gavn for både børn, familier, personale og vores kommune. Med venlig hilsen - og på vegne af den samlede forældergruppe i Hyrdebakken og Æblehaven - Forældrebestyrelsen: Ida Ankjær Sørensen, Leana Varnas, Katrine Storm Herget, Julie Højsgaard og Sune van der Woude

De besparelsesforslag, I har lagt op til i jeres omstillingskatalog på børn- og ungeområdet, er en direkte kontrast til tidlig indsats og vækker stor pædagogfaglig bekymring. Besparelsespunkterne vækker undren og ses som værende kortsigtede med enorme konsekvenser for børn- og ungeområdet i Syddjurs Kommune.

Se vedlagte høringssvar fra MED-udvalget for Ådalens Børnehus og Skole

Se bilag.

Høringssvar til budget 26 og til omstillingskatalog 26 Fællesbestyrelse og MED, Mørke Skole og Børnehus

Se vedhæftede.

Høringssvar vedr 12-R-9: Effektivisering af indkøbspraksis og distribution af sygeplejeartikler. Baggrund Den nuværende indkøbspraksis indebærer, at 1 sårsygeplejerske i den Sundhedsfaglig Klynge indkøber sygeplejeartikler til alle sygeplejeklinikker og Borgerteams. Levering sker 1 gang ugentligt fra Vej og Park. Baggrunden er et ønske om at optimere ressourcer, økonomi og miljø, samt at sikre høj kvalitet i sygeplejeartiklerne. Tidligere praksis Før 2014 blev der anvendt decentrale depoter, men det medførte stort spild og uhensigtsmæssig indkøb uden om indkøbsaftalen. - Mange store leveringer gav øget trafik med lastbiler og belastede miljøet. - Decentrale depoter var tidskrævende at styre og ineffektive både økonomisk og fagligt. Nuværende model med centraldepot - Erfaringer gennem de sidste 15 år har vist, at central depotstyring giver bedre overblik og kvalitet. - Giver mulighed for at vurdere pris og kvalitet, og reducere spild. - Sikrer ensartet sortiment og fælles favoritter på tværs af teams. - Mindsker brug af ressourcer på depotstyring i Borgerteams. Fordele ved nuværende centralisering 1. Faglig kvalitet og økonomi - Brugen af kvalitetsprodukter (høj vægtning i nuværende indkøbsaftale) reducerer i sygeplejetimer/ressourcer. - Brugen af højteknologiske forbindingsmaterialer afkorter behandlingsforløb betydeligt. 2. Effektiv ressourceanvendelse - Sårsygeplejerske indkøber sygeplejeartikler til klinikker og teams x 1 ugentlig. - Borgerteams frigøres fra depotopgaver (anvender max 2 timer ugentlig på depotdrift) og kan fokusere på kerneopgaven. Ved decentrale depoter skal der anvendes min. 6 timer ugentlig til depotdrift pr. depot. 3. Miljømæssige gevinster - Mindre transport (én ugentlig levering i lille varebil i stedet for mange lastbiltransporter). - Reducerer emballagespild og unødvendig opbevaring. 4. Logistik og drift - Ved store decentrale lagre er der risiko for fejlbestillinger og spild. Flere produkter er skaffevarer og kan ikke sendes retur. - Mindre behov for lagerplads i borgerteams og klinikker. Udfordringer ved decentrale depoter - Stort spild ved udløb af produkter. - Flere leverancer med store lastbiler → miljøbelastning. - Manglende overblik og ressourcer i teams til at håndtere depotstyring. - Risiko for fejlbestillinger og manglende varer, som påvirker fagligheden og driften negativt. - Øget administrativ byrde og mindre tid til kerneopgaven. Ønsker at bevare et centralt depot fordi 1. Sårsygeplejersker bør fortsat varetage indkøb og sortiment på baggrund af faglig viden. 2. Fortsat tæt samarbejde mellem indkøbsafdeling, økonomiafdeling og klinisk personale. 3. Undgå tilbagevenden til decentrale depoter pga. dokumenterede ulemper (økonomisk, miljømæssig og kvalitetsmæssigt). Opsummering: Den centrale model for indkøb og distribution af sygeplejeartikler er den mest effektive, bæredygtige og økonomisk fordelagtige løsning. Den sikrer både kvalitet i behandlingen, bedre ressourceudnyttelse og understøtter kommunens grønne profil. Udarbejdet af sårsygeplejerskerne i den Sundhedsfaglig Klynge.

Mørke d. 29.8.2026. Til Byrådet Syddjurs Kommune. Høringssvar til budget 2026 vedr. vaskeordning på Plejehjemmet Rosengården. Vi ønsker, at aftalen med firmaet Elis opsiges, og vasketøjet fremover håndteres så lokalt som muligt. På Rosengården vil det ideelt set sige, at vaskeriet i kælderen genåbnes og betjenes af lokalt ansat personale. Opgaven vil kunne betjenes af ansatte med behov for nedsat arbejdstid og andre skånebehov, hvorved både Rosengården og Syddjurs Kommune bidrager til at løfte et socialt ansvar. Forudsætninger for at forstå opgavens omfang: Tøjvask hos plejekrævende ældre er en meget større opgave, end den opgave vi kender fra egne private husholdninger. Med alderen svækkes vores kræfter og koordineringsevne, og mange er generet af ukontrollabel rysten på hænderne. Så der spildes meget på tøj og sengetøj. Ved bevægehæmmede anvendes særlige lagner/rullemadrasser som hjælpemidler ved forflytning. De skal også vaskes ofte. Mængden af vasketøj er derfor meget større end i andre husholdninger. Meget vasketøj skal håndteres med det samme for at forhindre lugt- eller hygiejneproblemer fra vasketøj forurenet med udskillelser. Hvad er vores oplevelse af den eksisterende tøjvaskeordning ved firmaet Elis? Ordningen forbruger mange personaletimer: Vasketøj fra gamle mennesker er ofte forurenet med sekreter og udskillelser. Dette vasketøj skal plejepersonalet ifølge krav fra vaskeriet skylle op og lægge i blød i særlige poser. Tøjet skal forblive i disse vandfyldte poser helt frem til vaskeriet. Den proces var unødvendig i den gamle ordning, hvor der kunne vaskes med det samme eller senest næste dag. Der ødelægges meget tøj på vaskeriet, hvilket giver både plejepersonale og ledelse en ekstra og meget tidskrævende opgave med at håndtere klager og sikre erstatning. Rosengården har lavet registrering af tidsforbruget. Samlet bruger forskellige faggrupper 25 minutter pr. beboer pr. uge. Det svarer til 23 timer om ugen. De 23 timer bruges af faglært arbejdskraft, som burde løse andre opgaver, og som koster mere end ufaglærte ansatte. Ordningen stiller krav om en meget stor beholdning af tøj: Vasketøjet hentes/bringes 1 x ugentligt, så beboerne skal have tøj nok til at klare sig i 14 dage. Det er en meget stor mængde tøj, da gamle mennesker pga. diverse ”uheld” med sekreter og mad ofte skifter tøj flere gange i løbet af et døgn. Det er dyrt for beboerne og især et problem for mindrebemidlede. Der ødelægges store mængder tøj i processen: Personalet følger alle anvisninger fra vaskeriet. Alligevel returneres store mængder tøj med misfarvninger og skjolder. Det er belastende for beboerne at miste kendt tøj – især for demente, som har brug for, at alt er som det plejer. Ordningen er meget belastende for de pårørende: Det er meget frustrerende og tidskrævende for de pårørende at skulle sikre erstatning for det ødelagte tøj og indkøbe nyt til deres pårørende. Tid, som de har så rigeligt brug for til andre og meget mere hensigtsmæssige formål. På Rosengården vælger et stigende antal pårørende selv at varetage tøjvask for deres gamle, hvilket kan være årsagen til forvaltningens oplevelse af et fald i klager. Så ordningen påfører pårørende en arbejdsopgave, der påhviler kommunen. Ordningen skaber arbejdsmiljøproblemer: Ophobning af vasketøj i beboernes trange lejligheder reducerer pladsen til at anvende hensigtsmæssige arbejdsstillinger og hjælpemidler. Plejepersonalet skal transportere tunge sække til et centralt afhentningssted. Sækkene, der i gennemsnit vejer 4-5 kg, skal løftes højt op i store vogne. Den proces skaber mange unødvendige og meget uhensigtsmæssige løft. Ordningen er belastende for miljøet: Vasketøjet transporteres ugentligt fra Syddjurs Kommune til vaskeriet på Amager. En helt igennem unødvendig udledning af CO2. Vasketøjet skal vaskes med skrappere kemikalier, da det har været forurenet i op til 1 uge før vask. En unødvendig forurening af spildevandet. På vegne af bestyrelsen på Plejehjemmet Rosengården Birgitte Peier Formand

vedlagt høringssvar til omstillingskatalog: 11. Familie-, Børne- og læringsudvalg.

Resume European Pro Windsurfing Tour (EPWT) i Ebeltoft er mere end et sportsevent. Det er en investering, der skaber varig værdi for hele Syddjurs – året rundt. Eventet tiltrækker verdenseliten i windsurfing og giver international tv-dækning, som markedsfører ikke kun Ebeltoft Vig, men hele kommunen med dens stedbundne kvaliteter: Nationalpark Mols Bjerge, Kalø Vig, Ebeltoft By, Djurs Sommerland, Fuglsøcentret, Ree Park og de mange outdoor-aktiviteter i skuldersæsonerne. Kommunens støtte er en strategisk investering i turisme, bosætning og erhvervsudvikling. Erfaringerne fra 2024 viser, at hver støttekroner skaber et mangedoblet afkast i lokal omsætning. Samtidig styrker eventet foreningslivet, frivilligheden og sammenhængskraften i lokalsamfundet. Støtten skal forstås som en dåseåbner: Den sikrer, at Ebeltoft Vig og Syddjurs etableres som en international vandsportsdestination med helårsaktiviteter. Fra 2029 er målet, at eventet kan stå på egne ben uden kommunal støtte. Med EPWT får Syddjurs et markant internationalt brand, der tiltrækker gæster, tilflyttere og investeringer – til gavn for hele kommunen. ⸻ Høringssvar European Pro Windsurfing Tour (EPWT) i Ebeltoft er ikke kun et sportsevent. Det er et projekt, der bygger bro mellem kultur, fritid og erhvervsliv – og som skaber varig værdi for Syddjurs Kommune hele året, ikke kun når eventet afholdes. Konkurrencen samler verdens bedste windsurfere i Ebeltoft, fordi Ebeltoft Vig rummer nogle af de bedste faciliteter til afholdelse af konkurrencer i Nordeuropa: lavt og fladt vand, en vestvendt vig på østkysten med stabile vindforhold, en surfklub, som kan og har erfaring med at løfte events af den størrelse og en placering tæt på byen. Det betyder, at tilskuerne kan følge sejladserne på helt nært hold, samtidig med at byens caféer, butikker og havnemiljø danner en unik ramme om oplevelsen. Over 100 frivillige og lokale foreninger bidrager til afviklingen, hvilket styrker både fællesskab og foreningsliv. Gennem tv-transmission og livestreaming markedsføres ikke kun selve stævnet, men hele Syddjurs som destination: Kalø Vig, Nationalpark Mols Bjerge, Ebeltoft By, Djurs Sommerland, Fuglsøcentret, Ree Park og de mange aktiviteter, der kan udøves i skuldersæsonerne – som shelterovernatning, vandreture, fiskeri, koncerter, MTB og gravelcykling. Dermed bliver EPWT også en platform for at vise kommunens samlede oplevelsestilbud til et internationalt publikum. Kommunens støtte til EPWT er en strategisk investering i: • Turisme: Eventet tiltrækker besøgende uden for højsæsonen, hvilket giver vækst i lokale overnatninger, restauranter og detailhandel. Erfaringer fra 2024 viser, at hver støttekroner skaber et mangedoblet afkast i lokal omsætning. • Bosætning: EPWT brander Ebeltoft som en dynamisk by med internationalt udsyn og et stærkt foreningsliv. Ligesom Cold Hawaii i Thy kan Ebeltoft blive et kraftcenter, der tiltrækker og fastholder borgere. • Erhvervsliv: Eventet giver synlighed og muligheder for nye investeringer, vækst i oplevelsesøkonomien og arbejdspladser i tilknytning til turisme og vandsport. Finansieringen skal ses som en dåseåbner. Støtten i 2026–2028 er katalysatoren, der åbner Ebeltoft Vig som vandsportsdestination hele året – ikke kun under selve eventet. På sigt vil Ebeltoft kunne tiltrække træningslejre, klubbesøg og feriegæster på linje med etablerede surfsteder i Europa. Konklusion EPWT Ebeltoft er en investering i Syddjurs’ fremtid. Det er en investering i turisme, kultur, fritid og erhvervsliv. Samtidig styrker det bosætning og skaber stolthed i lokalsamfundet. Som “dåseåbner” er EPWT med til at åbne ikke kun Ebeltoft Vig som en international vandsportsdestination, men også resten af Syddjurs med alle dets stedbundne kvaliteter – fra Nationalpark Mols Bjerge til attraktioner, kulturtilbud og outdoor-oplevelser. Dermed skabes en helhedsfortælling, der løfter hele kommunen.

Visitationen sender høringssvar ift. følgende forslag: Skærpet praksis ift. nødkald Brug af robotstøvsugere og robotvaskere Ændring af rengøring til hver 3. uge. Udvidelse af åbningstiden i her og nu skranken.

Se bilag

Vedhæftet høringssvar fra Pindstrup Børnehus.

Høringssvar til direktionens forslag til budget 2026 fra Rosmus Skole & Børnehus Kære politikere Vi er glade for ambitionsniveauet i Syddjurs kommune, hvor vi er sammen om at skabe gode udviklende rammer i nærområdet for alle børn. Vi ønsker hver eneste dag at lykkes med det. En forudsætning for at kunne løfte den ambition er, at vi er nok engagerede og dygtige voksne omkring børnene. Vi er derfor forundrede over nogen af forslagene i omstillingskataloget. 1. At sænke målsætningen fra 60 % til 55 % uddannet personale vil være et markant tilbageskridt for kvaliteten i dagtilbuddene. Uddannet personale har kompetencer til at arbejde systematisk med læring, inklusion og børns udvikling, hvilket ufaglært personale ikke kan i samme grad. Det vil have langsigtede konsekvenser for børns trivsel og læring. Vi anbefaler på det kraftigste, at målsætningen om mindst 60 % uddannet personale fastholdes. 2. Vi finder det bekymrende at reducere budgettet til daginstitutionerne, selvom minimumsnormeringerne fortsat måske overholdes på papiret. Normeringstal afspejler ikke de reelle forhold i hverdagen, hvor sygefravær, møder, pauser og opgaver uden børn mindsker den faktiske tid sammen med børnene. En besparelse på 0,6 % pr. institution vil kunne påvirke kvaliteten i arbejdet, især i små institutioner med begrænsede ressourcer. En reduktion i åbningstid vil yderligere ramme familier, der får sværere ved at få hverdagen til at hænge sammen. Vi anbefaler derfor, at forslaget ikke gennemføres. 3. Det specialpædagogiske team spiller en afgørende rolle for børn i sårbare positioner. Når midlerne til dagtilbud reduceres, skabes der mindre fleksibilitet for institutionerne til selv at iværksætte rettidig støtte. Det betyder, at nogle børn kan risikere at falde mellem to stole, fordi ressourcerne til en ekstra indsats ikke er tilgængelige. En reduktion i de økonomiske midler vil svække vores muligheder for at arbejde inkluderende og forebyggende med den tidlige indsats. 4. Vi er overraskede over forslaget til justeringerne i skolen og besparelser på op til 3 mio kr. på færre lærere og mindre indkøb. Lærerne har brug for mere tid til opgaverne ikke mindre. Det vil med sikkerhed reducere vores muligheder for at skabe deltagelsesmuligheder for alle. 5. En reduktion i UU vil trække den forkerte vej ift. ambitionen om at få alle børn godt videre i uddannelse. 6. Mest af alt undrer vi os over forslaget til lukning af vores juniorklub. Vi ved at udviklingen af antal indmeldte allerede er vendt. Kvalitet efter skoletid er vigtig for at vi kan lykkes. Alternativt er børn alene hjemme med deres skærm. Vi håber, at I – i stedet for lukning – vil være med til at investere i en positiv spiral, så vi får flere til at deltage i et klubtilbud med god kvalitet. Lad os sammen fortsætte med at prioritere det gode børneliv for alle børn i Syddjurs. Med ønsket om en god og konstruktiv budgetproces Fællesbestyrelsen og MED-udvalget på Rosmus Skole & Børnehus Robert Boye Andersen (forperson bestyrelsen) og Lars Robdrup, distriktsleder

Høringssvar til budget 2026 fra Familierådgivningscentret Familierådgivningscentret: Vi henviser til omstillings- og reduktionskataloget, der lægger op til reduktion på en stilling (1 medarbejdere) i Familierådgivningscentret i 2026 og frem. Vi er enige i de konsekvenser, der allerede er fremlagt i kataloget; ”Forslaget vil medføre et øget sagstal og dermed flere opgaver per rådgiver. Det kan derfor give længere svar- og sagsbehandlingstider.” I omstillingskataloget fremgår det, at det vurderes at: ”sagstallet pr. rådgiver fortsat vil være inden for den norm, som Dansk Socialrådgiverforening anbefaler på det specialiserede børneområde med baggrund i udtræk over aktuelt sagstal pr. 1. juni 2025”. Familierådgivningscentret er ikke enigt i dette udsagn. Der er flere forhold at tage hensyn og ikke blot sagstallet; Generelt på området opleves der en større kompleksitet i sagerne, der øger tidsforbruget i den enkelte sag og en større kontaktflade, der kræver øget kontakt og koordinering med samarbejdspartnere og familierne. Det ses, at besparelserne kan have direkte indflydelse på arbejdet i Familierådgivningscentret, da besparelserne kan medføre mere komplekse og udgiftstunge sager, der vil blive fordelt på færre rådgivere. Dette vil unægtelig påvirke kvaliteten af sagsbehandlingen herunder kontakten med familierne, børnene og de unge. Særligt ift. de ressourcestærke familier kan en direkte konsekvens være, at der kan komme flere klager og henvendelser opad i hele organisationen. Jf. Dansk Socialrådgiverforenings hjemmeside fremgår det; ”Hvis socialrådgiveren har meget komplekse eller komplicerede sager, fx akutte sager, anbringelsessager eller sager der kræver meget samarbejde eller koordinering med interne og eksterne samarbejdspartnere, skal det være muligt for socialrådgiverat kunne arbejde med meget få sager.” Endvidere fremgår det: ”Hvis socialrådgiveren har mange sager med neurologiske lidelser, flere forskellige diagnoser og/eller psykosociale problemstillinger i familien og som kræver samarbejde og koordinering med interne og eksterne samarbejdspartnere, bør socialrådgiverens sagstalt ligge i den lave ende af det vejledende sagstal.” Det fremgår af omstillingskataloget at den nærværende reduktion kan ske ved: ”Øget brug af virtuelle møder med samarbejdspartnere og dermed reduceret tid forbrugt på transport til fysiske møder i andre dele af primært Jylland.” Vi oplever at vi allerede i høj grad benytter os af virtuelle mødeformer i det omfang, det giver mening i de enkelte sager. Vi har med meget sårbare og ressourcesvage familier at gøre, hvorfor det at holde online møder ikke altid er fordrende for samarbejdet og sagsbehandlingen generelt. Barnets lov trådte i kraft 1. januar 2024. Vi arbejder fortsat med implementeringen af denne. Loven medfører blandt andet, at børn ned til 10-års alderen har partsbeføjelser i egen sag, og der er markant øget fokus på inddragelse af børn og unge, hvilket stiller større krav til rådgiver og sagsbehandlingen generelt. Der er lavet en toårig implementeringsplan, og alle tiltag er endnu ikke fuld implementeret, hvilket fortsat kræver ekstra tid og ressourcer for den enkelte rådgiver. Der er en markant stigning i underretninger, og kompleksiteten i disse er større end tidligere. Fra 1.1.2024 - 31.12.2024 indgik der 1314 underretninger, hvoraf 77 af disse var underretninger fra offentligt ansatte om vold og overgreb. Underretninger om vold og overgreb fra private er ikke med i denne statistik, hvormed det samlede antal ligger højere end 77. Fra 1.1.2025 - 25.8.2025 er der på nuværende indgået 875 underretninger, hvoraf 61 af disse var underretninger om vold og overgreb modtaget fra offentligt ansatte. Underretninger om vold og overgreb fra private er ikke med i denne statistik, hvormed det samlede antal ligger højere end 61. Der ses at være øgede krav fra omverden fx Ankestyrelsen, Ungdomskriminalitetsnævnet, henvendelser fra og udtalelser til Familieretshuset mv. Derudover ses der en stigning i anmodninger om aktindsigter også i tidligere børnesager. Disse udefrakommende faktorer er medvirkende til at øge arbejdspresset blandt rådgiverne. Der ses fortsat en øget stigning af salg og indtag af forskellige opioider samt kontakt til det kriminelle miljø blandt unge, som de ikke selv er i stand til at komme ud af. Dette kræver i højere grad en viden herom, samt hurtig indsats for at undgå en eskalering, der kan føre til mere indgribende og derved dyrere indsatser. Der opleves ligeledes flere sager med massiv skolevægring, som fordrer en bredere koordineret indsats. Skolevægring er efterhånden en landsdækkende udfordring, og vi har generel begrænset viden herom. Dette leder til, at vi til tider famler lidt i blinde, når vi hører om skolevægring. Skolevægring er en problemstilling, som kræver en meget tæt og koordineret indsats og opfølgning blandt forvaltning, skole og forældre. Skolevægring kan ikke afvente, at vi holder opfølgning hvert halve år, men der er ikke tid til at følge op oftere og derfor bliver problemet ofte af meget langvarig karakter over mange år. Endvidere kan man forudse at udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste forventeligt vil stige som følge af for få ressourcer til opfølgning og at lave planer med skolerne i disse sager. Med baggrund i ovenstående vurderes det, at sker der en reduktion i antallet af socialrådgivere i Familierådgivningscenteret i Syddjurs kommune, vil det medføre et endnu større arbejdspres på rådgiverne. Erfaring fra tidligere viser, at når arbejdspresset øges, kan det føre til dårligt arbejdsmiljø, forringet kvalitet i sagsbehandlingen og sygemeldinger. Sygemeldinger, som både er dyre for Syddjurs kommune, men som også kan medføre manglende kontinuitet i sagsbehandlingen og som påvirker arbejdsfællesskabet. Netop Barnets lov lægger i høj grad op til krav om kontinuitet og stabilitet i sagsbehandlingen. Dette kan reduceres ved at kigge alvorligt på medarbejdernes generelle trivsel. Endvidere kan et øget arbejdspres betyde, at der ikke er tid til godt forebyggende og fagligt arbejde, som derfor kan ende med flere og længerevarende støttende indsatser og dermed betyde en større økonomisk udgift for Syddjurs kommune. Slutteligt ser vi således, at besparelserne på nuværende tidspunkt for Familierådgivningscenteret vil forringe vores muligheder for at følge lovgivningen og løse kerneopgaverne tilfredsstillende.   Center for Børn, Unge og Familier: Vi henviser til omstillings- og reduktionskataloget, der lægger op til reduktion af en stilling i 2026 i Center for Børn, Unge og Familier (CBUF). CBUF har gennem de seneste par år været igennem store besparelser, hvor et større antal medarbejdere er ophørt i deres stillinger. Familierådgivningscentret (FRC) ser, at der er ventetid op til 6-8 måneder på opstart af støttende indsatser, hvilket har en konsekvens for de familier, børn og unge, hvor der er et behov for særlig støtte. Der er risiko for, at familier, børn og unge, der er indstillet til et paragraf 30 forløb i CBUF (en tidlig forebyggende indsats) grundet en afgrænset problemstilling, kan opleve, at problemerne eskalerer og bliver mere komplekse, fordi støtten ikke opstartes i tide. Dette kan betyde, at sagerne skal afdækkes nærmere og dermed sendes til en afdækning jf. § 19 i Barnets lov, som er mere ressourcekrævende for FRC og mere indgribende for familierne. Jf. Barnets Lov § 2, stk. 3 skal støttende indsatser iværksættes hurtigst muligt, for netop at undgå, at en mindre problemstilling udvikler sig og kommer til at kræve en mere længerevarende indsats. Når der er lang ventetid på støttende indsatser, lever vi ikke op til det krav jf. Barnets Lov. En yderligere reduktion vil betyde, at problemstillingerne i familierne kan vokse sig endnu større, hvilket kan have den konsekvens, at en støttende indsats i CBUF ikke længere er tilstrækkelig, men at der er behov for en mere indgribende og dyrere foranstaltning - f.eks. anbringelse eller dyrere eksterne leverandører. Endvidere ser Familierådgivingscentret et øget behov for specialiserede indsatser og viden, hvorfor vi finder det problematisk at der lægges optil at spare på kompetenceudvikling. På vegne af rådgiverne i Familierådgivningscentret

Høringssvar fra medarbejdersiden af LMU for Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud vedrørende spareforslag på socialområdet Til: Syddjurs Kommune Fra: Medarbejdersiden, Lokalt MED-udvalg (LMU), Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud Dato: 27. august 2025 Emne: Kritiske bemærkninger til spareforslag vedrørende optimering af vagtplanlægning, internt vikarkorps og reduktion af ekstern kompetenceudvikling. Medarbejdersiden i LMU for Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud har gennemgået det fremlagte spareforslag og ønsker hermed at fremlægge vores kritiske betragtninger. Vi mener forslaget har en direkte konsekvens for arbejdsmiljøet, medarbejdernes trivsel og den faglige kvalitet af kerneopgaven, som er at understøtte borgerne bedst muligt. Vi anser de foreslåede besparelser for at være kortsigtet og risikable, da de i sidste ende kan resultere i højere udgifter som følge af forringet arbejdsmiljø. Vi har opdelt vores bemærkninger efter de tre hovedpunkter i forslaget. 1. Konsekvenser af optimeret vagtplanlægning Den foreslåede reduktion af timer på vagter for at undgå fuld dækning ved fravær vil skabe alvorlige problemer for vores medarbejdere og borgere. - Øget arbejdsbelastning og sygefravær: Når der skæres i bemandingen, vil de resterende medarbejdere skulle løbe hurtigere og overtage flere opgaver. Dette vil uundgåeligt føre til øget arbejdsbyrde, stress og risiko for udbrændthed, hvilket sandsynligvis vil øge sygefraværet. En besparelse på 900.000 kr. kan hurtigt blive overskredet af udgifter til sygedagpenge og øget rekruttering. - Forringet faglig kvalitet: Med et presset personale vil der være mindre tid til den enkelte borger. Det personcentrerede arbejde og den pædagogiske indsats vil lide under tidsnød, hvilket kan føre til utilstrækkelig opfølgning og dokumentation. - Kompromitteret sikkerhed: Et lavere personaleniveau udgør en sikkerhedsrisiko for både medarbejdere og borgere. I situationer med udadreagerende adfærd eller akutte behov kan utilstrækkelig bemanding resultere i alvorlige hændelser, som kunne have været undgået. 2. Konsekvenser af etablering af et internt vikarkorps Selvom et internt vikarkorps kan virke som en økonomisk fordel, overser forslaget de faglige og personlige omkostninger. - Manglende kendskab til borgerne: Et vikarkorps, der roterer på tværs af tilbud, vil ofte mangle det essentielle kendskab til den enkelte borgers historie, behov og personlige signaler. Dette skaber utryghed for borgerne og kan underminere det relationsbaserede arbejde, som er fundamentet i vores kerneopgave. - Øget oplæringstid for faste medarbejdere: De faste medarbejdere vil skulle bruge ekstra tid på at introducere og instruere vikarer. Denne opgave tager tid fra kerneopgaven og føjer en ekstra byrde til et allerede presset arbejdsmiljø. - Tab af faglig kontinuitet: Uden et fast personale, der kender de individuelle borgerplaner, risikerer vi en inkonsekvent pædagogisk praksis. Dette kan forsinke eller direkte modarbejde de faglige mål, der er sat for borgerne. 3. Konsekvenser af reduceret ekstern kompetenceudvikling Besparelser på ekstern kompetenceudvikling vil skade den faglige udvikling og motivationen hos medarbejderne. - Risiko for faglig stagnation: Selvom intern vidensdeling er vigtig, forudsætter det, at ny viden kommer ind i organisationen udefra. Ved at reducere ekstern kompetenceudvikling risikerer vi at blive afkoblet fra den nyeste forskning, metoder og specialiserede viden, som er nødvendig for at håndtere komplekse borgere og sager, herunder VISO-forløb. - Forringelse af personalegoder og fastholdelse: Adgang til efteruddannelse er et vigtigt element for at motivere og fastholde dygtige medarbejdere. En reduktion på dette område sender et negativt signal om, at kommunen nedprioriterer medarbejdernes faglige udvikling. - Uforeneligt med baggrundsbeskrivelsen: I forslagets baggrund beskrives et øget fokus på faglig udvikling. Denne ambition virker direkte modsat af en besparelse på ekstern kompetenceudvikling. Samlet vurdering: Vi opfordrer til, at forslaget trækkes tilbage. De foreslåede besparelser er baseret på antagelser, der potentielt kan føre til større og mere langsigtede omkostninger i form af højere sygefravær, øget personaleudskiftning og en forringelse af den service, vi leverer til borgerne. Vi står til rådighed for yderligere dialog om, hvordan vi i stedet kan skabe en bæredygtig drift, der sikrer et sundt arbejdsmiljø og høj faglig kvalitet. Med venlig hilsen, Medarbejdersiden, LMU Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud

Se fil

Høringssvar til direktionens omstillingskatalog ifm. budget 2026 Kære politikere Vi er stolte af at være sammen med jer om at skabe gode rammer for børnene i Syddjurs. Gode dagtilbud og gode skoler, der giver flest børn mulighed for at trives og lære i et fællesskab tæt på, hvor de bor. Det lykkes vi rigtig godt med! Men det er altafgørende for at kunne fastholde dette, at vores muligheder ikke udhules! Omstillingskataloget rummer en række små og store tiltag, der tilsammen betyder en væsentlig forringelse for vores bestræbelser på at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn. Vi ved alle hvor vigtigt det er, at børnene er i et trygt og udviklende miljø allerede fra vuggestuen. Vi er derfor helt uforstående overfor de foreslåede ændringer for minimumsnormering, målsætning for pædagogandel og støtte fra specialpædagogisk team til dagtilbudene. Fra skolernes side vil vi bede jer hellere gå den modsatte vej og investere mere i kvaliteten. Det er her fundamentet lægges for dannelsen og uddannelsen. Vi undrer os også over forslaget til at nedlægge/reducere enkelte juniorklubber. Hvis der er steder med lav tilslutning, så opfordrer vi til, at man i stedet arbejder med at afklare årsagerne. Alle børn i Syddjurs bør være stillet ens, og der er brug for, at alle børn har mulighed for at komme i et godt klubtilbud helt tæt på sin skole. Alternativet er børn alene hjemme med en skærm. Det håber vi ikke bliver en realitet. Skolerne vil meget gerne være med til at drøfte, hvordan vi får gode klubtilbud på alle skoler. De foreslåede besparelser på skoleområdet vil bredt ramme vores muligheder for at skabe de rigtige miljøer for alle børn. Det kræver udvilking og investeringer. Ikke forringelser og afvikling. På skolerne er vores muligheder for sparring med specialviden fra Pindstrup Skole værdsatte. Det er også klart, at økonomiske begrænsninger, en udvidelse af lærernes undervisningstid og besparelse på uddannelsesvejledning, vil være med til at underminere vores muligheder. Held og lykke med forhandlingerne om budgettet – vi krydser fingre for jeres muligheder for fortsat at prioritere børnene i Syddjurs. På vegne af Skolelederforeningen Syddjurs Mette G. Sørensen, Birger Graversen og Lars Robdrup

Se høringssvar i vedhæftede dokument

I omstillingskataloget til budget 2026 foreslås det at ændre indkaldeintervallet mellem to regelmæssige undersøgelser i tandplejen for de 14-17 årige med en grøn risikoprofil. Det er vores vurdering, at sundhed er noget af det værste at spare på, hvis man ønsker at kommunens børn og unge i fremtiden skal kunne mestre deres liv, have et arbejde og være gode rollemodeller for deres børn. Tandplejen udtrykker derfor meget stor bekymring for, at indkaldeintervallet mellem to regelmæssige undersøgelser i tandplejen, øges fra 18 til 20 måneder for de 14-17 årige. Selvom det kun er på et relativt begrænset udsnit af kommunens børn og unge, så forudser Tandplejen, at både den generelle sundhed og tandsundheden derved forringes, for børn og unge i Syddjurs kommune. Se vedhæftede bilag for yderligere.

Se fil

Att.: Byrådet, Syddjurs Kommune Høringssvar til Direktionen i forbindelse med udgivelsen af Omstillingskatalog til budget 2026. Baggrund for høringssvar: Med udgivelsen af Omstillingskatalog til budget 2026 følger et reduktionsforslag af Specialpædagogisk Team med 0,25 mio. kr. I 2026 og 0,2 mio. Kr. i overslagsår. Reduktionen tages fra det tilskud der tildeles fra Specialpædagogisk Team til at daginstitutionerne selv igangsætter/opretholder en særlig pædagogisk indsats for børn med særlige behov. Konsekvenser og appel: Hos Specialpædagogisk Team ses et stadig stigende antal ansøgninger fra daginstitutioner, hvor der kaldes på støtte/sparring/vejledning omkring børn med særlige udfordringer, som daginstitutionen ikke længere alene kan tage hånd om. Når daginstitutionerne sender en ansøgning ind til Specialpædagogisk Team, har de ofte nået en blindgyde og har et reelt behov for hjælp. Med 9 Specialpædagoger ansat til at dække hele kommunen og et stadig stigende behov for hjælp, vil en reduktion af Specialpædagogisk Teams budget betyde at mange børn ikke vil kunne få den nødvendige hjælp og støtte. Såfremt Specialpædagogisk Teams budget reduceres, vil daginstitutionerne modtage færre midler til særlige indsatser. I praksis vil det betyde, at flere børn ikke vil få hjælp til den daglige struktur der er så afgørende for at de magter hverdagen, at personalet vil skulle håndtere flere udadreagerende og frustrerede børn, at personalet ikke har den fornødne tid til at skabe tryg tilknytning, som er afgørende for alle børns muligheder for deltagelse i fællesskaberne. Ligeledes vil der blive færre rolige voksne nervesystemer for alle børn at læne sig ind i, i hverdagen. Med henvisning til at Syddjurs Kommune ligger lige på grænsen i forhold til at overholde målsætningen for minimumsnormeringerne (jf. Omstillingskatalog til budget 2026, s. 32), er der ikke ressourcer til, at det faste personale kan yde den ekstra indsats, som det øgede antal ansøgninger dokumenterer at der er behov for. For at kunne løfte den pædagogiske opgave omkring de børn der har brug for noget særligt, kræver det at der tilføres ekstra økonomi til intuitionerne. Det er desuden væsentligt at vide at alle børn i Syddjurs Kommunes dagtilbud vil blive ramt af den forslåede budgetmæssig reduktion og ikke kun de børn der har behov for en særlig pædagogisk indsats. Det vil ramme både de børn der risikerer ikke at få den nødvendige ekstra pædagogiske støtte i hverdagen og de børn, som må mangle de nødvendige ressourcer når daginstitutionen selv må forvalte økonomien, som konsekvens af en reduktion af vores budget. I henhold til den nationale undersøgelse af kvaliteten i danske dagtilbud fra VIVE, matcher denne besparelse ikke den bekymring som undersøgelsen viser. Med dette høringssvar udtrykkes en betydelig bekymring for muligheden for at skabe de sunde, udviklende dagtilbud til de børn der har det særligt svært. Vi henviser ligeledes til, at en reduktion i økonomien kan få enorme konsekvenser for alle børn i dagtilbud i Syddjurs Kommune. Vi appellerer på det kraftigste til at Specialpædagogisk Teams budget ikke reduceres i forbindelse med vedtagelsen af budget 2026. På vegne af Specialpædagogisk Team, Syddjurs Kommune Josefine B. Bechmann (TR) og Sys A. Krogner

Business Djursland har et ønske om at bidrage endnu mere til erhvervsudviklingen i Syddjurs Kommune, hvilket et fast rammebeløb vil kunne medvirke til. Det vil skabe organisatorisk og økonomisk stabilitet, men også sætte retning i vores fælles samarbejde om at udvikle erhvervslivet og de enkelte virksomheder. Politisk vil det give en stærkere mulighed for at få omsat erhvervsstrategien til konkrete indsatser og handlinger. Rammebeløbet vil være 500tkr pr. år. Se iøvrigt vedhæftede