Forudgående offentlig høring for byudvikling Hornslet Vest

Se bilag for vores bekymringer i forbindelse med udviklingsplanerne.

Vi bakker op om, at Hornslet skal udvikle sig, men rejser fire bekymringer: (1) Amaliegårdvej vil blive hårdt belastet af trafik fra op mod 400 nye boliger, da Hornslet i forvejen kun har tre indfaldsveje på grund af jernbanen, og vi efterspørger en uvildig trafikanalyse. (2) Den planlagte daginstitution til ca. 120 børn ved Amaliegårdvej 21 og 23 bør placeres mere centralt i den nye bydel frem for op ad eksisterende boliger. 3) Den eksisterende skovbyggelinje på 300 meter mod Sofie-Amaliegård Skov skal respekteres og fastholdes fuldt ud, uden reduktion. (4) Grundlaget for udelukkende at udbygge mod vest bør offentliggøres, og en mere balanceret udbygning omkring byen bør overvejes, så den nye bydel ikke ender isoleret fra bymidten. Høringssvar vedhæftet

Se vedhæftede

Vores hovedsynspunkter: Arealerne mellem Tjørnevej og Rosenholm Skov bør udgå af planområdet og fortsat fungere som åben, landskabelig overgang mellem byen og skoven. Skovbyggelinje, landskab, dyreliv og økologiske forbindelser skal behandles som grundlæggende planpræmisser, ikke som forhold der efterfølgende søges afværget. Kommunen bør redegøre præcist for sammenhængen mellem Kommuneplan 2024, den efterfølgende afgrænsning af rammelokalplanen og behovet for et nyt kommuneplantillæg. De bærende intentioner i lokalplan nr. 31 og 33 om byens afrunding mod det åbne land skal respekteres og tillægges reel vægt. Trafik og trafiksikkerhed skal analyseres for hele Hornslet, før der fastlægges nye byudviklingsarealer eller adgangsveje. Der bør undersøges om arealerne mellem Krajbjerg og Hornslet skal tænkes ind i rammelokalplanen, så tætheden til rute 587 og motorvejen udnyttes og en masse trafik igennem byen undgås. Vandhåndtering skal dokumenteres med terræn-, grundvands-, dræn- og skybrudsanalyser, herunder konsekvenser for eksisterende boliger. Byvækst skal ledsages af en bindende og realistisk plan for skole, dagtilbud, kultur, fritid, sundhed, arbejds- og uddannelsesmuligheder samt kollektiv trafik.

Fil vedhæftet.

Se vedhæftede høringssvar. Med venlig hilsen Anja Nielsen, Maiken Laursen, Martin Rygaard Knudsen, Søren Kofoged og Ida Uhrenholt.

Vi ønsker at binde byen sammen og favne alle generationer Se hele høringssvaret i vedhæftede fil.

Høringssvar og bilag vedhæftet

Høringssvar vedr. fremtidige byudvikling i Hornslet Vest med fokus på den nordøstlige del Skovbyggelinjen Hornslet er i dag beliggende som en by omgivet af først mark og så skov. Mod nord og vest findes henholdsvis Rosenholm Skov og Sophie-Amaliegård Skov. I dag respekteres skovbyggelinjen (stort set) mod begge skove. Formålet med skovbyggelinjen er ”at sikre det frie udsyn til skoven og skovbrynet og for at bevare skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyreliv” (se henvisning nedenfor). Det er sandt, at skovbyggelinjen kan reduceres, for eksempel ”hvor der over en længere periode skal ske byudvikling” (jf henvisning nedenfor), men det forekommer os fuldstændig forkert, hvis skovbyggelinjen reduceres langs næsten hele strækningen for Hornslet Vest. Det vil være forkert at ændre Hornslets geografiske karakter fra at være en by beliggende med udsigt til skov til hovedsageligt at være en by, der ligger umiddelbart grænsende op til skov. Byen skal forblive adskilt fra skoven. Flere af os afsendere bor ud til de markarealer, som ligger nord for Tjørnevej og vest for Skovvej (matriklerne: 1bc, Rosenholm Hgd., Hornslet; samt 9ai og 8af, begge Hornslet By, Hornslet). Vi vil fremhæve yderligere to ting om denne nordøstlige del af Hornslet Vest området. For det første, terrænet på den nordlige del af marken hælder markant ned mod Rosenholm Skov. På denne skråning ned mod skoven er der et rigt, af mennesker uforstyrret liv af græssende hjortevildt. Dette vildt vil blive fortrængt, hvis skovbyggelinjen reduceres og byen rykkes tæt mod skoven. I bunden af skråningen, umiddelbart inde i skoven findes et beskyttet moseområde omgivende et beskyttet vandløb (Gallebæk). Bebyggelse bør ikke rykkes tæt herpå, da mose og vandløb derved ikke længere sikres som værdifulde landskabselementer og som levesteder for dyre- og planteliv. For det andet, den nuværende bebyggelse på Tjørnevej og Skovvej grænser stort set op til skovbyggelinjen. En del lodsejere på disse veje har købt og betalt for byggegrunde og ejendomme, der nu er placeret med udsigt over marken til skoven. Reduceres skovbyggelinjen her, vil disse ejendomme tabe værdi. Ingen andre steder i Hornslet Vest området findes der i dag sammenhængende bebyggelse med sådan beliggenhed (med skovbyggelinjen som respektafstand til skoven), som vil tabe værdi ved reduktion af skovbyggelinjen. Skovbyggelinjen bør med ovennævnte begrundelser ikke reduceres. Grønne kiler/stiadgang til skovene Syddjurs Kommune har udarbejdet en Mobilitetsstrategi for Hornslet og et Udbudsprogram for Hornslet Vest (se henvisninger nedenfor). Begge dokumenter fremhæver vigtigheden af rekreative forbindelser/stiadgang fra Hornslet til de omgivende skove. Med én undtagelse kan bløde trafikanter i dag kun få adgang fra Hornslet til Rosenholm og Sophie-Amaliegård skove via trafikeret offentlig vej (dvs. enten Amaliegårdvej, Borupvej, Teglvangsvej eller Rosenholmsvej/Slotsvej). Den eneste undtagelse er den private grusvej, der udgør forlængelsen af Skovvej og forløber langs letbanen til Slotsvej. Grusvejen er lukket for motoriseret trafik og der er direkte adgang herfra ind i Rosenholm Skov. Grusvejen benyttes derfor i meget stor udstrækning af bløde trafikanter i form af motionister, skovgæster, cyklister, skoleklasser, dagplejemødre m.m. på tur til skoven eller på rundtur fra Hornslet via grusvejen, Slotsvej og Rosenholmvej tilbage til Hornslet. Grusvejen udgør således i dag en ”grøn kile”/stiadgang fra Skovvej til Rosenholm Skov, og den bør bevares som sådan. Omkring ”kilen” bør bevares en udsigt over et åbent landskab til skovbrynet. Hvis det ”åbne landskab” gøres mere naturligt end den i dag dyrkede mark, vil det styrke biodiversitet og natur (som fremhæves som vigtigt i Tema 2 i Udbudsprogram for Hornslet Vest). Bløde trafikanters færdsel ad denne ”grønne kile” må ikke forstyrres af eller kombineres med motoriseret trafik (fx ved også at skulle fungere som tilkørselsvej til evt. ny udstykninger på ovennævnte matrikler). Dette er i overensstemmelse med Formål nr. 1 i Principbeslutning for Rammelokalplanen (se henvisning nedenfor) vedrørende ”Prioritering af bløde trafikanter og offentlig transport”, ”Høj naturkvalitet og styrket biodiversitet” og ”Flere muligheder for byens borgere”. Trafikale forhold I dag er det kun muligt at tilkøre hhv. Tjørnevej og Skovvej via. Banevej. Grundet beboerne på disse tre veje samt Letbanestationen med parkeringspladser og busholdeplads er der for nuværende en hel del trafik via. Banevej til/fra Tingvej. Lige op ad t-krydset mellem Banevej og Tingvej findes til den ene side en bevogtet jernbaneoverskæring og til den anden side et busstoppested. Længere nede ad Tingvej, mellem jernbaneoverskæringen og Birkevej, findes endnu et busstoppested. Banevej/Tingvej-området er således ganske kompliceret at manøvrere i trafikalt. Om morgenen opleves der tæt, ind i mellem kaotisk trafik med både cyklister (primært skolebørn), biler, busser og Letbane – og det er endda, inden den ved stationen nyanlagte vendeplads for ledbusser er taget i brug. Ledbusser som skal ind og ud ad Banevej. Hvis man ignorerer den ”grønne kile” beskrevet ovenfor og omdanner den til en asfalteret forlængelse af Skovvej, der skal bringe tunge køretøjer til/fra evt. ny bebyggelse i Hornslet Vest, vil trafikpresset på Skovvej, Banevej og t-krydset til Tingvej i perioder stige meget markant. Det vil ikke alene være til stor gene for os, der allerede bor her, men også for den øvrige trafik omkring Letbanestationen og ude ved Tingvej. Det bør være muligt at etablere kun én adgangsvej for biler til et evt. nyt boligkvarter i hele den del af Hornslet Vest, der ligger øst for Teglvangsvej. En sådan ”en adgangsvej”-løsning ses også i resten af Hornslet (fx Fuglevænget, Ellekærparken, Stejlbjerg mfl.). Bilernes adgangsvej kan fx være tilsluttet Teglvangsvej. Trafikanterne fra det ny boligkvarter kan derved vælge mellem fire forskellige kørselsretninger væk fra kvarteret: Ågårdvej sydpå (mod industrikvarter og Aarhus); Borupvej nordvest på (mod Søby og Randers); Teglvangsvej nordpå (mod Karlby og Norddjursland); eller Tingvej mod bymidten. Hverken Skovvej eller Tjørnevej må forbindes med en anden bilvej til det ny boligkvarter (fx en adgangsvej fra Teglvangsvej), så der bliver skabt mulighed for bilers gennemkørsel gennem kvarteret. Skulle det ske, kan Skovvej (eller Tjørnevej) blive brugt som en direkte adgangsvej for biler fra hele det ny boligkvarter til resten af byen. En så massiv trafik er Tjørnevej og Skovvej alt for smalle til og det vil være urimeligt forstyrrende for de nuværende beboere. Det har tidligere været foreslået, at der skal etableres en daginstitution det ny område nord for Tjørnevej. Hvis det skulle ske, og hvis Banevej/Skovvej bliver en del af adgangsvejen for institutionens ansatte og brugere, vil det i endnu højere grad forværre de trafikale forhold i området. Ovenstående er i fuld overensstemmelse med Formål nr. 1 i Principbeslutning for Rammelokalplanen vedrørende ”Prioritering af bløde trafikanter og offentlig transport”. Vandhåndtering I dag forholder det sig sådan, at på trods af den eksisterende markdræning står lavninger i marken nord for Tjørnevej fyldte med vand i lange perioder af vinterhalvåret. Det er ind i mellem så alvorligt, at overfladevand fra marken løber ind i de lavest liggende haver på Tjørnevej. Hvis marken bebygges, må man forvente, at markens dræn brydes i stykker ved overgravning. Det vil med stor sandsynlighed betyde, at markarealerne og vores tilgrænsende haver vil blive endnu mere vandlidende i vinterhalvåret, end de er i dag. Vi er bekymrede for, om det kan blive så alvorligt, at dele af vores haver forsumper og bygninger beskadiges? Vi vil gøre opmærksom på, at der på marken uden for haverne på Skovvej, Tjørnevej og Skovvænget er nedgravet en stor vandledning (ø315 mm; er tinglyst). Evt. nybyggeri på marken skal holdes i god afstand fra denne ledning.   Opsummering Skovbyggelinjen bør ikke reduceres rundt om stort set hele Hornslet Vest området. Der bør kun bygges op til den gældende skovbyggelinje. Ved Tjørnevej og Skovvej er der i dag bygget helt op til skovbyggelinjen. For den øvrige del af Hornslet Vest er der stadigvæk store arealer ledige til byggeri, inden skovbyggelinjen nås. Grusvejen, der udgør forlængelsen af Skovvej, fungerer i dag som en ”grøn kile” uden biltrafik, der giver motionister, skovgæster, cyklister, skoleklasser, dagplejemødre m.m. fra Hornslet direkte adgang til Rosenholm Skov. Sådan skal det fortsætte med at være. Der skal kun være én (blind) vejadgang for biler til hele den mulige ny bebyggelse øst for Teglvangsvej. Vi foreslår, at denne adgangsvej tilsluttes Teglvangsvej. Trafikanterne fra det ny boligkvarter kan derved vælge mellem fire forskellige kørselsretninger væk fra kvarteret: Ågårdvej sydpå (mod industrikvarter og Aarhus); Borupvej nordvest på (mod Søby og Randers); Teglvangsvej nordpå (mod Karlby og Norddjursland); eller Tingvej mod bymidten. Hvis en del af den ny bebyggelse får biladgang via Banevej/Skovvej til Tingvej, vil det stærkt forværre det trafikale kaos, der allerede nu er i myldretiderne omkring Letbanestation (nu også med ny stop- og vendeplads for lange ledbusser) og omkring baneoverskæring og t-kryds mellem Banevej og Tingvej. Desuden vil de bløde trafikanters ”grønne kile” (stiadgang) fra Skovvej til Rosenholm Skov gå tabt. Vi forudser, at der kan blive problemer med overfladevandshåndtering, hvis marken nord for Tjørnevej bebygges. Det skyldes to ting: at markjorden er meget leret og derfor stærkt vandlidende i perioder i vinterhalvåret, hvor der står klart vand i markens lavninger; og at byggeri vil forårsage overgravning af de eksisterende markdræn, som derfor vil holde op med at fungere. Kan det blive så alvorligt, at dele af vores haver forsumper og bygninger beskadiges? Flere af ovenstående anbefalinger er i overensstemmelse med byrådets principbeslutning for Rammelokalplan Hornslet Vest. Henvisninger Skovbyggelinjen: https://sgavmst.dk/natur-og-jagt/naturen-i-danmark/landskab/bygge-og-beskyttelseslinjer/skovbyggelinjen. Mobilitetsstrategi Hornslet (2025, fx side 23): https://www.syddjurs.dk/media/zx0nm1yh/mobilitetsstrategi-hornslet-syddjurs-kommune-2025.pdf. Hornslet Vest Udbudsprogram (sept. 2025, fx side 26): https://hornsletby.dk/wp-content/uploads/2025/09/Udbudsprogram_Hornslet_Vest_02092025.pdf. Principbeslutning for Rammelokalplan for Hornslet Vest: https://aabendagsorden.syddjurs.dk/meeting/attachment/97256

Høringssvar vedr. fremtidige byudvikling i Hornslet Vest med fokus på den nordøstlige del Skovbyggelinjen Hornslet er i dag beliggende som en by omgivet af først mark og så skov. Mod nord og vest findes henholdsvis Rosenholm Skov og Sophie-Amaliegård Skov. I dag respekteres skovbyggelinjen (stort set) mod begge skove. Formålet med skovbyggelinjen er ”at sikre det frie udsyn til skoven og skovbrynet og for at bevare skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyreliv” (se henvisning nedenfor). Det er sandt, at skovbyggelinjen kan reduceres, for eksempel ”hvor der over en længere periode skal ske byudvikling” (jf henvisning nedenfor), men det forekommer os fuldstændig forkert, hvis skovbyggelinjen reduceres langs næsten hele strækningen for Hornslet Vest. Det vil være forkert at ændre Hornslets geografiske karakter fra at være en by beliggende med udsigt til skov til hovedsageligt at være en by, der ligger umiddelbart grænsende op til skov. Byen skal forblive adskilt fra skoven. Flere af os afsendere bor ud til de markarealer, som ligger nord for Tjørnevej og vest for Skovvej (matriklerne: 1bc, Rosenholm Hgd., Hornslet; samt 9ai og 8af, begge Hornslet By, Hornslet). Vi vil fremhæve yderligere to ting om denne nordøstlige del af Hornslet Vest området. For det første, terrænet på den nordlige del af marken hælder markant ned mod Rosenholm Skov. På denne skråning ned mod skoven er der et rigt, af mennesker uforstyrret liv af græssende hjortevildt. Dette vildt vil blive fortrængt, hvis skovbyggelinjen reduceres og byen rykkes tæt mod skoven. I bunden af skråningen, umiddelbart inde i skoven findes et beskyttet moseområde omgivende et beskyttet vandløb (Gallebæk). Bebyggelse bør ikke rykkes tæt herpå, da mose og vandløb derved ikke længere sikres som værdifulde landskabselementer og som levesteder for dyre- og planteliv. For det andet, den nuværende bebyggelse på Tjørnevej og Skovvej grænser stort set op til skovbyggelinjen. En del lodsejere på disse veje har købt og betalt for byggegrunde og ejendomme, der nu er placeret med udsigt over marken til skoven. Reduceres skovbyggelinjen her, vil disse ejendomme tabe værdi. Ingen andre steder i Hornslet Vest området findes der i dag sammenhængende bebyggelse med sådan beliggenhed (med skovbyggelinjen som respektafstand til skoven), som vil tabe værdi ved reduktion af skovbyggelinjen. Skovbyggelinjen bør med ovennævnte begrundelser ikke reduceres. Grønne kiler/stiadgang til skovene Syddjurs Kommune har udarbejdet en Mobilitetsstrategi for Hornslet og et Udbudsprogram for Hornslet Vest (se henvisninger nedenfor). Begge dokumenter fremhæver vigtigheden af rekreative forbindelser/stiadgang fra Hornslet til de omgivende skove. Med én undtagelse kan bløde trafikanter i dag kun få adgang fra Hornslet til Rosenholm og Sophie-Amaliegård skove via trafikeret oAentlig vej (dvs. enten Amaliegårdvej, Borupvej, Teglvangsvej eller Rosenholmsvej/Slotsvej). Den eneste undtagelse er den private grusvej, der udgør forlængelsen af Skovvej og forløber langs letbanen til Slotsvej. Grusvejen er lukket for motoriseret trafik og der er direkte adgang herfra ind i Rosenholm Skov. Grusvejen benyttes derfor i meget stor udstrækning af bløde trafikanter i form af motionister, skovgæster, cyklister, skoleklasser, dagplejemødre m.m. på tur til skoven eller på rundtur fra Hornslet via grusvejen, Slotsvej og Rosenholmvej tilbage til Hornslet. Grusvejen udgør således i dag en ”grøn kile”/stiadgang fra Skovvej til Rosenholm Skov, og den bør bevares som sådan. Omkring ”kilen” bør bevares en udsigt over et åbent landskab til skovbrynet. Hvis det ”åbne landskab” gøres mere naturligt end den i dag dyrkede mark, vil det styrke biodiversitet og natur (som fremhæves som vigtigt i Tema 2 i Udbudsprogram for Hornslet Vest). Bløde trafikanters færdsel ad denne ”grønne kile” må ikke forstyrres af eller kombineres med motoriseret trafik (fx ved også at skulle fungere som tilkørselsvej til evt. ny udstykninger på ovennævnte matrikler). Dette er i overensstemmelse med Formål nr. 1 i Principbeslutning for Rammelokalplanen (se henvisning nedenfor) vedrørende ”Prioritering af bløde trafikanter og oAentlig transport”, ”Høj naturkvalitet og styrket biodiversitet” og ”Flere muligheder for byens borgere”. Trafikale forhold I dag er det kun muligt at tilkøre hhv. Tjørnevej og Skovvej via. Banevej. Grundet beboerne på disse tre veje samt Letbanestationen med parkeringspladser og busholdeplads er der for nuværende en hel del trafik via. Banevej til/fra Tingvej. Lige op ad t-krydset mellem Banevej og Tingvej findes til den ene side en bevogtet jernbaneoverskæring og til den anden side et busstoppested. Længere nede ad Tingvej, mellem jernbaneoverskæringen og Birkevej, findes endnu et busstoppested. Banevej/Tingvej-området er således ganske kompliceret at manøvrere i trafikalt. Om morgenen opleves der tæt, ind i mellem kaotisk trafik med både cyklister (primært skolebørn), biler, busser og Letbane – og det er endda, inden den ved stationen nyanlagte vendeplads for ledbusser er taget i brug. Ledbusser som skal ind og ud ad Banevej. Hvis man ignorerer den ”grønne kile” beskrevet ovenfor og omdanner den til en asfalteret forlængelse af Skovvej, der skal bringe tunge køretøjer til/fra evt. ny bebyggelse i Hornslet Vest, vil trafikpresset på Skovvej, Banevej og t-krydset til Tingvej i perioder stige meget markant. Det vil ikke alene være til stor gene for os, der allerede bor her, men også for den øvrige trafik omkring Letbanestationen og ude ved Tingvej. Det bør være muligt at etablere kun én adgangsvej for biler til et evt. nyt boligkvarter i hele den del af Hornslet Vest, der ligger øst for Teglvangsvej. En sådan ”en adgangsvej”-løsning ses også i resten af Hornslet (fx Fuglevænget, Ellekærparken, Stejlbjerg mfl.). Bilernes adgangsvej kan fx være tilsluttet Teglvangsvej. Trafikanterne fra det ny boligkvarter kan derved vælge mellem fire forskellige kørselsretninger væk fra kvarteret: Ågårdvej sydpå (mod industrikvarter og Aarhus); Borupvej nordvest på (mod Søby og Randers); Teglvangsvej nordpå (mod Karlby og Norddjursland); eller Tingvej mod bymidten. Hverken Skovvej eller Tjørnevej må forbindes med en anden bilvej til det ny boligkvarter (fx en adgangsvej fra Teglvangsvej), så der bliver skabt mulighed for bilers gennemkørsel gennem kvarteret. Skulle det ske, kan Skovvej (eller Tjørnevej) blive brugt som en direkte adgangsvej for biler fra hele det ny boligkvarter til resten af byen. En så massiv trafik er Tjørnevej og Skovvej alt for smalle til og det vil være urimeligt forstyrrende for de nuværende beboere. Det har tidligere været foreslået, at der skal etableres en daginstitution det ny område nord for Tjørnevej. Hvis det skulle ske, og hvis Banevej/Skovvej bliver en del af adgangsvejen for institutionens ansatte og brugere, vil det i endnu højere grad forværre de trafikale forhold i området. Ovenstående er i fuld overensstemmelse med Formål nr. 1 i Principbeslutning for Rammelokalplanen vedrørende ”Prioritering af bløde trafikanter og oAentlig transport”. Vandhåndtering I dag forholder det sig sådan, at på trods af den eksisterende markdræning står lavninger i marken nord for Tjørnevej fyldte med vand i lange perioder af vinterhalvåret. Det er ind i mellem så alvorligt, at overfladevand fra marken løber ind i de lavest liggende haver på Tjørnevej. Hvis marken bebygges, må man forvente, at markens dræn brydes i stykker ved overgravning. Det vil med stor sandsynlighed betyde, at markarealerne og vores tilgrænsende haver vil blive endnu mere vandlidende i vinterhalvåret, end de er i dag. Vi er bekymrede for, om det kan blive så alvorligt, at dele af vores haver forsumper og bygninger beskadiges? Vi vil gøre opmærksom på, at der på marken uden for haverne på Skovvej, Tjørnevej og Skovvænget er nedgravet en stor vandledning (ø315 mm; er tinglyst). Evt. nybyggeri på marken skal holdes i god afstand fra denne ledning. Opsummering Skovbyggelinjen bør ikke reduceres rundt om stort set hele Hornslet Vest området. Der bør kun bygges op til den gældende skovbyggelinje. Ved Tjørnevej og Skovvej er der i dag bygget helt op til skovbyggelinjen. For den øvrige del af Hornslet Vest er der stadigvæk store arealer ledige til byggeri, inden skovbyggelinjen nås. Grusvejen, der udgør forlængelsen af Skovvej, fungerer i dag som en ”grøn kile” uden biltrafik, der giver motionister, skovgæster, cyklister, skoleklasser, dagplejemødre m.m. fra Hornslet direkte adgang til Rosenholm Skov. Sådan skal det fortsætte med at være. Der skal kun være én (blind) vejadgang for biler til hele den mulige ny bebyggelse øst for Teglvangsvej. Vi foreslår, at denne adgangsvej tilsluttes Teglvangsvej. Trafikanterne fra det ny boligkvarter kan derved vælge mellem fire forskellige kørselsretninger væk fra kvarteret: Ågårdvej sydpå (mod industrikvarter og Aarhus); Borupvej nordvest på (mod Søby og Randers); Teglvangsvej nordpå (mod Karlby og Norddjursland); eller Tingvej mod bymidten. Hvis en del af den ny bebyggelse får biladgang via Banevej/Skovvej til Tingvej, vil det stærkt forværre det trafikale kaos, der allerede nu er i myldretiderne omkring Letbanestation (nu også med ny stop- og vendeplads for lange ledbusser) og omkring baneoverskæring og t-kryds mellem Banevej og Tingvej. Desuden vil de bløde trafikanters ”grønne kile” (stiadgang) fra Skovvej til Rosenholm Skov gå tabt. Vi forudser, at der kan blive problemer med overfladevandshåndtering, hvis marken nord for Tjørnevej bebygges. Det skyldes to ting: at markjorden er meget leret og derfor stærkt vandlidende i perioder i vinterhalvåret, hvor der står klart vand i markens lavninger; og at byggeri vil forårsage overgravning af de eksisterende markdræn, som derfor vil holde op med at fungere. Kan det blive så alvorligt, at dele af vores haver forsumper og bygninger beskadiges? Flere af ovenstående anbefalinger er i overensstemmelse med byrådets principbeslutning for Rammelokalplan Hornslet Vest. Henvisninger Skovbyggelinjen: https://sgavmst.dk/natur-og-jagt/naturen-i-danmark/landskab/bygge-og beskyttelseslinjer/skovbyggelinjen. Mobilitetsstrategi Hornslet (2025, fx side 23): https://www.syddjurs.dk/media/zx0nm1yh/mobilitetsstrategi-hornslet-syddjurs-kommune 2025.pdf. Hornslet Vest Udbudsprogram (sept. 2025, fx side 26): https://hornsletby.dk/wp content/uploads/2025/09/Udbudsprogram_Hornslet_Vest_02092025.pdf. Principbeslutning for Rammelokalplan for Hornslet Vest: https://aabendagsorden.syddjurs.dk/meeting/attachment/97256

Venligst se vedhæftede høringssvar. Vores hovedpointe er, at Hornslet Vest over de kommende år bliver en helt ny bydel i fremtidens Hornslet. Den vil på sigt udgøre omkring en fjerdedel af fremtidens Hornslet. Sammen med de øvrige igangværende projekter - ny skole, nyt Kulturhus, mobilitetsstrategi, planer for Hummelgrunden, nye initiativer i bymidten - er der en masse forandringer i gang. Disse vil tilsammen forme fremtidens Hornslet. For at hjælpe med at sikre, at de kommende år bliver en god og koordineret proces, og at det giver en samlet set bedre by for alle - borgere, virksomheder, foreninger, institutioner og kommune - anbefaler vi, at der udarbejdes en helhedsplan: - En beskrivelse af hvordan fremtidens Hornslet kommer til at være, når alle de kendte initiativer er gennemført? - En kort beskrivelse af de større planlagte aktiviteter, samt en tidslinje der viser, hvornår de enkelte aktiviteter er i gang. Derudover har vi også nogle konkrete kommentarer til det skitserede projekt. Vi ser frem til det videre arbejde. Læs mere i det vedhæftede dokument.

Se vedhæftning Mvh Romy & Lars Brockmann

Høringssvar vedrørende byudvikling Hornslet Vest Fra Danmarks Naturfredningsforening Syddjurs side har vi den opfattelse, at skovbyggelinien på 300 m bør overholdes af naturbeskyttelseshensyn i forbindelse med byudvikling. Vi finder det derfor i modstrid med naturbevaringshensyn, at Syddjurs Kommune lægger op til at reducere skovbyggelinien helt ned til 100-150 meter. Bebyggelse så tæt mod skov, skovbryn og vandløb, som der planlægges for, vil udgøre en trussel mod de naturmæssige og landskabsmæssige værdier. De samme værdier, som er med til at gøre Hornslet et attraktivt sted at bo. De eksisterende beskyttelseslinier sikrer en rimelig bæredygtighed for naturen i forbindelse med udvidelse af beboelseskvarterer og andre byggeprojekter. En meget stor del af det planlagte område ligger inden for de vedtagne skovbyggelinier. Herudover løber en meget stor del af det planlagte område langs med beskyttede diger, som følger skovgrænserne. Det kan også bemærkes, at planområdet ligger klos op ad områder, som er vedtaget som bevaringsværdige landskaber, hvilket vil give en særdeles uhensigtsmæssig kontrast i disse områder. Tilsvarende mener vi, at det er vigtigt at beskytte områderne omkring vandløb (Rosenholm Å og Gallebækken), jævnfør åbeskytteseslinien på 150 m. Karakteristisk for Hornslet er de grønne korridorer gennem byen langs vandløbene, hvilket vil være særdeles værdifuldt at bevare og gerne udbygge ifm byudvikling. Korridorerne bør være tilstrækkeligt brede til, at de både kan fungere som sammenhængende natur, spredningskorridorer for flora og fauna og give mulighed for adgang. Plejen af korridorerne bør indrettes med henblik på bedst mulig beskyttelse og mulighed for spredning af frø, insekter, fugle, mv. Indenfor det projekterede område ligger en del §-3 beskyttede områder i form af småsøer, mose og eng. Vi mener, at disse i overensstemmelse med Naturbeskyttelsesloven bør bevares og beskyttes med bræmmer af naturlig bevoksning. Bevarelse og styrkelse af vådområder har stor betydning i forhold til naturens evne til at optage store regnmængder. Med hensyn til beplantning inden for byudviklingsområder som dette anbefaler DN, at der gives plads til egentlige grønne oaser, med hjemmehørende bevoksning og en blanding af arter, som styrker biodiversiteten. Ydermere ligger der vigtige drikkevandsinteresser i den nordlige del af planområdet og et stort indvindingsopland for drikkevand under det meste af området. Ganske vist vil et stort areal, der i dag er under konventionel landbrugsmæssig drift med gødning og pesticider blive omlagt til anden brug. Men skiftet til tæt bymæssig bebyggelse vil ikke nødvendigvis give øget beskyttelse af det drikkevand, som ligger under det samme areal. Endvidere vil vi fra DN Syddjurs påpege, at der med den foreliggende plan er tale om en markant udvidelse af by og befolkning med et omfattende nybyggeri, som ikke er bæredygtigt i forhold til CO2 udledning. En så omfattende udvidelse vil uvægerligt medføre et markant øget og potentielt problematisk tryk på områdets natur, ressourcer og infrastruktur. Med venlig hilsen På vegne af bestyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening Syddjurs Morten Holm Andersen Bestyrelsesmedlem Se tekst med kortillustrationer i vedlagte bilag

Tak for muligheden for at afgive høringssvar til planerne for Hornslet Vest. Vi deltog i markvandring og borgermødet den 11. august og vil gerne kvittere for et veltilrettelagt møde med mulighed for dialog og spørgsmål. Det er positivt, at kommunen tidligt inddrager borgere og lokale interessenter i planlægningen af et projekt af denne størrelse. Vi har forståelse for, at Hornslet skal udvikle sig og skabe plads til nye borgere. Samtidig håber vi, at udviklingen sker med respekt for områdets natur, de eksisterende beboere og de kvaliteter, som gør Hornslet til et attraktivt sted at bo. På den baggrund ønsker vi at fremhæve følgende forhold, som vi mener bør tillægges særlig vægt i den videre planlægning. Trafik og trafiksikkerhed Trafikforholdene på Ågårdvej er allerede i dag en betydelig udfordring. Vejen opleves af mange som vanskelig og utryg at krydse på grund af trafikmængde, hastigheder og dårlige oversigtsforhold. Dette mærkes særligt omkring børnehaven og spejderområdet, hvor mange forældre vælger at køre deres børn i bil, fordi vejen ikke opleves som sikker at krydse for bløde trafikanter. På borgermødet blev det oplyst, at udbygningen af Hornslet Vest svarer til omtrent en tredjedel af Hornslets nuværende størrelse. En så markant udvidelse vil naturligt medføre væsentligt mere trafik som følge af pendling, skolekørsel, fritidsaktiviteter og daglige indkøb. Som planerne ser ud nu, fremstår Ågårdvej som den primære trafikåre til og fra den nye, planlagte bydel. Vi savner en troværdig plan for, hvordan vejen kan håndtere denne udvikling uden at blive til væsentlig gene for både nuværende og kommende beboere. For os er Ågårdvej allerede gået fra at være en villavej til i stigende grad at fungere som en omfartsvej. Mange gennemkørende biler, lastbiler, busser og tunge landbrugsmaskiner. Det medfører støjgener, reduceret trafiksikkerhed og er en mærkbar forringelse af de kvaliteter, som mange oprindeligt flyttede til området for at få glæde af. Vi oplever desuden allerede i dag, at trafikstøj og trafiksikkerhed indgår som bekymringer hos potentielle boligkøbere. Strækningen benyttes samtidig af mange trafikanter med høj hastighed, herunder motorcykler og hurtig gennemkørende trafik. Vejens udformning med lange stræk, kurver og stigninger understøtter desværre ikke en lav hastighed. Vi opfordrer derfor til: - At Ågårdvej ikke gøres til hovedadgangsvej for den samlede udbygning af Hornslet Vest. - En plan for at fjerne gennemkørende og tung trafik. - At trafiksikkerhed for børn og andre bløde trafikanter prioriteres væsentligt højere. - Hastighedsdæmpende tiltag på Ågårdvej. - Cykelsti langs hele Ågårdvej (dvs. også syd for Amaliegårsvej) Sammenhæng mellem Hornslet Vest og resten af byen Et af projektets erklærede mål er at skabe en ny bydel, der hænger tæt sammen med Hornslets bymidte samt skole- og fritidsfaciliteter. Det er et godt mål. Men vi er bekymrede for, at både jernbanen og en stærkt trafikeret Ågårdvej i praksis vil fungere som effektive barrierer mellem den nye og den eksisterende bydel. For at visionen om sammenhæng kan realiseres, vil vi foreslå: - en sikker passage af banen ved Amaliegårdsvej. Bedre forhold for bløde trafikanter på broen, herunder cykelsti og forbedrede oversigtsforhold. - at trafikken på Ågårdvej begrænses, så den ikke opleves som farlig at krydse Skoleveje og mobilitet Som vi forstår oplægget, så bygger projektet i høj grad på en ambition om, at flere skal vælge cykel og gang frem for bil. Det er en prisværdig ambition. Vores erfaring fra den eksisterende bebyggelse vest for banen er imidlertid, at stierne i høj grad anvendes til rekreative formål som gåture, hundeluftning og større skolebørn, mens bilen fortsat er det foretrukne transportmiddel for de fleste beboere. Det er der mange gode grunde til – selv om der er et meget fint stisystem mod bymidten. Mange borgere pendler dagligt til Aarhus, Randers og resten af Djursland. Derfor vurderer vi ikke, at forventningen om markant færre bilture i sig selv er realistisk nok til at løse de trafikale udfordringer. Trafikplanlægningen bør derfor tage udgangspunkt i de forventede faktiske trafikmængder frem for optimistiske antagelser om ændrede transportvaner. Samtidig er det væsentligt at bemærke, at trafikforholdene omkring skolen allerede i dag er udfordrede. Hvis ambitionen er, at kommende familier skal vælge cyklen frem for bilen til skolekørsel, kræver det, at skolevejene opleves som reelt trygge. Her udgør Ågårdvej allerede i dag en væsentlig barriere. Farlige kryds Krydset mellem Amaliegårdsvej og Ågårdvej opleves allerede i dag som farligt. Bilister, der kommer fra skovområdet, har meget begrænset udsyn mod sydgående trafik på Ågårdvej, hvor køretøjer ofte kommer med høj hastighed. Situationen medfører jævnligt farlige si-tuationer og nærved-ulykker. Vi opfordrer kraftigt til, at krydset ombygges eller sikres som en del af projektet. Natur og skovgrænse Vi er bekymrede over, at skovgrænsen ikke i højere grad respekteres, og at naturen presses tilbage af den planlagte byudvikling. Vi finder det problematisk, at byudviklingen i så høj grad bevæger sig helt op mod skovbrynet. Skovgrænsen udgør i dag en naturlig og værdifuld overgang mellem by og natur, og vi mener, at denne overgang bør bevares langt tydeligere. Den seneste byggemodning ved rideskolen illustrerer efter vores opfattelse denne problematik. Engområder og vådområder er forsvundet, og det samme gælder en del af det fugle- og dyreliv, som tidligere var knyttet til området. Blandt andet oplever vi, at viber og natugler ikke længere ses og høres i området. På borgermødet blev det oplyst, at eksisterende træer så vidt muligt vil blive bevaret. Det er posi-tivt, og vi vil kraftigt opfordre til, at denne målsætning fastholdes gennem hele planprocessen og den efterfølgende realisering. Det er også positivt, at man tænker grønne arealer og god plads ind mellem bebyggelserne – det er gode kvaliteter (men kan ikke erstatte rigtig natur, som vi også synes, at vi bør have i vores del af kommunen). Spejderområdet og de rekreative værdier Spejderområdet er en stor kvalitet for både Hornslet og lokalområdet og bør bevares med tilstrækkelige friarealer omkring sig. Der bør ikke bygges så tæt på området, at fremtidige naboer på sigt begrænser spejdernes aktiviteter eller hæmmer områdets udviklingsmuligheder. Ligeledes bør forbindelsen mellem byen og skoven styrkes. Vi foreslår, at den grønne kile langs åen videreføres helt ud til skoven, så borgere får en attraktiv og sammenhængende adgang til områdets vigtigste naturområder til fods eller på cykel. Afsluttende bemærkning Vi ønsker ikke at modarbejde udviklingen af Hornslet. Tværtimod anerkender vi behovet for nye boliger og en fortsat positive udvikling af byen. Vores ønske er, at udviklingen sker med respekt for naturen, de eksisterende beboere og de kvaliteter, som gennem mange år har gjort Hornslet Vest til et attraktivt sted at bo. Efter vores opfattelse bør naturhensyn, trafiksikkerhed, støjgener og den fysiske sammenhæng mellem den nye og den eksisterende bydel vægte højere i den videre planlægning af Hornslet Vest.

Høringssvar Efter markvandring 4 og møde i Multisalen, var vi positivt overraskede over at: • Landskab og vegetation bliver bevaret og tænkt ind i byggeri. • Husene bygges miljøvenligt og med udhæng. • Der tænkes i klynger med samlingspunkter. • Der er mindre privat areal og mere fællesareal. • Bilerne holdes ude af klyngerne og placeres samlet. Vi kunne godt tænke os, at følgende tages med i betragtning at: • Ågårdvej fredeliggøres, med tiltag der dæmper hastigheden. • der indtænkes cykel og gang som primære transportformer, også på Amaliegårdvej over viadukten. • man overvejer økonomi, så området også kommer til at rumme mennesker med almindelige og lave indtægter. • overvejer mulighed for ældrevenlig byggeri. • stiadgang til Sophie-Amaliegård Skov, til glæde for hele byen, • åbning af Tendrup Bæk • kontakt til ejeren af Sophie-Amaliegård Skov, om mindre dræning her, hvilket vil hjælpe med en forsinkelse af vandet ved kraftige regnskyl. • spejderarealet bevares. • området planlægges med mindst mulig lysforurening. Både på private områder, offentlige områder og institutioner mv. • legepladser, bålsteder, motionssteder planlægges i god afstand fra skoven, således at overgangen til skoven holdes fri af urbanisering og henligger som natur. • hvor det er muligt tillades det at sætte solceller på tage, halvtage mv. • ved planlægning at art og placering af fritidstilbud inviteres Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening på lige fod med ”sports- og idrætsforeninger.” • området planlægges med et fællesareal, en slags fælles have, til dyrkning af afgrøder og fællesskab. Der var efterlysning af ideer til aktiviteter på samlingspunkter. Vi vil opfordre til at kigge på naturlegepladsen i Svendborg by. Her er gode opholdsmuligheder, mulighed for lege samt et område med en gammel vandpost og leg med vandet fra denne. Sidstnævnte appelerede til børn i forskellige aldre og fik legen til af flyde på trods af aldersforskel og at børnene ikke kendte hinanden på forhånd. Venlig hilsen Birgitte Kaae og Lars Erik Sørensen Vibevej 28 8543 Hornslet

Høringssvar vedrørende den fremtidige udvikling af Hornslet Vest Jeg hilser udviklingen af Hornslet Vest velkommen og ser en særlig mulighed for at skabe en moderne, grøn og attraktiv bydel, hvor mennesker kan bo gennem hele livet. Hornslet Vest bør udvikles som én sammenhængende bydel, hvor børnefamilier, unge, voksne og seniorer kan bo side om side, og hvor boliger, natur, mobilitet, fællesskab og økonomi tænkes som en helhed. Boliger til hele livet Der bør sikres et varieret boligudbud med familieboliger, rækkehuse, mindre boliger, seniorvenlige boliger og, hvor det er naturligt, mindre etagebyggeri. Det bør være muligt at blive boende i Hornslet gennem forskellige livsfaser og skifte bolig, når behovene ændrer sig. Attraktive seniorboliger kan samtidig frigøre eksisterende parcelhuse til nye børnefamilier. En tryg og nem hverdag Bydelen bør have sikre og direkte forbindelser til skole, daginstitution, fritidsaktiviteter, indkøb, kollektiv trafik og det eksisterende Hornslet. Der bør være gode lege- og aktivitetsmuligheder for både børn og unge samt naturlige mødesteder for alle aldersgrupper. Et sammenhængende stisystem Et godt stisystem bør være et bærende element i området og forbinde boliger, natur, skole, institutioner og Hornslet. Stierne bør kunne bruges til gåture, løb, cykling, barnevogne, seniorers daglige motion og hundeluftning. Der kan med fordel etableres forskellige rundture samt hundeposestationer, affaldsspande og enkelte indhegnede hundeområder. Natur og regnvand som aktive kvaliteter Naturen bør integreres i bydelen og ikke alene placeres i kanten. Grønne områder, regnvandshåndtering, stier og rekreative funktioner bør så vidt muligt tænkes multifunktionelt, så samme areal kan bidrage til natur, klimatilpasning, motion, ophold og forbindelser gennem området. Grøn kvalitet bør ikke alene måles på mængden af ubebygget areal, men også på kvalitet, funktion, sammenhæng og tilgængelighed. Arealeffektivitet og økonomi Hornslet Vest bør planlægges med høj arealeffektivitet. Hvis en meget stor del af udviklingsområdet udlægges til grønne arealer, veje, regnvand og andre ikke-bebyggelige funktioner, vil udgifterne til jord, byggemodning og infrastruktur skulle fordeles på færre boliger og byggegrunde. Det kan gøre grundene og boligerne unødigt dyre og dermed begrænse efterspørgslen og muligheden for at skabe en bydel for forskellige målgrupper. Der bør derfor sikres en balance mellem grøn kvalitet, høj livskvalitet, effektiv arealanvendelse og økonomisk realiserbarhed. Arealeffektivitet behøver ikke betyde meget tæt byggeri. Rækkehuse, mindre grunde, dobbelthuse, kompakte familieboliger og seniorboliger kan kombineres med mere åbne områder og dermed skabe både variation og god økonomi. Fælles funktioner og faciliteter Overordnede veje, stier, regnvandsanlæg og naturforbindelser bør planlægges ud fra en samlet vurdering af hele Hornslet Vest og ikke uforholdsmæssigt belaste enkelte delområder. Der bør samtidig skabes mulighed for hverdagsfaciliteter som fælles- eller bydelshus, café eller mindre servicefunktioner, pakkebokse, arbejds- og mødefaciliteter, legepladser, motion og rekreative tilbud. Samlet forslag Hornslet Vest bør udvikles som en sammenhængende, grøn, arealeffektiv og økonomisk bæredygtig bydel for hele livet. Målet bør være at skabe mere kvalitet pr. kvadratmeter – ikke blot flere ubebyggede kvadratmeter. En attraktiv bydel skal både være grøn og velfungerende, men også økonomisk mulig at realisere og tilgængelig for de mennesker, der skal bo der. Planlægningen bør derfor bevare tilstrækkelig fleksibilitet til, at arealer først disponeres endeligt, når deres funktion, nødvendighed, økonomiske konsekvens og sammenhæng med den samlede bydel er undersøgt.