Indkaldelse af forslag og ideer til et solenergianlæg ved Margrethelund

Forudgående offentlig høring for ændring af kommuneplan 2024 - for planlægning af et solenergianlæg ved Margrethelund, nord for Ryomgård.

Høringsfrist 01.09.2025 Område 8550 Ryomgård Lagt online 11.08.2025 Type Kommuneplan og tillæg Sagsnummer 25/26546

Indkaldelse af forslag og ideer

Der har tidligere været udsendt en tilsvarende høring i forbindelse med planlægning i området, dette i juni 2023. Men da projektindhold og afgrænsning for planlægning har ændret sig, udsendes hermed en ny høring.

For at muliggøre den ønskede anvendelse er det nødvendigt at udarbejde et kommuneplantillæg, der udlægger et nyt rammeområde. Der indkaldes derfor – i henhold til planloven – forslag og idéer til planlægningen. Et debatoplæg som redegør for hovedspørgsmålene i den kommende planlægning, kan findes her på siden.

Debatperiode
Debatoplægget er fremlagt til offentlig debat i 2 uger i perioden fra den 11. august 2025 til den 1. september 2025.

Der bliver i sammenhæng med denne høring afholdt offentligt borgermøde i IFMs lokaler på Marienhoffvej 13 C, 8550 Ryomgård mandag d. 18. august fra kl. 17.15 - 18.45. 

Deltagelse i mødet kræver ikke tilmelding. 

Debatfolder

Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for solenergianlæg ved Margrethelund

Høringssvar (19)

Her kan du se alle indkomne høringssvar

EU-direktivets bestemmelser om bilag IV-arter
Dato
01.09.2025 21:59
By
8581 Nimtofte
Navn
Helle og Birger Graversen
EU-direktivets bestemmelser om bilag IV-arter I området omkring Margrethelund har vi udover en rig mangfoldighed af plante- og dyrearter også flere flagermusarter. Flagermusen er det eneste pattedyr i Danmark, der kan flyve. Der findes 17 arter af flagermus i Danmark. Tre af dem er truede. Nogle flagermusarter er presset i den danske natur. De har det nemlig bedst med gammeldags jord- og skovbrug, der byder på ådale med høslæt, små marker og masser af stynede træer, udstrakte vådområder, græsningsskove og ældgamle naturskove. Ifølge Aarhus Universitets rødliste over truede dyr er flere flagermusarter generelt sårbare eller truet i den danske natur. Se Den danske Rødliste i følgende link: https://ecos.au.dk/forskningraadgivning/temasider/redlist/soeg-en-art/#27486 Vi har været i kontakt med forskere på Aarhus Universitet med speciale i flagermus. I følgende undersøgelse peges der på solcellers negative påvirkning. “Renewable energies and biodiversity: Impact of ground-mounted solar photovoltaic sites on bat activity”. (Oversat til dansk “Vedvarende energi og biodiversitet: Indvirkning af jordmonterede solcelleanlæg på flagermusaktivitet”.) https://besjournals.onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1111/1365-2664.14474 Ifølge undersøgelsen fremgår det, at følgende 6 arter bliver påvirket negativt af solceller: E. serotinus, Myotis spp., Nyctalus spp., P. pippistrellus, P. pygmaeus og Plecotus spp. Vi har mange forskellige arter ved Margrethelund, det kan vi se fx på størrelser. En miljøundersøgelse vil vise præcist hvilke arter, der findes vha. lydoptagelser. Denne undersøgelse kan dog først laves næste sommer, fordi det er for sent nu. At vente endnu et år for så at kunne konstatere at vi rent faktisk har de flagermus, der påvirkes negativt af et teknisk anlæg, det trækker denne proces unødvendigt længere ud. Vi opfordrer jer derfor til at stoppe med fortsat at bruge borgernes penge uhensigtsmæssigt. Der er indtil nu allerede brugt talrige timers arbejde i forvaltningen. Kom nu i gang med at udpege de egnede områder i stedet for at holde borgere hen i uvished i årevis og ødsle med skattekronerne. Stop dette solcelleprojekts placering - området egner sig ganske enkelt ikke til det! På vegne af naboklyngen Margrethelund Birger og Helle Graversen
ny lovgivning omkring solceller på bygninger
Dato
01.09.2025 20:05
By
8550 Ryomgård
Navn
Marlene & Claus Therkildsen
vedhæftet
solceller_p__margrethelund_og_ny_eu_lov.docx
Download
EU-direktivets bestemmelser om bilag IV-arter
Dato
01.09.2025 18:14
By
8581 Nimtofte
Navn
Helle og Birger Graversen
Ændring af læhegn omkring projekt området
Dato
01.09.2025 12:53
By
8550 Ryomgård
Navn
Claus Therkildsen
Se vedhæftning
f_ldning_af_gammelt_l_hegn_med_l_vtr_er_v0.docx
Download
Op med Solceller på tage........
Dato
31.08.2025 22:23
By
8550 Ryomgård
Navn
Ulrike Dossmann og Stefan Hermes
Fil vedhæftet
ideopl_g_2025_margrethelund.pdf
Download
Solceller ved Margrethelund
Dato
31.08.2025 22:21
By
8550 Ryomgård
Navn
Inge-Lise og Per Korreborg
Solceller ved Margrethelund - høringssvar vedlagt
hoeringssvar_groenholtvej_4.pdf
Download
Høringssvar: Margrethelund solcelleprojekt
Dato
31.08.2025 12:57
By
8581 Nimtofte
Navn
Peter Benjaminsen
Se vedhæftede fil.
h_ringssvar_margrethelund_solcelleanl_g_sep_2025.docx
Download
Nej tak til solcelleanlæg på Margrethelund
Dato
31.08.2025 10:21
By
8550 Ryomgård
Navn
Michael Birkballe
Ideoplæg solcelle anlæg ved Margrethelund. Syddjurs kommune siger, at de gerne vil være førende indenfor ”Grøn energi”. Derfor vil jeg gerne have belyst, hvilke typer solpanel, man ønsker brugt i Margrethelundprojektet. Undersøgelser ved Aalborg Universitet og DTU viser, at størstedelen af solpaneler indeholder silicium, og derfor er meget energikrævende at producere. Aalborg universitet og DTU har testet, analyseret data og beregnet, at solpaneler produceret på ”sort energi” skal bruge ca. 25 år eller mere( op til 45 år), før de er Co2 neutrale. I en af artiklerne bliver der nævnt poly og monokrystalistiske solpaneler( som Longi, brugt i Mesballe) som er blandt disse. Der er i dag paneler, som bliver produceret i Norge og andre lande på ren grøn energi og med silicium. Der findes også andre typer solcellepaneler uden silicium, som er meget mere co2 venlige, da co2 aftrykket allereder ca. 2 år efter produktion er co2 neutrale. Solcellepaneler produceret på 100 procent grøn energi er meget dyrere end de kinesisk producerede, samtidig med, at dem uden silicium har en væsentligt dårligere effekt – altså producerer mindre strøm. Som ”måske” kommende nabo til dette, efter min mening tåbelige projekt, er jeg interesseret i at se jeres beregninger af Co2 aftryk, da dette projekt har en forventet levetid på 20-25år. Michael Birkballe Margrethelundvej 12 8550 Ryomgård
Nej tak til solceller ved Margrethelund
Dato
31.08.2025 08:30
By
8550 Ryomgård
Navn
Peter Olesen
bilag vedhæftet
nej_tak_til_solceller.docx
Download
Velkommen til Syddjurs
Dato
31.08.2025 08:08
By
8550 Ryomgård
Navn
Peter Olesen
Debatoplæg om solceller ved Margrethelund Jeg er blevet oplyst af mine naboer at et stort solcelleprojekt er under opsejling ved Margrethelund det er sjovt nok der jeg bor, men jeg har ingen information fået fra Syddjurs kommune omkring dette projekt, jeg kan så forstå jeg ikke er den eneste der ikke har fået besked, allerede her er jeg meget bekymret for hvordan sådan et projekt skal komme fra start, hvad bliver det næste vi ikke får besked om !!! Jeg har i sidste øjeblik fået lov til at læse Debatoplægget fra en nabo, og jeg vil gerne bede jer om at læse projektbeskrivelsen fra jeres debatoplæg igen- Projektbeskrivelse Det ansøgte projekt ligger i et lettere kuperet landskab, opdelt af småsøer og ådale med afgræssede enge, samt en variation af hegn, skov og krat. Frederikslundvej placerer sig som et markant element ved projektafgrænsningen mod syd. Det er desuden udpræget opdyrket landskab, opdelt af tydeligt afgrænsende læhegn. Hvordan kan man overhovedet komme i tanke om at forslå at ødelægge sådan et unikt stykke natur med en solcelle park det syntes jeg virkelig er rystede På forsiden af debatoplægget viser i en stubmark lige efter høst, et fantastisk billede der viser naturen vi kigger på hver dag når vi kommer forbi disse marker, et landskab fyld med dyreliv og skiftene afgrøder og et helt fantastisk fugleliv Var det ikke på sin plads at i viser borgerne der har fået jeres information, hvad det er i vil klister disse marker til med 3,5 m høje solceller som vi får ærene af at kigge på de næste mange mange år Jeg er tilflytter fra Norddjurs har købt hus i Margrethelund og har virkelig glæde mig til at bo uden for byen omgivet af fantastisk natur med nok noget af det mest fantastiske dyreliv vi har på Djursland, jeg tør slet ikke tænke på hvad der vil ske med alt det dyreliv hvis disse arealer skal klistres til med solceller, så kan det godt være i vil laver alle mulige tiltag for dyrene, men hvor skal de være imens i har tænkt jer at opføre en solcellepark, og hvilke dyr er tilbage efter opførelse. Alt hvad jeg har gået og spare sammen til, hvad jeg gerne vil have lavet i min nye tilværelse som borger i Syddjurs kommune hænger virkelig i en tynd tråd, min fremtidige drøm og at bo tæt på naturen bliver så lige lavet om til et velkommen til Syddjurs kommune du skal for resten bo midt i vores solcelle park fordi vi vil være grønne og her er noget fanatiske natur som har været her i årtier men det kan Syddjurs kommune gøre meget mere attraktivt for dyrelivet med en solcellepark. Hvis jeg havde haft denne information for 1,5 år siden så var valgt ikke blevet Margrethelundvej i Syddjurs kommune for mit vedkommende, og om min fremtid skal være på Margrethlundvej er jeg meget usikker på for det var bestemt ikke drømmen at se denne fantastiske natur bliver skamferet med en solcelle park Peter Olesen Margrethelundvej 8 8550 Ryomgård
h_ring.docx
Download
Nej tak til solcelleprojektet ved Margrethelund
Dato
29.08.2025 22:01
By
8581 Nimtofte
Navn
Birger og Helle Graversen
Trætop-overnatning i Hjertet af Djursland Som en del af vores virksomhed påtænker vi at tilbyde en alternativ form for overnatning i Hjertet af Djursland. Vi påtænker at etablere trætop-hytter i vores høje træer. Det tekniske solcelleanlæg ved Margrethelund er ikke forenelig med vores virksomhedsstrategi. Det essentielle ved denne etablering er det karakteristiske landskab, udsigt til den specielle natur og meget høje træer. Et tiltag, der modsat solcelleparken, er i overensstemmelse med turistprojektet i “Hjertet af Djursland”. Et solcelleanlæg ved Margrethelund er derfor ikke forenelig med vores virksomhedsplaner. Derfor anbefaler vi, at projektet stoppes. Med venlig hilsen Skov og biodiversitet v. Graversen en del af naboklyngen Margrethelund Frederikslundvej 17
Nej tak til solcelleprojektet ved Margrethelund
Dato
29.08.2025 21:46
By
8581 Nimtofte
Navn
Birger og Helle Graversen
Ynglende traner der overvintrer i området ved Margrethelund. Vi oplever traner, der krydser åsen nord til syd og omvendt. Denne sjældne art har nu slået sig ned i området omkring søerne. Det er en sky fugl, der ikke tåler forstyrrelser. De forsvinder, såfremt der etableres et teknisk anlæg, hvor de opholder sig. Derfor opfordrer vi til, at tekniske anlæg placeres væk fra naturen og i stedet for på hustage, boligforeninger, arealer langs motorveje, Letbane, overdækkede parkeringsanlæg, offentlige tage, som skoler og idrætshaller. Birger og Helle Graversen del af naboklyngen Margrethelund Frederikslundvej 17 8581 Nimtofte
Sikring af naturen i fremtiden?
Dato
29.08.2025 21:33
By
8581 Nimtofte
Navn
Birger og Helle Graversen
Hvis solcelleprojektet ved Margrethelund bliver en realitet. Hvordan vil kommunen som myndighed så sikre, jvf debatoplægget del 2, at jorden forbliver natur og ikke kan drives som konventionelt landbrug med sprøjtning og gødskning? med venlig hilsen Birger og Helle Graversen del af naboklyngen Margrethelund Frederikslundvej 17 8581 Nimtofte
Nej tak til solcelleprojektet ved Margrethelund
Dato
29.08.2025 21:16
By
8581 Nimtofte
Navn
Birger og Helle Graversen
Nej tak til solcelleprojektet ved Margrethelund Vi er helt enige i, at det er vigtigt med produktion af grøn energi i forhold til miljøkrisen vi står i, men vi står også i en biodiversitetskrise. Derfor bør det nøje gennemtænkes, når der skal etableres nye tekniske anlæg, og især placeringen af dem bliver vigtig. Tekniske anlæg bør fra vores perspektiv placeres, hvor der i forvejen er andre tekniske anlæg som i industriområder, på tage, ved vejanlæg og tæt på, hvor energien skal bruges. At placere et nyt anlæg ved Margrethelund er lige det modsatte. Det er at presse et teknisk anlæg ind i naturen og landskabet, ikke på naturen, dyr og planters præmisser, men på elproduktion, elproducents og lodsejeres præmisser. Vi gør opmærksom på, at der er vedtaget en ny lov med ikrafttrædelse 1. juli 2025, som gør det muligt at placere solceller på tage i byområder såsom erhvervsejendomme, skoler, offentlige tage mm. Vi opfordrer kraftigt til at udnytte denne nye mulighed i stedet for at spolere landskab og natur. Lodsejerne til Margrethelundsprojektet vil gerne lave natur og biodiversitet, men trækker nu i land. Vi har i denne vinter oplevet, at skovbryn hele vejen rundt om projektområdet mod syd, vest og nord er blevet fældet af lodsejerne. På få dage er 75-100 års træer blevet fældet, skovbryn ryddet stik imod alle tanker i projektoplægget og forståelse for biodiversitet. Hvis lodsejerne virkelig ønsker natur og biodiversitet, så havde de ladet de gamle træer stå, og stadig ladet naturen være. Vi er i tvivl om deres intentioner i projektet om biodiversitet. Vi opfordrer kommunen til at besigtige og tinglyse bestemmelserne for arealerne, så naturen kan sikres, og at lodsejerne ikke kan omlægge til konventionel landbrugsdrift. Vi er bange for, at dyr og planter vil lide under et teknisk anlæg og dermed vores områdes kæmpe rigdom af natur og arter. Vi har et meget rigt dyre- og planteliv med sjældne arter i beskyttet natur. Vi har mange forskellige biotoper som mose, søer, overdrev, skov, bakker og enge indenfor et lille geografisk område ved åsen, og det muliggør et enestående dyre- og planteliv. Vi har større dyr som kronhjorte, dådyr, rådyr, grævling, ræv, havørne, traner, glenter, flagermus, gæs, fiskehejre…….og en masse padder og insekter samt en masse sjældne planter. Alt dette vil påvirkes af et teknisk anlæg og skaderne på økosystemerne er ikke kun midlertidige, men kan være ikke genoprettelige i fremtiden, når det tekniske anlæg ikke længere er rentabelt. Vi opfordrer Planudvalget til at genoverveje dette projekt og ikke lade sig rive med af Nrgis business case. At Nrgi og lodsejerne skal tjene penge kan ikke være jeres fokus. I bør tænke på naturen og dyrelivet i Syddjurs og bevarelse af eksisterende landskaber. Ligeledes vil vi også fremhæve at vores område er indtegnet på det nationale biodiversitetskort. Derudover er landskaberne mod nord og syd udpeget som K1 og K2 som særlig karakteristiske landskaber med national interesse i Kommuneplanen 2024. I forhold til den grønne trepart vil solcelleprojektet afskære den sammenhængende natur fra Vallum Ådal mod Fjeld Skov. Solcelleprojektet vil, hvis det bliver en realitet, blive kilet ind mellem to karakteristiske landskaber. Derfor er projektet ikke realiserbart i dette område. Lige meget hvordan denne solcellepark kan tænkes med lidt natur omkring, så kan det ikke retfærdiggøre, at et meget stort teknisk anlæg, der placeres i naturen og landskabet, vil påvirke dette i meget høj grad. Med den grønne trepartsaftale 2024 har regeringen og landbruget forpligtet sig på en historisk stor omlægning af landbruget. Det vil gavne både klima, vandmiljø, natur og biodiversitet. Intentionen og realiseringen af den grønne trepart ville helt klart gavne vores område bedre end energiproduktion vil. Det kunne være skovrejsning, nedlægning af dræn, naturbevarelse af eksisterende beskyttet natur, fokus på hjemmehørende arter mm. Derfor opfordres I til at gå foran udviklingen og udpege egnede områder i kommunen, hvor tekniske anlæg kan placeres i fremtiden og dermed tage ansvar for miljø, energi og biodiversitet. I opfordres til at passe på vores natur og tage borgernes/vælgernes perspektiv og ikke kapitalens interesser. Birger og Helle Graversen del af naboklyngen Margrethelund Frederikslundvej 17 8581 Nimtofte
Fra Ryomgård Distriktsråd
Dato
29.08.2025 20:41
By
8550 Ryomgård
Navn
Ryomgård Distriktsråd - Ryomgård Distriktsråd
Vi vurderer ikke, at anlægget som helhed vil have en negativ effekt på området. Tværtimod ser vi visse fremtidige fordele for byens borgere i forbindelse med projektet (udover den grønne el). Disse fordele går på drikkevandskvaliteten. Det skyldes, at det pågældende areal, som tages ud af traditionel landbrugsdrift, er et areal, som ellers ville være blevet sprøjtet med pesticider m.v. Da arealet ligger lige over det grundvandsreservoir, som forsyner Ryomgårds borgere med drikkevand, ser vi dette som en mindre fremtidig miljømæssig gevinst for byen. Dette er selvfølgelig betinget af, at Syddjurs Kommune sikrer at de anvendte solceller ikke vil udlede miljøfarlige fremmede stoffer, som f.eks. PFAS m.v., så solcellerne derved bliver et bedre alternativ til den konventionelle landbrugsdrift, hvor der anvendes pesticider. Vi finder det samtidig vigtigt, at Syddjurs Kommune tager hensyn til de naboer, der grænser op til anlægget, og sikrer en tilstrækkelig og veltilrettelagt afskærmning i skel. På baggrund af de foreliggende tegninger vurderer vi, at der er plads til både god afskærmning mod vejene og særlig hensyntagen til de nærmeste naboer. Vi forventer at kommunen vil give projektet og naboernes input den nødvendige nærvær og omhyggelighed i planlægningen. Selvom der naturligvis kan være forskellige holdninger til æstetikken af en solcellepark, finder vi det væsentligt at understrege, at man som nabo eller borger i byen vanskeligt kan påberåbe sig en ret til en bestemt udsigt, når denne udsigt er over en privat mark. Solcelleparker er ikke nødvendigvis den mest optimale nabo, men omvendt er solcelleanlæg lavere og mere afskærmede end parcelhuse, og så holder solceller ikke larmende havefester eller har gøende hunde. På den måde forventer vi ikke at naboerne vil blive mere generet, end hvis der blev anlagt et parcelhusområde. Et vigtigt grundlag i vores vurdering er, at et solcelleparkanlæg ikke er støjende som fx vindmøller, eller udsender lugtgener som fx et biogasanlæg. På den baggrund stiller Ryomgård Distriktsråd sig ikke imod projektet, men opfordrer til, at der i den endelige planlægning indarbejdes løsninger, der sikrer hensynet til de nærmeste naboer. Med venlig hilsen Ryomgård Distriktsråd
Nej tak til solcelleranlæg ved Margretelund
Dato
29.08.2025 20:04
By
8550 Ryomgård
Navn
Berit Lisberg
Ideoplæg Solcelleanlæge ved Margrethelund 24.08.2025 I området, hvor den planlagte solcellepark påtænkes at blive placeret, lever der en del større dyr, som krondyr, rådyr og dådyr. Vi er også så heldige, at der har bosat sig mindst 4 traner i området, som vi jævnligt ser og hører. Jeg er bekymret for solcelleparkens effekt på disse dyrs levevis, da rådyr flytter sig langt mindre end krondyr, hvor en faunapassage ikke hjælpe vil på de store områder, som vi vil afskære dem at færdes på Vi har fået oplyst, at solcelleparken bliver omgrænset af hegn, og at der er planlagt faunapassage. Vores ejendoms jord støder op til den planlagte solcellepark, vi oplever jævnligt store flokke krondyr passerer forbi vores stuehus og herfra over i skoven på den anden side af Margrethelundvej, hvilket er i modsat retning af, hvor planlagte faunapassager er placeret. Jeg er bekymret for de store dyrs fri færden. Vil denne faunapassage fungerer efter hensigten? Er den bred nok til en flok på flere hundrede dyr? Jeg er bekymret for at råvildt bestanden bliver betydeligt reduceret eller helt forvinder i det område, hvor solcelleparken er planlagt. Jeg er derfor imod solceller i det åbne land og ønsker belyst i miljøundersøgelsen, hvordan projektet påvirker vildtet. Med venlig hilsen Berit Lisberg Margrethelundvej 12 8550 Ryomgård
Nej til Solcellepark på margrethelund
Dato
26.08.2025 12:02
By
8550 Ryomgård
Navn
Claus Therkildsen
Fil vedhæftet
h_rringssvar_2.docx
Download
Nej til Solcellepark på margrethelund
Dato
26.08.2025 11:56
By
8550 Ryomgård
Navn
Claus Therkildsen
Fil vedhæftet
h_ringssvar_1.docx
Download
Nej tak, til Solceller ved Margrethelund
Dato
25.08.2025 18:23
By
8550 Ryomgård
Navn
Bjørn Jakobsen - Bjørn
Idet jeg (vi på adressen) ikke ønsker en solcellepark, placeret her i det skønne naturområde, med smukt varieret terræn, med skove søer rigt dyreliv mm. fremsendes hermed dette høringssvar. Jorden er ligeledes alm. god agerjord, ikke jord til solceller - som burde være sandjord. Den vilde dyrebestand, får indskrænket deres naturlige færden. De opgivne passager i projektet, er placeret nord/syd, dvs. direkte mod byen Ryomgård, og ikke øst/vest, som deres naturlige veksler er, det giver bestemt ikke mening. PFAS fra solcellerne vil gå direkte i drikkevandet/moser/søer, på bekostning af det rige dyreliv, også padder og smådyr, her ved Margrethelund, det kan vi bestemt ikke støtte. Øvrige solcelleanlæg placeret her i Syddjurs Kommune, placeret i flot kuperet terræn, er en skændsel. At elselskabet vil genskabe naturen, uden at vide hvordan, idet det blev meddelt at de ikke havde "forstand på", udførelsen af dette, virker håbløst! Den skønne natur der i forvejen er her, skal da ikke på nogen måde berøres. Naturen her i Syddjurs Kommune er blevet spoleret, i så stort et omfang, at det nu må ophøre. Hilsen Grønholtvej 2

Abonnér på høringer

Vil du abonnere på Høringer? – Tilmeld dig vores automatisk nyhedsmail - så får du en mail hver gang siden opdateres.

Vi videregiver ikke din mailadresse til andre parter og anvender den ikke til andre formål. Du kan til enhver tid afmelde dig ved at klikke på Afmeld i de mails du modtager.

Gå til tilmeldingsside