Forslag til lokalplan 472 for sommerhusområde ved Kølbækken og Krebsevej, Ebeltoft

Byrådet i Syddjurs Kommune besluttede den 25. marts 2026 at vedtage ovennævnte plan som forslag til offentlig høring.

Høringsfrist 03.06.2026 Område 8400 Ebeltoft Lagt online 08.04.2026 Type Lokalplan Sagsnummer 26/2188
Indsend høringssvar

Borgermøde og høringsperiode

Lokalplanområdet er ca. 7,9 ha stort og ligger ved Egsmark Strand mellem det eksisterende sommerhusområde og Tinghøjvej, Ebeltoft.

Lokalplanen skal muliggøre etablering af sommerhuse i to delområder.

Der afholdes offentligt borgermøde om lokalplanforslaget:

onsdag den 15. april 2026, kl. 17.30 på Rådhuset i Ebeltoft, Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft.


Debatperiode

Forslaget er fremlagt til offentligt debat i perioden:

fra den 8. april til den 3. juni 2026

I høringsperioden kan borgere og foreninger m.fl. komme med bemærkninger, ændringsforslag og indsigelser
til det fremlagte planforslag.

Bemærkninger, ændringsforslag og indsigelser skal være Syddjurs Kommune i hænde senest den 3. juni 2026 kl. 23:59.

Bemærkninger skal være skriftlige og skal indsendes via høringsportalen, som du finder på:
www.syddjurs.dk/da/hoeringer-og-afgoerelser

Midlertidige retsvirkninger

Ejendomme, der er omfattet af lokalplanforslaget, må ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige plans indhold.

De midlertidige retsvirkninger gælder fra lokalplanforslagets offentliggørelse og indtil den endeligt vedtagne
lokalplan er offentliggjort - dog højst i ét år.

Når lokalplanen er vedtaget endeligt i Byrådet, vil planen være gældende fra og med den dato, hvor den endelige vedtagelse offentliggøres.

Miljøvurdering og klagemuligheder

Kommunen har foretaget en screening af planforslagene og vurderet, at indholdet i ovennævnte planforslag ikke kræver yderligere miljøvurdering iht. § 10 i Miljøvurderingsloven.

Planforslaget omfatter et mindre område på lokalt plan, og det er vurderet, at ændringerne ikke vil få væsentlig negativ indvirkning på miljøet.

Beslutningen om ikke at gennemføre en miljøvurdering bekendtgøres hermed. Afgørelsen kan påklages til Planklagenævnet.

Klagevejledning
En evt. klage skal indsendes via Klageportalen, som du finder via www.naevneneshus.dk.

Når du klager skal du betale et gebyr. Gebyret er på 900,- kr. for privatpersoner og 1.800,- kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i klagen.

En evt. klage skal være indsendt inden fire uger fra den offentlige bekendtgørelse. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag, dvs. senest den 8. oktober 2025.

Du kan finde klagevejledningen på Planklagenævnets hjemmeside, på www.naevneneshus.dk.

Høringssvar

Her kan du se alle indkomne høringssvar

Indsend høringssvar

Abonnér på høringer

Vil du abonnere på Høringer? – Tilmeld dig vores automatisk nyhedsmail - så får du en mail hver gang siden opdateres.

Vi videregiver ikke din mailadresse til andre parter og anvender den ikke til andre formål. Du kan til enhver tid afmelde dig ved at klikke på Afmeld i de mails du modtager.

Gå til tilmeldingsside