Indledende offentlighedsfase - § 16a miljøgodkendelse af Molsvej 88

Syddjurs Kommune har indledt sagsbehandlingen af en godkendelse af svineproduktionen efter stipladsmodellen på Molsvej 88, 8400 Ebeltoft

Høringsfrist 30.12.2025 Område 8400 Ebeltoft Lagt online 19.12.2025 Type Husdyrbrug Sagsnummer 25/33028

Indledende offentlighedsfase - § 16a miljøgodkendelse af Molsvej 88

Syddjurs Kommune har indledt sagsbehandlingen af en godkendelse af svineproduktionen efter stipladsmodellen på Molsvej 88, 8400 Ebeltoft. Husdyrbruget er over grænserne i Husdyrbruglovens § 16a stk. 2 pkt. 1, og projektet er derfor omfattet af en procedure med vurdering af virkningerne på miljøet.

Enhver har ret til at se og kommentere sagens akter samt få tilsendt et udkast af sagens afgørelse til kommentering, inden den endelige afgørelse meddeles. Sagens akter kan dog til enhver tid ses via ”Åben Indsigt” på kommunens hjemmeside. Der vurderes ikke at være tale om et projekt, der indebærer risiko for grænseoverskridende virkninger.

Nærmere oplysninger om sagen kan fås ved henvendelse til Syddjurs Kommune, Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft eller pr. mail til landbrug@syddjurs.dk, att. mart.

Det er også muligt at anmode om at få tilsendt udkast til afgørelse samt nærmere information om, hvordan man kan tilgå sagens akter eller eventuelt få tilsendt disse.

Henvendelse skal ske senest den 30. december 2025.

Når et udkast til miljøgodkendelse foreligger, vil enhver, der har bedt om udkastet, få lejlighed til at kommentere dette inden for en frist på 30 dage. Retten til aktindsigt og gennemsyn af kommunens udkast til afgørelse følger af offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger.

Sagsnummer hvor ansøgningsmaterialet er tilgængeligt 25/33028 (https://aabenindsigt.syddjurs.dk/sag/25/33028)

 

Husdyrteamet

Mandag-Tirsdag

08:30 - 15:00

Torsdag

08:30 - 17:00

Fredag

08:30 - 12:00

Lundbergsvej 2 - 8400 Ebeltoft

Abonnér på høringer

Vil du abonnere på Høringer? – Tilmeld dig vores automatisk nyhedsmail - så får du en mail hver gang siden opdateres.

Vi videregiver ikke din mailadresse til andre parter og anvender den ikke til andre formål. Du kan til enhver tid afmelde dig ved at klikke på Afmeld i de mails du modtager.

Gå til tilmeldingsside